Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Mindst 1 måneds varsling ved ferielukning til jul og nytår

Varsling
Hvis I holder ferielukket mellem jul og nytår, og medarbejderne bliver bedt om at holde ferie, skal de bruge de øvrige feriedage, også kaldet restferie. Derfor skal varslingen ske senest en måned før, ferien begynder. Det er altid en god ide at varsle skriftligt og helst direkte til den enkelte, men det kan også være en kollektiv varsling til alle på en gang. Hvis en medarbejder er nyansat, og derfor ikke kan nå at få et varsel på én måned, skal der gives så langt et varsel som muligt, dvs. i forbindelse med tiltrædelsen.

Juleaftensdag og Nytårsaftensdag på timelønsoverenskomster
Den 24. og 31. december er ifølge timelønsoverenskomsterne almindelige arbejdsdage. Dagene falder i år på en søndag. Hvis I holder lukket, bruger timelønnede medarbejdere almindeligvis ikke feriedage, da de i forvejen har fri på søndage. Medarbejdere, der har normal arbejdsdag søndag den 24. og 31. december, bruger feriedage, hvis virksomheden holder lukket.

Arbejdsgruppe om ligestilling 

På trods af ligestillingslove er der lang vej endnu til ligestilling mellem mænd og kvinder i Europa og i verden. Cooperatives Europes bestyrelse har som følge heraf oprettet arbejdsgruppen "Cooperatives Europe Gender Equality".

Kooperativer er med til at bekæmpe stereotype kvindeforestillinger på arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen skal bidrage til at gøre EU opmærksom på kooperativernes vigtige rolle, når det handler om at fremme ligestilling på arbejdspladserne. Arbejdsgruppen skal beskrive de væsentligste udfordringer i forhold til ligestilling og vurdere eventuelle handlemuligheder.Gruppen er koordineret af Alleanza Cooperative Italiane.

Lysner det nu for rimelighedskravet? 

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Satspuljeaftalen lover yderligere forsøg med rimelighedskravet for udsatte på kontanthjælp. Samtidig er emnet på dagsordenen i Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.  

Det såkaldte ”rimelighedskrav”, der sætter begrænsninger for andelen af ansatte på særlige vilkår i en virksomhed, er igen i det politiske søgelys. Mens kravet i udgangspunktet er ”rimeligt”, mener mange, at de konkrete bestemmelser i dag er skruet sammen på hel urimelig vis.

Dette gælder særligt for socialøkonomiske virksomheder, der hindres unødigt i deres arbejde med at bringe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Læs mere her.

Aarhus Makers

Aarhus Makers er et designkooperativ. Kooperativet sælger håndlavede højkvalitetsprodukter af uafhængige århusianske designere. Aarhus Makers er først og fremmest et fællesskab for designere og kunstnere, hvor den kooperative organisationsmodel får lov at lege med den nyeste samarbejdsteknologi.

Desuden er alle medlemmer aktivt involveret i udviklingen af ​​virksomheden og står sammen om en fælles vision om kreativ integritet og bæredygtig forretningspraksis. Hos Aarhus Makers’ arbejder man sammen hen imod at gøre kooperativet til den største platform af designproducenter i Aarhus, Danmark og i Norden.
 

Hvem dækker, når det går galt til julefrokosten?

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Som udgangspunkt dækker arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring, hvis en ansat kommer til skade til julefrokosten. Det er dog ikke under alle omstændigheder, at forsikringen dækker.  

Arbejdsgiveren skal invitere
Det er arbejdsgiveren, der skal stå bag invitationen, og det skal være tydeligt, at der er tale om en julefrokost, hvis en skade skal regnes for en arbejdsskade. 

Tidspunktet for skaden er afgørende
Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker kun frem til festens officielle sluttidspunkt. Derfor er det en god idé, at virksomheden melder klart ud, hvornår festen slutter. Hvis skaden sker efter, at festen officielt er slut, er det medarbejderens egen ulykkesforsikring, der skal dække skaden. 

Skadesforløbet 
Den aktivitet, som medfører skaden, skal være en naturlig del af firmajulefrokosten. Skaden kan fx opstå ved dans, og det betyder ikke noget, hvor beruset medarbejderen er. Derudover betyder det ikke noget, om festen afholdes på arbejdspladsen eller i byen.

Personaleforum om den nye ferielov

Vi inviterer til et nyt møde i Kooperationens Personaleforum, hvor vi sætter vigtige temaer inden for ansættelsesretten på dagsordenen. 

Temaet på dette møde vil være den nye ferielov. David Bar-Shalom fra Kooperationen vil gennemgå hovedtrækkene i den nye lov, herunder hvad overgangen til de ny regler om samtidighedsferie vil betyde, fx i forbindelse med overenskomstfornyelser.

Du er meget velkommen til at dele invitationen med din kollega.

Dato: Den 11. januar 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. 
Pris:  Deltagelse er gratis.

Tilmeldingsfrist: Den 20. december 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Rolle og ansvar som bestyrelsesmedlem

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre dig om din rolle og dit ansvar som bestyrelsesmedlem og vil blandt andet fokusere på:   

  • Bestyrelsesarbejdet i praksis.
  • Hvad skal du som bestyrelsesmedlem kunne, og hvad du skal forvente?
  • Hvilket ansvar har du?
  • Hvad skal du have af nøgletal og anden information om virksomheden? 
Underviser er Ole Borch, advokat og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”:

Dato: Den 18.-19. januar 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.600 inklusiv overnatning.

Tilmeldingfrist: Den 15. november 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Personalejura for praktikere

På kurset får du indsigt i og kendskab til blandt andet:

  • Ansættelse, fravær, opsigelser og fratrædelser herunder suspension, fritstilling og bortvisning
  • Hovedaftalen, overenskomster og lokalaftaler
  • Ferieloven
  • Ligestillings- og forskelsbehandlingslovgivning. Personalepolitik.
Dato: Den 13.- 14. marts 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.500 alt inklusiv, også overnatning.

Tilmeldingfrist: Den 9. februar 2018. Læs mere og tilmeld dig her.

Vejledning om samtykke i persondata-forordningen

Datatilsynet har den 8. november 2017 lagt en vejledning ud om samtykke i forbindelse med den kommende persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018. 

I vejledningen kan man blandt andet læse, at virksomheder skal være opmærksomme på, at den ansattes samtykke til behandling af personoplysninger skal være frivilligt, og ikke udtryk for den ansattes frygt for negative konsekvenser for ansættelsesforholdet. Læs mere her.

Godtgørelse ved overtrædelse af 48-timers reglen

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Det følger af lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirektivet, at en lønmodtager i løbet af en syvdagesperiode, der beregnes over en referenceperiode på 4 måneder, ikke må have en arbejdstid, der overstiger 48 timer, inklusiv overarbejde. Ansvaret for dens overholdelse ligger hos arbejdsgiveren.

Højesteret har i en dom afsagt den 14. november 2017 taget stilling til godtgørelsesniveauet i en konkret sag, hvor en traktorfører i en periode over 3 år havde haft flere referenceperioder, hvor hans arbejdstid oversteg de 48 timer, endda ganske voldsomt. Læs mere her.

Erstatning ved ophævelse af entrepriseaftale

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Når en bygherre ophæver en indgået entrepriseaftale, lider den udførende entreprenør et tab ved, at han ikke opnår den avance, som udførelsen af entreprisen ville have givet ham.

I en nylig afsat dom er denne regel endnu en gang slået fast. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp