Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Billeder fra Kooperationens årsmøde i Aarhus

Se billederne fra Kooperationens årsmøde 2017 med velkomst af Aarhus borgmester og formanden for Det Kooperative Fællesråd i Aarhus efterfulgt af en veloplagt Mogens Lykketoft, der engageret fortalte om FN’s globale verdensmål. Se billederne her.

APV - Elektromagnetiske felter og sikkerhed

Det kan være livsfarligt for ansatte, der har pacemakere, insulinpumper, kirurgiske søm og skruer at blive udsat for elektromagnetiske felter. Eller hvis de arbejder med elektrisk udstyr som fx radaranlæg, højspændingskabler eller ved visse svejseprocesser. Derfor skal man som arbejdsgiver lave en udvidet APV.  Læs mere her.

To nye socialøkonomiske medlemmer i Kooperationen

Kooperationen kan per den 1. juli 2017 byde velkommen til to nye andelsbaserede socialøkonomiske medlemmer. 

Råd og Dåd har siden 1994, arbejdet for at skabe meningsfyldte bo-og arbejdsmuligheder, udfra et Socialøkologisk sigte, for mennesker, som af den ene eller anden grund, ikke kan klare ”ræset” på arbejdsmarkedet. Under virksomhedens faner drives blandet et gartneri, en genbrugsbutik og en lokal købmandsbutik. 

Skovsgaard Hotel har i sin nuværende form eksisteret siden 1992. Her blev Skovsgaard Hotel smba stiftet som et andelsorganiseret hotel med arbejdspladser til mennesker, der ikke kunne klare kravene på en almindelig arbejdsplads. Udover hotel og restaurant fungerer Skovsgård Hotel som et lokalt samlingssted for lokalsamfundets borgere. Måske så du dokumentaren ”Halløj på hotellet” om Skovsgaard hotel, der blive vist på DR i 2015. 

Der er for begges vedkommende tale om meget lokale virksomheder fra området omkring den lille by Skovsgaard ved Brovst i Jammerbugt Kommune. Virksomhederne baserer sig på nogle konkrete og interessante tanker omkring blandt andet socialøkonomi og lokal udvikling, som også er kendt som ”Skovsgaard-modellen”. 

Vi er glade for at Råd og Dåd og Skovsgaard Hotel har valgt Kooperationen som arbejdsgiverorganisation og byder dem velkommen!

Kooperationen byder velkommen til endnu en spændende ny medlemsvirksomhed

Kadetten er en nyetableret socialøkonomisk virksomhed beliggende ved Kronborg i Helsingør. Fonden Kadetten er støttet af Det Kooperative Fællesråd i Helsingør og ledes af Lene Lissau.

Som socialøkonomisk virksomhed har Kadetten til formål at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med særlige behov.
De tilbyder STU, afklaringsforløb og støttet beskæftigelse til unge med ADHD, autisme/asperger, OCD, tourette m.m.

Socialøkonomisk Forum

Så er det snart tid til næste møde i Kooperationens Socialøkonomiske Forum. Arrangementet er for alle medlemsvirksomheder i Kooperationen, der arbejder med eller interesserer sig for socialøkonomi.

På programmet er: 

  • Sidste nyt i Kooperationen og på SØV-området
  • Top ti bedste tips og trick til fondssøgninger
  • Nyheds- og sparringsrunde
  • Rundtur i Saxogade samt lidt let at spise og drikke i Cafe Sonja
Dato: Den 24. august 2017, kl. 14.30 - 17.30.
Sted: Settlementet, Cafe Sonja, Saxogade 86, 1662 København V
Pris:  Gratis
Tilmeldingfrist: Den 18. august 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Flere indkøb med social bundlinje på Frederiksberg

Kan et større fokus på socialt ansvar i Frederiksberg Kommunes indkøb styrke både økonomien og den sociale sammenhængskraft i kommunen?

Politikere, embedsværk, virksomheder og borgere på Frederiksberg sætter sammen med Kooperationen fokus på potentialet i at indtænke social ansvarlighed i kommunernes indkøbspolitik.

Dato: Den 12. september 2017, kl. 15.00 - 18.00.
Sted: KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg
Pris:  Gratis
Tilmeldingfrist: Den 1. september 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Bliv opdateret på entrepriseret

Kursusdag 3: Tirsdag den 22. august 2017
Udbudsretlige problemstillinger

Kurset er for medlemmer.

Dato: Den 22. august 2017, kl. 10.00 - 15.00.
Sted: Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart
Pris:  Deltagelse er gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Personalejura for praktikere

På kurset får du indsigt i og kendskab til blandt andet:

  • Ansættelse, fravær, opsigelser og fratrædelser herunder suspension, fritstilling og bortvisning.
  • Hovedaftalen, overenskomster og lokalaftaler.
  • Ferieloven.
  • Ligestillings- og forskelsbehandlingslovgivning. Personalepolitik.
Dato: Den 20.- 21. september 2017.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.500 inklusiv overnatning.
Tilmeldingfrist: Den 26. juli 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Certificering og samfundsansvar

Kooperationen inviterer til workshop om certificering af din virksomheds arbejde med CSR og samfundsansvar. På denne workshop får du en Introduktion til og overblik over eksisterende certificeringer indenfor miljø, samfundsansvar og arbejdsmiljø. Du vil blive introduceret til, hvordan du opbygger et ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar. Du får desuden inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge det praktiske arbejde. Workshoppen giver dig indsigt i, hvad standarden kræver af virksomhedens ledelsessystem, og hvordan det nemt kan integreres i et eksisterende kvalitets- eller miljøledelsessystem.

Dato: Den 28. september 2017, kl. 15.00 - 17.00.
Sted: Kooperationen, Reventlowsgade 14, st., 1651 København V.
Pris:  Deltagelse er gratis. Læs mere her og tilmeld dig her.

Tilbagebetaling af uberettiget løn under ferie

Sagen drejede sig, om hvorvidt arbejdsgiveren var berettiget til at foretage løntræk hos medarbejderen. Medarbejderen var ikke berettiget til løn under den ferie, som hun holdt 10. maj, 5. juni samt 11. juli til og med 31. juli 2013, idet hun ikke havde optjent ret hertil. Den afholdte ferie svarer til cirka 16,5 feriedage, og det var for disse feriedage, at arbejdsgiveren foretog løntræk på 20.054,56 kr. i hendes løn for september måned 2014. Læs mere her.

Den nye markedsføringslov og ansættelsesforhold

Den nye markedsføringslov, som skal være med til at støtte effektiv konkurrence ‎og sikre gode forbrugerforhold, trådte i kraft 1. juli 2017.

Loven indeholder nye bestemmelser, nye paragrafnumre og enkelte justeringer i ordlyden. Vi anbefaler, at I justerer henvisninger i ansættelsesaftaler og lignende. Læs mere her.

Ny vejledning om konsortiesamarbejde

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt et udkast til en opdateret version af vejledningen ”Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven” i høring. Konkurrencerådet har godkendt udkastet og skal også godkende det endeligt, når høringen er afsluttet. Vejledningen er rettet mod virksomheder, der overvejer at gå sammen i et konsortium. Læs mere her.

El-håndværktøj og eftersyn

Den 1. juli 2017 trådte en ny bekendtgørelse om vedligeholdelse af elektrisk materiel i kraft.  De nye regler betyder, at der  ikke længere er krav om, at el-håndværktøj skal efterses hvert halve år. Hvad gælder per 1. juli 2017?
Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp