Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Husk kravet om registrering af reelle ejere fra den 23. maj 2017

Kravet gælder alle selskabsformer, undtagen enkeltmandsvirksomheder og børsnoterede selskaber.

En legal ejer er en fysisk eller juridisk person (virksomhed), der besidder stemmerettigheder eller kapital i en virksomhed.

En reel ejer kan kun være en fysisk person, og er den eller de personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed.

En fysisk person kan derfor både være legal og reel ejer af en virksomhed på samme tid, mens et selskab kun kan være legal ejer.

Formålet med registreringen er at hjælpe myndighederne med at identificere de personer, der står bag selskaberne, så oplysningerne blandt andet kan bruges til bekæmpelse af fx hvidvaskning af illegalt optjente penge.

Hvis ikke det er muligt at identificere virksomhedens reelle ejere, er der i forslaget lagt op til, at virksomhedens daglige ledelse skal registreres som reelle ejere.

Den første registrering af den/de reelle ejere skal være foretaget på virk.dk inden den 1. oktober 2017.

Vi har tidligere skrevet om registreringskravet i vores nyhedsbrev af 28. marts 2017. 

Praktikant søges til Kooperationens sekretariat

Kender du nogen, som har lyst til at stifte bekendtskab med arbejdet i en arbejdsgiver- og interesseorganisation? Med viden og kompetencer til at hjælpe os i arbejdet med at skabe flere kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark?

Så skal han/hun måske være vores nye praktikant. Læs mere her.

Personalejura for praktikere til september

På kurset får du indsigt i og kendskab til blandt andet:

  • Ansættelse, fravær, opsigelser og fratrædelser herunder suspension, fritstilling og bortvisning.
  • Hovedaftalen, overenskomster og lokalaftaler.
  • Ferieloven.
  • Ligestillings- og forskelsbehandlingslovgivning. Personalepolitik.
Dato: Den 20.- 21. september 2017.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.500 inklusiv overnatning.
Tilmeldingfrist: Den 26. juli 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Deltag i vores iværksætternetværk

Vi inviterer til næste møde i Kooperationens iværksætternetværk torsdag den 22. juni 2017. 

På mødet vil Hjalte Betak fra Crate Nordic fortælle, hvordan han startede en vellykket kampagne på crowdfunding platformen KickStarter, og hvad det betød for virksomheden. Derefter vil Julie Abitz, som er projektudvikler i Fritidsakademiet, fortælle om projektet Selvsvingslaboratorie. 

Husk at tilmelde dig på vores hjemmeside.

Netværksarrangement om socialøkonomiske partnerskaber

Den 23. maj 2017 sætter netværket Socialøkonomi Midtjylland fokus på potentialerne i samarbejde og partnerskaber mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder.

Arrangementet er åbent for alle interesserede socialøkonomiske virksomheder og iværksættere med base i Region Midtjylland. Læs mere her.

Bliv opdateret i entrepriseret

Kursusdag 2: Tirsdag den 16. maj 2017
Misligholdelse i entrepriseforhold
 
Kursusdag 3: Tirsdag den 22. august 2017
Udbudsretlige problemstillinger

Du kan tilmelde dig kurserne enkeltvis eller samlet.
Kurserne er for medlemmer.

Dato: Den16. maj og 22. august 2017, kl. 10.00 - 15.00.
Sted: Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart
Pris:  Deltagelse er gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Byggevirksomheden 1. kvartal 2017

Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 faldt det samlede påbegyndte etageareal med 16 %, og det samlede påbegyndte boligbyggeri (antal boliger) faldt med 33 %. Det store fald skal ses i lyset af, at antallet af påbegyndelser var usædvanligt højt i fjerde kvartal 2016, især for boligbyggeriet. Samtidig ligger påbegyndelserne i første kvartal 2017 – trods nedgangen – fortsat meget højt, ligeledes især for boligbyggeriet. Der er altså stadig tale om en høj byggeaktivitet, sammenlignet med de tre seneste år. Fx lå boligbyggeriet i fjerde kvartal 2016 184 % over gennemsnittet for de seneste 3 års førstegangsindberetninger af fjerde kvartal og 70 % over de seneste 3 års førstegangsindberetninger af første kvartal i 2017. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Læs mere her.

Tag socialt ansvar ved valg af ny kollega

Hvis jeres virksomhed, gerne vil tage et særligt socialt ansvar ved fx at ansætte socialt udsatte, så kan du finde inspiration i vores nye enkle oversigt over de forskellige beskæftigelsesformer, der findes – både dem med og dem uden tilskud fra det offentlige.

Og husk, at medlemsvirksomheder i Kooperationen kan få gratis rådgivning, hvis I har brug for hjælp til at navigere rundt i de mange og ofte uoverskuelige ordninger på beskæftigelses- og socialområdet, eller hvis I ønsker at lette samarbejdet med kommunens jobcenter.
Læs mere om vores rådgivningstilbud og find oversigten her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp