Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Årsmøde 2016

Husk at sætte kryds i kalenderen! Kooperationens Årsmøde 2016 for medlemmer afholdes onsdag den 8. juni 2016 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. 

I år har vi inviteret Morten Albæk til at holde et oplæg om nødvendigheden af at skabe mening, fremdrift og forandring i enhver organisation. Morten Albæk er fem år i træk kåret til en af de 100 mest innovative marketingfolk i verden. 

Efter formiddagens program i DGI-Byen, hvor årsmødet afholdes, skal vi spise frokost i Tårnet på Christiansborg. Om eftermiddagen sejler vi med Gadens Stemmer, hvor vi hører guidens personlige historie fra et liv på bagsiden af samfundet.

Derefter vil deltagerne have mulighed for et spændende besøg hos én af tre virksomheder: fødevareBanken, som leverer overskudsmad fra landbrug og supermarkeder til organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte, Carlsberg Byen, hvor man bliver præsenteret for det nye bykvarter, der lever side om side med smukke, fredede bygninger, og den farverige Jægersborggade på Nørrebro, der i dag betegnes som en af Københavns åndelige huller.  

Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Vesterbro. Her byder vi på festmiddag med udsigt over Kødbyens tage - lige midt i København.

Under middagen vil der som altid være rig lejlighed til hyggeligt samvær med nye og gamle venner, og i løbet af aftenen skal vi sammen opleve noget festligt og spændende. 

Programmet for årsmødet og nærmere oplysninger kommer senere.

PensionDanmark app

Som det første danske pensionsselskab lancerede PensionDanmark en app, der ikke bare gør det muligt for medlemmerne at følge med i pensionen – men også bestille tid til sundhedsbehandling direkte på mobilen.

Flere tjekker pensionen på mobilen
Medarbejderne behøver ikke tænde for pc’en for at tjekke deres pension. Med PensionDanmarks app kan de både følge med i pensionen og bestille tid til behandlinger i deres sundhedsordning. Det har rigtig mange medarbejdere fundet ud af.

De nyeste tal fra PensionDanmark viser, at fire ud af ti tjekker deres pension via mobil eller app. Det er en fordobling i forhold til for et år siden, hvor to ud af ti brugte mobil eller app. I alt var der knap en halv mio. medlems-logins hos PensionDanmark i 2015. App’en fungerer på både iPhones og Android-smartphones og giver mulighed for: 

  • at se størrelsen på opsparingen 
  • at se, hvor meget arbejdsgiveren indbetaler til pensionen måned for måned
  • at se, hvad der bliver udbetalt i forsikring ved død, førtidspension og visse kritiske sygdomme 
  • at bestille tid til behandlinger i PensionDanmark Sundhedsordning
  • at se, hvilket sundhedscenter der ligger tættest på medarbejderen i Google Maps.

  Hent den nye app

  Hent den til iPhone
  Hent den til Android

Ny i bestyrelsen - kursus

Vi har fornøjelsen af at tilbyde dette spændende kursus til nye bestyrelsesmedlemmer. Kurset holdes af Ole Borch, advokat og partner hos Bech Bruun, og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”, der udkom i slutningen af sidste år.

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre deltagerne om deres rolle og ansvar som bestyrelsesmedlemmer, og vil blandt andet fokusere på  

Hvordan bestyrelsesarbejde foregår i praksis, hvad man som bestyrelsesmedlem skal kunne, og hvad man skal forvente. 

  • Hvornår man er i risiko for ansvar
  • Hvad man skal have kendskab til af nøgletal og anden information om virksomheden
  • Hvor meget man må stole på sin mavefornemmelse

Kurset afholdes over to dage den 26. og 27. maj 2016 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig på vores hjemmeside. 

Tilmeldingsfristen er torsdag den 21. april 2016.

Prisen pr. deltager er 2.600 kr. alt inklusiv – også overnatning.
I kursusprisen er indregnet tilskud fra uddannelsesfonden.

Personaleforum - Kooperationens netværk med fokus på ansættelsesret

Vi inviterer hermed til nyt møde i Kooperationens Personaleforum, hvor vi igen vil sætte vigtige temaer inden for ansættelsesretten på dagsordenen og opdatere jer på ny lovgivning og vigtige domme.

Ud fra hvad der rører sig her og nu i vores medlemsvirksomheder, i Folketinget og i Kooperationen, tager vi på hvert møde et emne med særlig aktualitet op til behandling. 

Denne gang skal vi blandt andet se nærmere på de nye regler om ansættelsesklausuler samt adfærd, ansvar og ansættelsesret i forhold til sociale medier. 

Kooperationens Personaleforum henvender sig til dig, der i det daglige beskæftiger sig med reglerne for ansættelse, overenskomster og aftaler på virksomhederne.

Som deltager i Personaleforum vil du være opdateret på:

  • Ny lovgivning inden for HR-området og dens praktiske konsekvenser
  • Den seneste retspraksis
  • Nyt fra EU
Hvor og hvornår
Møderne holdes som ”gå-hjem-møder” i tidsrummet 14-16, og vi glæder os til at byde dig velkommen i enten

Aarhus
Mandag den 4. april 2016
JORTON A/S, Robert Fultons Vej 16, 8200 Aarhus N

Odense
Onsdag den 6. april 2016
DCM malerfirma A/S, Østerbro 12-14, 5000  Odense C

København
Mandag den 11. april 2016
Kooperationen, Reventlowsgade 14, st. 1651 København 

Læs mere og tilmeld dig her.
Materiale og deltagelse er gratis for Kooperationens medlemmer, og du er meget velkommen til at dele invitationen med din kollega. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Personalejura for praktikere

Kursus i "Personalejura for praktikere” afholdes i Odense.

Tid og sted
Den 25. oktober 2016 kl. 10.00 - den 26. oktober 2016 kl. 12.00. 
First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C 

Indhold
Kurset vil blandt andet omhandle:

  • Arbejds- og ansættelsesretten generelt
  • Generel lovgivning gældende for forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager
  • Ophør af et ansættelsesforhold – herunder suspension, fritstilling og bortvisning
  • Ligestillingslovgivningen
  • Brugen af sociale medier
  • Ferieloven
  • Personalepolitik
I kurset indgår casebaserede gruppeopgaver.

Deltagerpris
2.350 kr. alt inklusiv  - også overnatning.
I kursusprisen er indregnet tilskud fra Kooperationens uddannelsesfonden.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist fredag den 26. august 2016.

Tilmeld dig gerne allerede nu, så har du det i kalenderen.

Tilmeldingen er bindende. Der er 20 pladser. Læs mere og tilmeld dig her.

Beskæftigelsesministeren vil have "rummelig" og "permanent løsning" på rimelighedskravet

Der var spændende perspektiver i Beskæftigelsesministerens udmeldinger omkring rimelighedskravet. Den 3. februar 2016 var ministeren kaldt i samråd for at forklare baggrunden for, at regeringen har besluttet at fjerne muligheden for, at socialøkonomiske virksomheder kan fravige rimelighedskravet.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen udtalte sig meget positivt om socialøkonomiske virksomheder, men fastholdt at en løsning på problematikken omkring rimelighedskravet skal findes mellem DA og LO - som ministeren allerede har indkaldt til møde. 

Under pres om at sende et signal til parterne om, hvilken løsning beskæftigelsesministeren selv ønsker, udtalte Jørgen Neergaard Larsen, at han ønsker en permanent løsning på problematikken, og hvis sådan en løsning skal "give mening", skal det være med "rammer, der er markant mere rummelige, end dem vi har i dag". 

Spurgt til, om han mener, at der kan være et problem med konkurrenceforvridning i forbindelse med dispensation for rimelighedskravet til socialøkonomiske virksomheder, svarede ministeren lidt overraskende, at det havde han svært ved at se, og at noget sådant må være "ganske begrænset". 

Dette kan betragtes som lidt af en presbold til DA om at tage en konstruktiv tilgang til det videre arbejde. Konkurrenceforvridning har netop været DA's kongsargument for ikke at ville dispensere. 

Slutteligt blev ministeren opfordret til at forlænge den nuværende dispensationsordning for ansættelse af førtidspensionister med et år, og derved give tryghed til de SØV, der lige nu står til at måtte afskedige medarbejdere per 1. september 2016. 

Hertil svarede ministeren, at han er på udkig efter en permanent løsning, og at han vil "følge sagen tæt" for at sikre, at en løsning findes inden da. Samtidig vil ministeren lade LO og DA vide, at det er hans hensigt at forlænge dispensationsordningen , såfremt parterne ikke kan finde en løsning inden "deadline". 

Alt i alt perspektivrige udmeldinger: Både for de socialøkonomiske virksomheder og førtidspensionister, der lige nu er i klemme, og for de mange, der ønsker, at rimelighedskravet helt generelt ses efter i sømmene. 

Se video fra samrådet.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores socialøkonomiske konsulenter: Ulrik Boe Kjeldsen og Karen Elisabeth Høeg

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2

1651 København V

Tlf 33 55 77 30
Fax 33 31 21 30
Email kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp