Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Kooperationens årsmøde 2018

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Kooperationen holder årsmøde for medlemmer den 12. juni 2018
på Konventum i Helsingør.


Programmet for årsmødet indeholder generalforsamling, oplæg og hyggeligt samvær. 

Tema: Fremtidens fællesskaber

  • Fremtidens fællesskaber i et teknologisk perspektiv
    v/ IT-guru Preben Mejer.
     
  • Ready to self-disrupt? / Be Digital – Act Human
    v/ direktør Erik Thürmer.
Inden aftenens festmiddag besøger vi Helsingør Ferieby og nyder en drink i de skønne omgivelser med udsigt over Øresund. 

Tilmeldingfrist: Mandag den 23. april 2018. Læs mere og tilmeld dig her

Forsyningskonference om fremtidens demokratiske fællesskaber

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Kooperationen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme inviterer til Forsyningskonference 2018. Konferencen sætter fokus på vores enestående forbrugerejede forsyningssektor, der giver danskerne lave priser og høj forsyningssikkerhed.

Kom og deltag i debatten om, hvorfor forbrugerejede virksomheder er vigtige for vores velfærdssamfund og for vores fælles fremtid.

Dato: Den 21. marts 2018, kl. 10.00 til 16.00.
Sted: Folketinget - Fællessalen, 1240 København K.
Pris:  Deltagelse er gratis – med et no-show fee på 500 kr.  

Tilmeldingsfrist: Den 16. marts 2018. Læs mere og tilmeld dig her.

Husk medarbejderne på, at de er forsikret via pensionsordningen

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Medarbejdere med pensionsordning i PensionDanmark har ikke kun en opsparing til pension. De har også forsikringer, der sikrer dem økonomisk tryghed i arbejdslivet. De er blandt andet forsikret ved førtidspension, dødsfald og kritisk sygdom. 

Forsikringerne passer til de flestes behov, men sker der større livsændringer, kan det være en god idé for medarbejderne at tjekke forsikringerne. Fx hvis de bliver gift eller skilt, får børn eller bliver boligejere.
PensionDanmarks hjemmeside kan medarbejderne logge ind og se, hvordan de er forsikret i pensionsordningen. Og de kan nemt hæve eller nedsætte beløbet på forsikringerne.

Find løbetrøjen frem til DHL Stafetten 2018

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Der er nu åbnet for tilmeldingen til årets DHL arrangementer. Kooperationen følger succesen op fra tidligere år og inviterer til fælles stafet og spisning i Aarhus og København. 

Vi håber, at mange medlemmer igen i år har lyst til at samles med os til en hyggelig og festlig dag!

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 24. april 2018. Læs mere og tilmeld jer her

OK 18 – strejke og lockout

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Der er som bekendt varslet både strejke og lockout i forbindelse med de igangværende overenskomstfornyelser på det offentlige område. Konflikten vil ramme alle tre hovedområder i det offentlige, det vil sige staten, kommunerne og regionerne. Konflikten vil tidligst træde i kraft den 4. april 2018.

Konflikten vil, hvis den ikke bliver afværget, føre til store udfordringer for afviklingen af den offentlige transport, børnepasning og skoler. Alle områder, som kan påvirke medarbejdere i private virksomheder. Læs mere her.

Elev fik ikke ”dobbelt op” på godtgørelsen

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Efter erhvervsuddannelsesloven skal der betales en godtgørelse til en elev, der uberettiget får ophævet sin uddannelsesaftale. En sådan situation forelå i en sag, der i februar måned blev afgjort af Højesteret. 

Eleven i sagen var under uddannelse som eventkoordinator og tillige omfattet af funktionærloven. Efter funktionærlovens § 2 b skal der betales godtgørelse, hvis en opsigelse ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, og funktionæren i øvrigt har været ansat i mindst 1 år før opsigelsen.

Eleven opfyldte kravet om 1 års ansættelse, og spørgsmålet var, om eleven både havde krav på godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven og en godtgørelse efter funktionærloven. Læs mere her.

Beskyt jeres persondata

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Vil man som arbejdsgiver behandle persondata, skal en række principper være overholdt. Principperne indebærer, at persondata: 

  • skal behandles lovligt, fair og gennemsigtigt
  • kun må behandles til et konkret, udtrykkeligt og lovligt formål
  • ikke må indsamles/behandles i videre omfang end nødvendigt
  • skal være korrekte og opdaterede
  • ikke må lagres længere end nødvendigt
  • skal beskyttes med passende sikkerhedsforanstaltninger alt efter den konkrete risiko.
Formålet med forordningens regler er således at sikre forsvarlig behandling af persondata. Læs mere her.

Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvartal 2017

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Fra tredje til fjerde kvartal 2017 steg de samlede omkostninger ved at opføre en ny bolig med 0,2 %. Det dækker over, at omkostningerne til materialer er steget moderat med 0,1 % samtidig med, at der har været en noget kraftigere stigning i arbejdsomkostningerne på 0,5 %.

Generelt har byggeomkostningerne i 2017 været kendetegnet ved højere arbejdsomkostninger. Den samme omkostningsudvikling ses både ved opførelsen af enfamiliehuse og etagebyggeri, idet omkostningerne til materialer for begge typer byggeri er steget med 0,1 %, mens arbejdsomkostningerne er steget med 0,5 % begge steder. Læs mere her.

BYG-ERFA

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse
Erfaringsblad (29) 18 03 07
Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. Tilstrækkelig tæthed er væsentlig for at bevare konstruktionens funktion og æstetik. Armering, der passerer et støbeskel med strømmende vand (fersk eller salt), vil få grubetæring lokalt omkring støbeskellet, og det kan med tiden blive kritisk for betonkonstruktionens bæreevne. I erfaringsbladet redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel. Læs mere her.

Kollaps i forbindelse med renovering – skærpet opmærksomhed er påkrævet
Erfaringsblad (29) 18 03 06
I de kommende år står vi over for renovering af en stor, ældre bygningsmasse, blandt andet for at reducere energiforbruget. Mange af disse opgaver omfatter indgreb i de bærende konstruktioner, hvor det kræver specialviden at afgøre, om indgrebet har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed. Manglende opmærksomhed på dette forhold kan betyde, at konstruktionen kollapser med risiko for personskade og omfattende økonomiske konsekvenser. Erfaringsbladet beskriver, hvordan aktørerne i renoveringssager især kan bidrage til, at de nødvendige forholdsregler tages, så risikoen for ulykker mindskes. Læs mere her.

Brandsikring og lydisolering af træetageadskillelser - ombygning og renovering
Erfaringsblad (23) 18 03 05
Ved renovering og ombygning af eksisterende ældre byggeri ses der desværre mange uhensigtsmæssige indgreb/ændringer af den klassiske etageadskillelse med træbjælkelag. Erfaringsbladet beskriver, hvordan ny brandsikring og lydisolering kan udføres korrekt for eksisterende ældre træetageadskillelser. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp