Copy

Bydelsmødrenes Nyhedsbrev

Februar 2018

Bydelsmødres fokus i 2018

I denne uge modtog jeg en mail fra Bydelsmødrene i Gellerup med en liste over alt det, de har lavet i 2017. Det var en virkelig imponerende liste! Rundt omkring i landet deltager vi lige nu på generalforsamlinger hos Bydelsmødregrupper og får her indblik i Bydelsmødrenes mangeartede opgaver. Udover vores kerneopgave; at støtte isolerede kvinder med at finde dem selv og deres styrke i et fællesskab, laver Bydelsmødre virkelig mange ting. Vi inddrages som eksperter, når politikere, fagfolk, forskere og andre organisationer har brug for viden om målgruppen og input til løsninger, vi samarbejder med politikere, fagfolk og andre organisationer omkring udfordringer som bedst løftes i flok. Vi afprøver og tester Bydelsmødre-metoder på andre målgrupper eller i nye sammenhænge. 

Listen er lang, og jeg er stolt over, at Bydelsmødre både lokalt og nationalt inviteres ind som eksperter, som kvalitetstjekkere, som praktikere, som samarbejdspartnere osv. Bydelsmødre har opnået en flot anerkendelse, og det kan vi være stolte over. Henvendelserne peger på, at der er brug for Bydelsmødre på forskellige niveauer i samfundet. Som Bydelsmødre skal vi være gode til at holde balancen mellem alt det nye spændende, alle de nye muligheder og veje vi kan gå, alle de samarbejdspartnere som henvender sig og så samtidig holde fast i den livsnødvendige opgave, vi har stillet os selv; at skabe håb og forandring i udsatte kvinders liv, så de kan være stærke rollemodeller for deres børn og løfte børnene videre mod et godt liv.
De bedste hilsener

Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Chef for Bydelsmødre

Bydelsmødre bliver digitale i 2018

Slut med papirskemaer til rapportering. Støttet af Bikubenfonden har vi udviklet vores eget digitale system, som vi glæder os til at komme ud og introducere til alle Bydelsmødregrupper.

Sammen med Digitaliseringsstyrelsen vil vi i 2018 også sætte fokus på digital post, Nemid osv. 

Læs mere om de digitale tiltag HER

Målrettet jobforløb for Bydelsmødre

I begyndelsen af februar mødtes 16 kvinder i IKEAs lokaler i Odense. I samarbejde med IKEA, Odense Kommune og Bikubenfonden, deltager de i et forløb der skal skal rykke kvinder med etnisk minoritetsbaggrund fra overførselsindkomst til job.   
 
Læs mere om indsatsen HER

Månedsmøder og foreningsarbejde

Hvordan arrangerer man det gode månedsmøde? Hvordan sikrer man, at alle har lyst til at deltage og involvere sig i møderne? Og hvordan organiserer man sig som en forening med bestyrelse osv.? Svarene på disse spørgsmål er vi ved at samle i to guides til Bydelsmorgrupperne. 

Indtil de er klar, kan du få gode råd til at komme videre HER 
 

Bydelsmødre 2017 i tal

5 nye byer etablerede Bydelsmødre-grupper.

172 nye Bydelsmødre tog Bydelsmødre-grunduddannelsen på 15 moduler.

300 deltog på landsmødet og diskuterede social kontrol

61 frivillige Bydelsmødre blev uddannet til at undervise i hjertesund mad. De har afholdt 47 lokale madlavningsaftner, hvor 422 kvinder deltog.

15 frivillige Bydelsmor-konsulenter blev uddannet til at styrke organisering lokalt. De har afholdt 13 kurser for Bydelsmødre omhandlende det gode fællesskab, månedsmøder og realistiske planer.

6 netværksmøder er afholdt med fokus på fælles mål og forståelse på trods af forskellige interesser, behov mm.

• Bydelsmødre holdt oplæg på 16 konferencer i Danmark og oplæg på 1 konference i Stockholm.

• Bydelsmødre har siddet med i 2 ekspertgrupper.

Glæd jer til næste Nyhedsbrev, hvor...

I kan læse om, hvordan Bydelsmødre hjælper nyankomne flygtninge med at finde sig godt tilrette i Danmark. I kan også høre sidste nyt om planerne for landsmødet 2018.
 
Hold øje med Bydelsmødrenes facebookside, hvor vi løbende holder jer opdaterede.
Share
Forward
Facebook
Facebook
Website
Website
Bydelsmødre er en del af Fonden for Socialt Ansvar

 
Copyright © 2018 Bydelsmødrenes Landsorganisation
All rights reserved.


Email: info@bydelsmor.dk
Our mailing address is:
Bydelsmødrenes Landsorganisation
Pasteursvej 2
København V 1799
Denmark

Add us to your address book


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har vist interesse for Bydelsmødrene. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, så frameld dig på linket nedenfor.

update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp