Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Udviklingsforeningens årsmøde 2017

Udvklingsforeningens årsmøde 2017 afholdes den 15. marts 2017 på Laugesens Have ved Videbæk mellem Herning og Ringkøbing.

På årsmødet holder Udviklingsforeningen generalforsamling, og vi har igen i år spændende indlæg med inspiration til hverdagen. Kom og hør om "Udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere" og "Bedre Bundlinje 3.0".

Tilmelding
Sidste frist for tilmelding er mandag den 30. januar 2017. 
Læs mere og tilmeld dig her.

Ny overenskomst for ejendomsfunktionærer udenfor BL

Den 15. november 2016 indgik Kooperationen og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning under Serviceforbundet overenskomst for Ejendomsfunktionærer. Overenskomsten er herefter gældende for Kooperationens medlemsvirksomheder.

Overenskomsten ligger meget tæt op af ”Privat mønsteroverenskomst”, som nogle af jer har tiltrådt. Den største forandring er, at der i den nye overenskomst er mulighed for at ansætte ledende ejendomsfunktionærer uden højeste arbejdstid. Se § 6 stk. 5 c. Læs overenskomsten her.

Bæredygtighed batter på bundlinjen

På årets VN konference 2016 opfordrede professor Steen Hildebrandt de over 100 fremmødte medlemmer til at fokusere på bæredygtighed i virksomhedsnævnene. Forbrugerne ønsker i stigende grad bæredygtige produkter, og ifølge Steen Hildebrandt, der har modtaget flere priser for sin forskning i ledelse og samfundsforhold, vil virksomheder, der ikke får sat bæredygtighed og social ansvarlighed på dagsordenen, dreje nøglen om inden for 10 år. Læs mere her.

Mindst 1 måneds varsling ved ferielukning til jul og nytår 

Varsling
Hvis I holder ferielukket mellem jul og nytår, og medarbejderne bliver bedt om at holde ferie, skal de bruge de øvrige feriedage, også kaldet restferie. Derfor skal varslingen ske senest en måned før, ferien begynder. Det er altid en god ide at varsle skriftligt og helst direkte til den enkelte, men det kan også være en kollektiv varsling til alle på en gang. Hvis en medarbejder er nyansat, og derfor ikke kan nå at få et varsel på én måned, skal der gives så langt et varsel som muligt, dvs. i forbindelse med tiltrædelsen.

Juleaftensdag og Nytårsaftensdag på timelønsoverenskomster
Den 24. og 31. december er ifølge timelønsoverenskomsterne almindelige arbejdsdage. Dagene falder i år på en lørdag. Hvis I holder lukket, bruger timelønnede medarbejdere almindeligvis ikke feriedage, da de i forvejen har fri på lørdage. Medarbejdere, der har normal arbejdsdag lørdag den 24. og 31. december, bruger feriedage, hvis virksomheden holder lukket.

Få din virksomhed til fremstå stærkt visuelt

Mangler dit firma eksponering på nettet, ny visuel identitet eller har I en kampagne, der skal ses? Rabotnik er en kooperativ virksomhed, der laver flere forskellige løsninger på visuel identitet, hjemmesider samt kampagnearbejde.
I Rabotnik omsætter vi dine tanker og værdier til identitetsskabende visuelle udtryk, der får dig og din virksomhed til at fremstå stærkt i dine kunders bevidsthed i ord såvel som billeder. Som kreative problemknusere forholder vi os nytænkende og realistisk til løsningen af alle kommunikationsopgaver. Hos Rabotnik arbejder vi med alt fra analyse, strategi, idé og koncept til design og teknisk implementering samt supportering af forskellige løsninger.
Send os en mail på jlh@rabotnik.coop og find ud af, hvad vi kan gøre for dig.

Kooperationens iværksætternetværk

Vi inviterer til møde den 29. november 2016 og skaber rammen for debatter og rådgivning ved start af kooperative og/eller socialøkonomiske virksomheder. 

På mødet vil der blandt andet være oplæg om crowdfunding som finansiel folkebevægelse fra Claus Skytte, Merkur Andelskasse og oplæg om Kooperativt iværksætteri fra to unge kooperativer. 

Deltagelse er gratis, og du er meget velkommen til at dele invitationen i dit netværk. Læs mere på Facebook.

Pligt til at omplacere gravid medarbejder

Højesteret har i en dom fra oktober måned taget stilling til spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver er forpligtet til at søge en opsagt gravid medarbejder omplaceret. I sagen var arbejdsgiver, der var en uddannelsesinstitution, blevet pålagt en række besparelseskrav, der skulle udmøntes for det følgende budgetår. Det førte til opsigelsen af en række medarbejdere, herunder medarbejderen A. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

Tlf.: 33 55 77 30
Fax: 33 31 21 30
E-mail: kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp