Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Kooperationen
Fællesrådet i Aalborg afholdt medlemsmøde om sociale klausuler

Mandag den 1. december 2014 holdt Fællerådet i Aalborg medlemsmøde om sociale klausuler.

Formålet med mødet var at belyse forskellige forhold om sociale klausuler – et bredt emne  – især med fokus på de forhold; som er en del af medlemvirksomhedernes hverdag.

Der var inviteret 6 paneldeltagere, som hver især kom med et indlæg om, hvordan den enkelte paneldeltager tolker og bruger sociale klausuler i hverdagen.

Paneldeltagerne var følgende:
Anna Kirsten Olesen, LO Formand Aalborg og medlem af Aalborg Byråd
Reidar Kogsted, Gruppeformand 3F
Bjarne Laustsen, MF Soc.
Ole Nielsen, Direktør Himmerland Boligforening
John Funch, Adm. Direktør JORTON A/S
Lars Tolstrup, juridisk konsulent Kooperationen

Paneldeltagerne kom med fortællinger om sociale klausuler – indenfor såvel elevområdet som løn- og arbejdsforhold - fra deres hverdag og Lars Tolstrup fra Kooperationen gennemgik det juridiske grundlag for de pågældende klausuler.

Spørgelysten blandt de 30 deltagere var stor, og der var en meget ivrig debat.

Anne Kirsten Olesen oplyste, at det fra den 2. december 2014 bliver Price Waterhouse Coopers, der skal agere vagthund og tjekke om de vedtagne sociale klausuler bliver overholdt, når i Ålborg kommunen udbyder opgaver.

De nye kontrollører skal blandt andet stikke revisornæsen indenfor på byggepladserne, for at sikre, at danske arbejds- og lønvilkår overholdes, at store firmaer opretter praktikpladser i forbindelse med store kommunale opgaver samt sikre, at også underleverandørerne lever op til reglerne.

Aalborg Kommune har endvidere en ”Standard uddannelsesklausul” samt en ”Standard arbejdsklausul”, der altid anvendes ved kommunens udbud.

Innovation i malerfaget

Projekt INIMA er formelt afsluttet 15. november 2014,og resultatet af projektet er overdraget til MALKOM.

Projekt INIMA, innovation i malerfaget, er lavet for på sigt at bidrage til udviklingen af malerbranchen. Visionen er at gøre dét ved at tilbyde udviklingsværktøjer til små og mellemstore virksomheder, så de får støtte og redskaber til at tænke nye veje og at få fulgt ideer til dørs. Slutproduktet er en digital værktøjskasse, som findes på www.inima.dk  Værktøjskassen er frit tilgængelig for alle.

Finansieringen af projektet kommer fra MALKOM som støttede med 773.000,- kr.

Projekt INIMA er lykkedes, og der er lavet en digital værktøjskasse, som malerfirmaer kan benytte til at udvikle deres virksomhed. Værktøjskassen er forsøgt rettet mod både mestre, svende, konduktører og lærlinge, og holder sig dermed inden for visionen om, at alle skal bidrage til at udvikle faget – og især medarbejderne i virksomhederne er vigtige i denne proces, hvilket der også er lagt stor vægt på i selve værktøjskassens redskaber og sprog (se fx Medarbejder-fanen).

Den i projektet udformede digitale værktøjskasse er tilgængelig på www.inima.dk  Vi håber, I vil tage godt imod resultatet og være med til forsat at udvikle og udbygge på projektet.

Personalejura
Normalløn eller minimalløn
 

Som bekendt er det af afgørende betydning for løndannelsen i en overenskomst, om den falder ind under henholdsvis minimallønsområdet eller normallønsområdet, men hvordan finder man ud af, hvilket område, der er gældende?

Det spørgsmål skulle der tages stilling til i en tilkendegivelse meddelt den 4. november 2014 i en faglig voldgift mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Tekniq. 

Sagen drejede sig om, hvorvidt VVS-området, herunder VVS-overenskomsten med dens tilhørende rørprisliste, skulle anses for ”minimallønsområde” eller et ”normallønsområde”. 

Opmanden udtalte i begrundelsen, at byggeriet anses for et minimallønsområde, og at overenskomsten i sagen også indeholdt en bestemmelse, hvori minimalløn specifikt er nævnt. Det forhold, at den underliggende rørprisliste isoleret set kunne minde om et normallønssystem var uden betydning i forhold til kategoriseringen. En ældre voldgiftskendelse, som Blik og Rørarbejderforbundet havde henvist til, fandtes ikke konkret at kunne tillægges retskraft til at ændre herved.

Det offentlige ejerregister åbner for registreringer

Fra den 15. december 2014 skal ejerandele og panterettigheder til 5 % eller mere af de ovennævnte selskabsformers kapitalandele registreres i det nye offentlige ejerregister (se dog nedenfor om ihændehaveraktier). 

Registret må ikke forveksles med ejerbogen, som alle selskaber i forvejen skal føre over samtlige ejere og panthavere.

Hvad skal registreres?
Registreringspligten omfatter ejerandele (på over 5 %) i alle nye aktieselskaber (A/S), Anpartsselskaber (ApS) iværksætterselskaber (IVS) samt partnerskabsselskaber (P/S), der stiftes fra og med den 15. december 2014. 

Her skal ejerforholdene registreres inden for 14 dage. Panthavere skal registreres, når de også råder over stemmeretten til den kapitalandel, som de har pant i. 

Hvis en aktionær erhverver ihændehaveraktier i et selskab, hvor aktionæren ejer mindre end 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, skal aktionæren registrere antallet af ihændehaveraktier i en særligt lukket del af registret. Registreringspligten gælder dog ikke for ihændehaveraktier i børsnoterede selskaber.

Tidsfrister
Eksisterende selskaber (dvs. selskaber oprettet 14. december 2014 eller tidligere) indrømmes en frist til den 15. juni 2015 til at registrere ejerforholdene. 

Hvis der sker ændringer i det eksisterende selskabs ejerforhold skal ændringerne imidlertid registreres inden for 14-dages fristen, og altså ikke senest den 15. juni 2015.

Registreringspligten omfatter kun de ovennævnte selskabsformer, og den gælder derfor f.eks. ikke for andelshavere i andelsselskaber med begrænset ansvar (a.m.b.a.)  

Bemærk:
”Hvis du som medlem af Kooperationen ønsker rådgivning efter at have læst dette eller andre af vores nyhedsbreve, beder vi dig venligst  rette henvendelse til os, da nyhedsbrevets indhold alene er til orientering af Kooperationens medlemmer og derfor ikke kan bruges som erstatning for juridisk rådgivning. Som medlem af Kooperationen kan du gratis og uforpligtende rette henvendelse til Kooperationen i ansættelsesretlige spørgsmål.”

Byggejura
Konjunkturbarometer for bygge og anlæg november 2014

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er på minus 11 i november mod minus 12 i oktober og har udvist en flad tendens det seneste halve år. Beskæftigelsesforventningen er svagt positiv, mens vurderingen af ordrebeholdningen er stærkt negativ. Læs mere. 

FAQ - Licitation

Vi har ved en licitation - hvor tildelingskriteriet er ”den laveste pris” – afgivet det laveste bud. Har vi så ikke krav på at få arbejdet?

Svar: Det er korrekt, at hvis det fremgår af udbudsvilkårerne, at tildelingskriteriet er ”den laveste pris”, har den tilbudsgiver, der har afgivet dette bud, som udgangspunkt krav på at få ordren.

Dette gælder såvel ved offentlig licitation som ved begrænset licitation. Der er altså tale om, at bygherren har en kontraheringspligt, medmindre bygherren har en saglig begrundelse for at annullere licitationen.

Forudsætningen for, at tildelingskriteriet kan være den laveste pris, er for det første, at tilbuddene prismæssigt er sammenlignelige. Det betyder, at udbudsmaterialet skal indeholde et projektmateriale og for det andet skal der være tale om, at der oplyses en samlet tilbudssum, idet det er denne der er konkurrencegrundlaget.

Det betyder også, at det principielt er uden betydning, hvilke enheds- og delpriser der fremgår af de enkelte tilbud. Så som du kan læse, så er anvendelsen af tildelingskriteriet ”den laveste pris” i princippet en enkel sag. Der er tale om sammenligning af en række beløb – ekskl. moms.

Så ganske enkelt – men i praksis til tider ikke så enkelt, som her beskrevet…for til tider indeholder et tilbud f.eks. et tilsagn om rabat – men det er en anden historie!
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Ny lov om ansvar for fartbøder i virksomheden 

I foråret 2014 vedtog Folketinget en ny lov der gør, at ejeren af et køretøj skal betale hastighedsbøder, selv om han ikke førte køretøjet på tidspunktet. Loven er ikke trådt i kraft endnu, men så snart Justitsministeren siger ”go”, vil loven være en realitet. Det forventes at ske i foråret 2015.

Der er tale om et såkaldt objektivt ansvar, hvilket indebærer, at det altid er ejeren af køretøjet der straffes for noget som en bruger har gjort. Samtidig overlader myndighederne inddrivelsesbyrden til arbejdsgiveren, og for arbejdsgiverne er det en særlig udfordring, at det bliver deres opgave at indkræve bøder hos medarbejderne.

Hvis bilen bliver stjålet, hæfter man ikke. Men man skal kunne bevise, hvornår bilen er stjålet, og spørgsmål som: Hvad hvis medarbejderen er fratrådt og nægter at betale? Det spørgsmål er endnu ikke afklaret. Og så skal det huskes, at hvis ejeren af bilen er et leasingselskab betyder det ikke, at man kan trykke speederen i bund i leasingbilen uden at tænke på fartbøder.

Leasingselskabet slipper nemlig for bøden, da der er registreret en virksomhed, som leaser bilen. Når de nye regler kommer, vil Kooperationen udsende en opdateret bilerklæring. Her accepterer medarbejderne, at færdselsbøder og parkeringsafgifter bliver trukket i lønnen.
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk

Portal giver lettere adgang til byggesager

Hvis man er på jagt efter tegninger eller vil have overblik over servitutter, godkendelser og miljøsager for en bestemt ejendom, er det nu blevet lettere at finde den nødvendige information ved hjælp af den nye danske portal FilArkiv.

Portalen linker direkte til de digitale byggesagsarkiver i 25 danske kommuner, heriblandt de store kommuner i Storkøbenhavn og en række kommuner i Jylland og på Fyn. Med tiden vil der komme endnu flere kommuner på portalen.

Socialøkonomi
Stormøde for aktører på det socialøkonomiske felt

En kreds af aktører og beslutningstagere fra 17 organisationer var mødt op den 25. november 2014 til et stormøde for organisationer, der arbejder med socialøkonomi. 4 andre havde indsendt beskrivelser af deres organisation, deres bidrag til socialøkonomien og hvilke udfordringer, der er i feltet.
Blandt de repræsenterede var RUC og CBS, Dansk Erhverv og Kooperationen, netværk for socialøkonomi fra Nordjylland og Vejle, Den sociale kapitalfond, Sociale entreprenører i Danmark, Vækstcenter for Socialøkonomi og Frit Forum. Altså en god blanding af uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, NGO-er og statslig/kommunal virksomhed.

Formålet med mødet var at samle centrale aktører på det socialøkonomiske felt for at afdække, om det kunne være muligt at finde fælles interesser, der samlet kan styrke socialøkonomien, så vi får flere iværksættere, styrkede socialøkonomiske virksomheder og dermed en større socialøkonomisk sektor.

Efter en indledende runde, hvor organisationerne præsenterede sig, diskuterede deltagerne i fællesskab de udfordringer, der er for socialøkonomien. Afslutningsvis var deltagerne enige om, at det kan være betydningsfuldt for kredsen at mødes med intervaller, for eksempel hvert halve år for at videreudvikle socialøkonomien og diskutere eventuelle fælles strategier.

Arbejdsgruppen for arrangementet består også fremover af Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark, per@timebank.dk og Anne Worning, Kooperationen, aw@kooperationen.dk. Alle er velkomne til at rette henvendelse til os. Vi vil løbende på LinkedIn gruppen Socialøkonomisk Netværk poste diskussionstemaer og opsamlinger fra gruppen, lige som alle kommentarer er velkomne.

Høringssvar vedrørende 2 bekendtgørelser efter lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Kooperationen har den 3. december 2014 afgivet følgende høringssvar til Socialministeriet.

Generelt
Formålet med registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder er ifølge loven ”at danne grundlag for en fælles identitet”, hvor ”virksomheder, som lever op til visse standarder for deres virksomhedsdrift og transparens…. (får) eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed”. De registrerede virksomheder ”kan anvende betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed i deres navn og markedsføring”.

Socialøkonomiske virksomheder er typisk små virksomheder, hvilket SFI undersøgelsen fra 2013 dokumenterer. Det betyder, at der bør sikres en enkel og lettilgængelig adgang til at lade sig registrere som socialøkonomisk virksomhed. De socialøkonomiske virksomheder anvender deres ressourcer til at sikre virksomhedens indtjening og på at de tilknyttede borgere opnår fremgang i deres kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Det bør således i begge bekendtgørelser sikres, at det administrative arbejde knyttet til registreringen er så enkel at gå til som muligt. Og at de kriterier, man som socialøkonomisk virksomhed skal leve op til er forståelige og transparente.

Selve lovteksten er, som det fremgår nedenfor ikke klar i sin afgrænsning af hvilke socialøkonomiske virksomheder, der vil kunne blive registreret.

Bekendtgørelse om registrering som registreret socialøkonomisk virksomhed
Det fremgår af § 2, at muligheden for selvregistreringsløsning via www.virk.dk tilsyneladende ikke vil være sikret. Formuleringen i bekendtgørelsen tyder på, at selvregistrering vil afhænge af, om Erhvervsstyrelsen får udviklet it-systemet til at kunne håndtere dette. Kooperationen finder det ikke hensigtsmæssigt, at de socialøkonomiske virksomheder ikke får en sikret adgang til selv at kunne registrere sig, simpelt og enkelt.

Lovens § 5 angiver kravene til de socialøkonomiske virksomheder, der vil kunne registreres. Men lovteksten er ikke præcis i sine angivelser af hvad ”socialt formål”, ”erhvervsdrivende”, ”inddragende og ansvarlig i sit virke” og delvis ”social håndtering af overskud” betyder. Blandt andet fremgår det af §5 stk 2, at en ”rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering” og  ifølge §6 stk. 1 nr 3, at beskrivelse af hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke bygger på virksomhedens egen beskrivelse. Denne lidt upræcise afgrænsning videreføres i bekendtgørelsens §12 og 13 vedrørende nægtelse af registrering. Nægtelse af registrering kan således ske, ”hvis det anmeldte ikke er i overensstemmelse med lov…. eller bekendtgørelse”. Erhvervsstyrelsen kan fastlægge en frist for berigtigelse, men herefter er styrelsens afgørelse endelig. Der er ikke fastlagt en klageret eller anden prøvelse i forhold til denne afgørelse. En sådan, mener Kooperationen, der bør eksistere.

Bekendtgørelse om tilsyn med visse fonde
Tilsvarende manglende præcision genfindes i bekendtgørelsens formuleringer om erhvervsstyrelsens tilsynskompetence. Det fremgår af §3 stk. 1 nr. 1 at tilsynet kan ”nedsætte vederlag til bestyrelsen” og der henvises til § 4, hvor ”vederlag til medlemmer af ledelsen ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang”. Da socialøkonomiske virksomheder er nye virksomheder, vil der formentlig ikke være tale om særlige erfaringer blandt virksomhedernes ledelse eller bestyrelse. Skal de socialøkonomiske virksomheder kunne leve op til kravene for at blive registreret, ville det være hensigtsmæssigt at indføre en forpligtende vejledning fra tilsynsmyndigheden i Erhvervsstyrelsen, som kan hjælpe virksomhederne til den rette præcisering.

Kooperationen ser frem til, at der i den endelige bekendtgørelse vil være taget højde for høringsbemærkningerne.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2

1651 København V

Tlf 33 55 77 30
Fax 33 31 21 30
Email kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp