Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Kooperationens årsmøde 2016

Kooperationens Årsmøde 2016 for medlemmer afholdes onsdag den 8. juni 2016 i DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. 

Programmet indeholder generalforsamling, oplæg og hyggeligt samvær. Filosof og erhvervsmand Morten Albæk vil holde et oplæg om nødvendigheden af at skabe mening og forandring i enhver organisation. Morten Albæk er fem år i træk kåret som en af de 100 mest innovative marketingfolk i verden. 

Efter formiddagens program skal vi spise frokost i Tårnet på Christiansborg. Om eftermiddagen sejler vi med Gadens Stemmer på kanalrundfart. Derefter vil deltagerne have mulighed for et spændende besøg hos enten fødevareBanken, Carlsberg Byen eller RETRO Nørrebro

Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Vesterbro. Her byder vi på festmiddag med udsigt over Kødbyens tage - lige midt i København. Under middagen vil der som altid være rig lejlighed til hyggeligt samvær med nye og gamle venner, og i løbet af aftenen skal vi sammen opleve noget festligt og spændende.

Se vores nye tegnefilm!

Kooperativer ejes og drives i fællesskab. I samarbejde med Rabotnik har Kooperationen lavet en tegnefilm, som på en enkel måde fortæller, hvad kooperativer er. Tegnefilmen er på 2,04 minutter. Se tegnefilmen her.

Pensionsoversigt 2015 - Den årlige pensionsoversigt er på vej til medarbejderne

I starten af marts modtager medarbejdere med pension i PensionDanmark pensionsoversigten for 2015. Pensionsoversigten giver det årlige overblik over pensionsordningen og vil ligge klar i indbakken på pension.dk/dinpension eller i e-Boks, hvis medarbejderne har valgt dette. 

I den årlige pensionsoversigt fra PensionDanmark kan medarbejderne se:

  • Hvor meget der blev indbetalt til opsparingen i 2015.
  • Hvad de fik i afkast.
  • Hvor meget der stod i alt på opsparingen pr. 31. december 2015.

Kursus for bestyrelsesmedlemmer

Vi har fornøjelsen af at tilbyde vores medlemmer et spændende kursus for bestyrelsesmedlemmer. Kurset holdes af Ole Borch, advokat og partner hos Bech Bruun, og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”, der udkom i slutningen af sidste år.

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre deltagerne om deres rolle og ansvar som bestyrelsesmedlemmer og vil blandt andet fokusere på:  

  • Hvordan bestyrelsesarbejde foregår i praksis, hvad man som bestyrelsesmedlem skal kunne, og hvad man skal forvente.  
  • Hvornår man er i risiko for ansvar.
  • Hvad man skal have kendskab til af nøgletal og anden information om virksomheden.
  • Hvor meget man må stole på sin mavefornemmelse.
Målgruppe
Kurset er særlig målrettet nye og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men er åbent for alle interesserede.

Kurset afholdes over to dage den 26. og 27. maj 2016 på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her.

Tilmeldingsfristen er torsdag den 21. april 2016.

Prisen pr. deltager er 2.600 kr. alt inklusiv – også overnatning.
I kursusprisen er indregnet tilskud fra Udviklingsfonden.

Personaleforum - Kooperationens netværk med fokus på ansættelsesret

Vi inviterer hermed til nyt møde i Kooperationens Personaleforum, hvor vi igen vil sætte vigtige temaer inden for ansættelsesretten på dagsordenen og opdatere jer på ny lovgivning og vigtige domme.

Ud fra hvad der rører sig her og nu i vores medlemsvirksomheder, i Folketinget og i Kooperationen, tager vi på hvert møde et emne med særlig aktualitet op til behandling. 

Denne gang skal vi blandt andet se nærmere på de nye regler om ansættelsesklausuler samt adfærd, ansvar og ansættelsesret i forhold til sociale medier. 

Kooperationens Personaleforum henvender sig til dig, der i det daglige er beskæftiget med reglerne for ansættelse, overenskomster og aftaler på virksomhederne.

Som deltager i Personaleforum vil du være opdateret på:

  • Ny lovgivning inden for HR-området og dens praktiske konsekvenser.
  • Den seneste retspraksis.
  • Nyt fra EU.
Hvor og hvornår
Møderne holdes som ”gå-hjem-møder” i tidsrummet 14-16, og vi glæder os til at byde dig velkommen i enten

Aarhus
Mandag den 4. april 2016 kl. 14.00 – 16.00.
JORTON A/S, Robert Fultons Vej 16, 8200 Aarhus N.
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 30. marts 2016. 

Odense
Onsdag den 6. april 2016 kl. 14.00 – 16.00.
DCM malerfirma A/S, Østerbro 12-14, 5000  Odense C.
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 30. marts 2016. 

København
Mandag den 11. april 2016 kl. 14.00 – 16.00.
Kooperationen, Reventlowsgade 14, 1651 København V.
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 5. april 2016.

Læs mere og tilmeld dig her.
Materiale og deltagelse er gratis for Kooperationens medlemmer, og du er meget velkommen til at dele invitationen med din kollega. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Personalejura for praktikere

Kursus i "Personalejura for praktikere” afholdes i Odense.

Tid og sted
Den 25. oktober 2016 kl. 10.00 - den 26. oktober 2016 kl. 12.00. 
First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C 

Indhold
Kurset vil blandt andet omhandle:

  • Arbejds- og ansættelsesretten generelt
  • Generel lovgivning gældende for forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager
  • Ophør af et ansættelsesforhold – herunder suspension, fritstilling og bortvisning
  • Ligestillingslovgivningen
  • Brugen af sociale medier
  • Ferieloven
  • Personalepolitik
I kurset indgår casebaserede gruppeopgaver.

Deltagerpris
2.350 kr. alt inklusiv  - også overnatning.
I kursusprisen er indregnet tilskud fra Kooperationens Udviklingsfonden.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist fredag den 26. august 2016.

Tilmeld dig gerne allerede nu, så har du det i kalenderen.

Tilmeldingen er bindende. Der er 20 pladser. Læs mere og tilmeld dig her.

Ændring af skattereglerne for medarbejderaktier mv. på vej

Frem til efteråret 2011 var det, under visse forudsætninger, muligt for medarbejdere at udskyde beskatningen af løn modtaget som medarbejderaktier frem til det tidspunkt, hvor aktierne blev solgt. Beskatningen skete endvidere ikke som almindelig lønindkomst, men efter reglerne om beskatning af aktieavancer.

Skatteministeren har som et led i efterårets finanslovsaftale nu fremsat et udkast til lovforslag, der pr. 1. juli 2016 i vidt omfang genindfører denne ordning, dog uden det tidligere krav om attester, men med et nyt krav om arbejdsgivers løbende indsendelse af oplysninger til SKAT om aktieaflønningen. 

De nye regler vil også finde anvendelse for ordninger, hvori medarbejdere aflønnes med købs- og tegningsretter til aktier. 

Kooperationen er ikke blevet hørt om udkastet, men vi holder naturligvis et vågent øje med udviklingen og vender tilbage, når det nærmere indhold af det forventede lovforslag kendes.

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg februar 2016

Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er minus 4 i februar mod minus 5 i januar. Ordrebeholdningen er faldet fra minus 22 i januar til minus 23 i februar. Den samlede stigning i konjunkturindikatoren bliver således båret af stigningen i beskæftigelsesforventningerne fra 12 til 16. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Læs mere.

FAQ - udbudsloven

Er det tilladt at henvise til et bestemt fabrikat, oprindelse mv. i et udbud?

Svar: Af Udbudslovens §§ 40 – 48 fremgår det blandt andet, at det i de tekniske specifikationer ikke er tilladt at angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, som er kendetegnet for produkter eller ydelser fra en bestemt tilbudsgiver. 

De tekniske specifikationer må heller ikke henvise til et bestemt varemærke, patent, type, oprindelse eller produktion med det resultat, at visse tilbudsgivere eller varer favoriseres eller elimineres. 

Formålet med et forbud mod denne type henvisninger er, at konkurrencen herved kan blive begrænset eller fordrejet, og at det kan blive uigennemsigtigt, hvilke krav der reelt stilles til indkøbet. Det kan skabe tvivl hos tilbudsgiverne om, hvornår et produkt, som ikke er af samme mærke som referenceproduktet, opfylder de behov, som udbyder har.

Skulle det ske, at der er behov for, at den konkrete anskaffelse er kompatibel med eksisterende produkter hos udbyder, kan udbyder efter omstændighederne være berettiget til at henvise til det produkt, som anskaffelsen skal være kompatibel med. 

I en sådan situation vil udbyder kunne henvise til et specifikt varemærke med henblik på at tydeliggøre udbyders behov.

I særlige situationer kan en udbyder henvise til et bestemt fabrikat eller lignende, hvis det ikke er muligt at lave en tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse af den konkrete anskaffelses kompleksitet eller andre særegne forhold. I så fald skal udbyder efterfølge en sådan henvisning med formuleringen ”eller tilsvarende”. 

Det er udbyder, der har bevisbyrden for, at en tilstrækkelig, nøjagtig og forståelig beskrivelse ikke er mulig. 
 

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2

1651 København V

Tlf 33 55 77 30
Fax 33 31 21 30
Email kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp