Copy

 


Åbn denne email i din browser

Nyhedsbrev fra Frivilligcenter Fredensborg januar 2019

Fyraftensmøde om bestyrelsesarbejdet

For mange frivillige og frivillige foreninger fylder arbejdet i bestyrelsen meget. Frivilligcenteret afholder derfor et fyraftensmøde om emnet for alle, der sidder i en bestyrelse.
 
Emnerne, der blive behandlet, er bl.a. hvordan man får man et bedre samarbejde i bestyrelsen, og hvordan bestyrelsesmøderne bliver sjovere og mere produktive.
 
Vi glæder os til at se mange bestyrelsesmedlemmer til mødet, og man kan med fordel deltage flere fra den samme bestyrelse, så inspirationen efterfølgende lettere bliver omsat i nye gode vaner i bestyrelsen.

 

For at vi kan lave det bedst mulige proces vil vi gerne have din tilmelding til senest den 17. februar på denne mail


Tid og sted: Onsdag den 21. februar kl. 16:30 – 18:00 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.
 

Dyreværnets mobile dyreklinik kommer til Frivilligcenteret

Dyreværnets mobile klinik kommer forbi Frivilligcenter Fredensborg i Humlebæk. Formålet med besøget er at hjælpe dårligt stillede danskere med dyrlægebehandlinger til deres dyr.
 
Den rullende dyreklinik tilser, behandler og opererer udsattes dyr - kvit og frit.
 
Tid: og sted: Tirsdag den 29. januar kl. 10 -12 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Danseeftermiddage for par 65+

Modne damer og herrer på 65+ kan nu gribe danseskoen og træde dansen i Frivilligcentret.

Det er danseinstruktør Simone, der tilbyder undervisning i ballroom. Simone er uddannet i Østrig og underviser børn til daglig, men nu vil hun gerne i gang med en ældre aldersgruppe

Alle er meget velkomne uanset niveau, bare lysten til at danse er der.
 
Pris: Det koster 20 kr. pr. person pr. gang.
 
Tid og sted: Søndag 27. januar, alle søndage i februar samt 3. marts kl. 13-14 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk.

Har du spørgsmål kontakt da Simone 
her

Kurser og Webinar om frivillighed

Center for Frivilligt Socialt Arbejde offentliggør 25. januar deres store katalog over kurser og webinar på deres hjemmeside.

Allerede i februar er der et spændende og gratis webinar: Grib fat i flere frivillige. Dette webinar vil klæde dig og din forening bedre på i forhold til rekruttering

 

Fra den 31. januar er tilmeldingen åben for alle Centerets kurser og tilbud efter først-til-mølle-princippet. Læs mere her 

Foredrag i Strandvejskirken: Slip livet løs

Tidligere sygehuspræst ved Vejle Sygehus Preben Kok tager i sit foredrag ’Slip livet løs’ udgangspunkt i et gammelt visdomsord siger: Hvor der er helhed, er der altid mindst to sandheder, der er sande på samme tid.

I de sidste 40 år har vi i mange af livets væsentlige forhold undertrykt eller glemt den ene af de to sandheder for bedre at kunne lade som om, vi har kontrol over livet.  Det er der nu ved at blive rettet op på, så livet kan komme ud af kontrolgrebet og blive sluppet fri igen.
I den forbindelse spiller tro og kirke en særlig rolle.

Preben Koks mangeårige interesse for forholdet og forskellen mellem psyke og tro har givet sig udslag i konkrete samarbejdsmodeller, foredrag og artikler.

Alle er velkomne.

Tid og sted: Fredag 22. februar kl. 15.00 i Strandvejskirken, Humlebæk Strandvej 54, 3050 Humlebæk.
Læs mere om Strandvejskirken og Strandvejscafeen her

 

Foredrag om Afrika

Dansk Folkehjælp inviterer til et foredrag med Peder Thorning, som vil fortælle om forskellige lande i Afrika, hvor han i 15 år har boet og arbejdet for Dansk Folkehjælp.

Alle er velkomne.

Yderligere oplysninger fås hos formand for Dansk Folkehjælp Fredensborg Annie Thygesen Andersen på telefon: 40 46 10 47.

Tid og sted: Tirsdag 26. februar kl. 13 i Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 30 50 Humlebæk.

Næste deadline

Deadline for næste nyhedsbrev er fredag den 15. februar 2019
 
Indlæg sendes til Pia Dyregaard: pia@dyregaard.dk. Husk venligst, at tilknyttede fotos, bomærker eller tegninger skal medsendes som billedfiler.
 
Tilmelding til nyhedsbrevet sker på Frivilligcenter Fredensborgs hjemmeside her.

Facebookside
Facebookside
Hjemmeside
Hjemmeside
Email
Email
Frivilligcenter Fredensborg
Teglgårdsvej 423A 3450 Humlebæk 

afmeld dig nyhedsbrevet

 






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Frivilligcenter Fredensborg · Teglgårdsvej 423A · Humlebæk 3050 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp