Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Husk at registrere reelle ejere inden den 1. december 2017

Det er allerede et krav, at ”legale ejere” i selskaber af typen IVS, ApS, A/S, P/S og registreringspligtige K/S skal registreres i Erhvervsstyrelsens register. 

Kravet gælder for alle selskabsformer, undtagen enkeltmandsvirksomheder og børsnoterede selskaber, og det vil sige, at det også gælder for de af vores medlemmer, der driver deres virksomhed som andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) eller som forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.).
Læs mere her.

Ny funktionæroverenskomst for byggefagsvirksomheder

Overenskomsten for funktionærer ansat i byggefagsvirksomheder mellem Kooperationen og HK/Privat er nu færdigforhandlet og blevet lagt på Kooperationens hjemmeside. 

Nyt er blandt andet to børneomsorgsdage, regler om barns første HELE sygedag og vederlag til tillidsrepræsentanter. 

HK-overenskomst for byggefagsvrksomhederne

Sundhedspris til Hustømrerne A/S

Medarbejderne hos Hustømrerne A/S nyder godt af fx sundhedstjek, sunde madpakker og masser af muligheder for motion. De er modtager af dette års Sundhedspris, som 3F Aalborg uddeler i samarbejde med AaB.

Prisen blev overrakt til 3F’eren Thomas Kjærsgaard, der havde indstillet arbejdspladsen med følgende begrundelse:

”Arrangementerne er altid på tværs af tømrere og funktionærer, og der er altid en stemning af at alle er velkomne, uanset niveau. Det har betydet rigtig meget for afdelingen, at vi gør de her ting. Det er med til at skabe sammenhold, trivsel og fokus på andet end bare arbejde. Jeg er stolt af min arbejdsplads, og det den gør og synes derfor, at den fortjener prisen”.

Vi ønsker tillykke.

Indvandrer Kvindecentret får varig støtte

Vi er glade for at kunne dele denne nyhed med jer. I Københavns Kommunes budgetforhandlinger for 2018 er det blevet besluttet at give varig støtte til Indvandrer Kvindecentret:

”Det er en stor faglig anerkendelse af Indvandrer Kvindecentrets arbejde, og vi er selvfølgelig både taknemmelige for og stolte af, at de københavnske politikere deler vores opfattelse af, at vi er en vigtig medspiller i forhold til at styrke integrationen i København”, siger Mirka Mozer, direktør i Indvandrer Kvindecentret. Du kan følge Indvandrer Kvindecentret på Facebook.

Rustet til en fremtid, der allerede er her

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Vi vil med mellemrum bringe små portrætartikler om, hvordan medlems-virksomhederne ser sig selv i fremtiden, og hvorfor det giver mening at være kooperativ.

Første portræt er af Knowledgeworker, et ungt konsulenthus med 17 ligestillede partnere. Frederik Petersen, som er suppleant til Kooperationens bestyrelse, er en af de 17.

Læs portrættet her og læs mere om www.knowledgeworker.dk

Få 25.000 kr. for ekstra lærling

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik søndag den 29. oktober 2017 en aftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse i de kommende år, hvor kampen om arbejdskraften skærpes. Aftalen dækker perioden 2018-2021 og indeholder initiativer for knap 2.5 mia. kr., der skal styrke mulighederne for voksen- og efteruddannelse.

Som virksomhed får du  25.000 kr. i præmie, hvis der bliver uddannet flere lærlinge end i de foregående tre år. Og VEU-godtgørelsen sættes op fra 80 % til 100 % af dagpengesatsen. Intentionen er, at det vil få flere virksomheder til at tage en lærling. Læs mere her.

Iværksæt din drøm

Drømmer du om at starte egen virksomhed? Eller er du allerede ved at starte op? Som iværksætter eller helt nystartet virksomhed er der meget at have styr på. Udover at skulle udvikle sin virksomhedsidé, sine produkter, kontakte kunder og så videre, er der også en række praktiske opgaver, man skal huske at få på plads. Jo bedre man har styr på det administrative, jo mere tid og overskud har man til at drive og udvikle sin virksomhed. 

skat.dk/iværksætter kan nystartede virksomheder få let adgang til en tjekliste med syv første praktiske trin, der er gode at få styr på. Se også to korte videoer om nogle iværksættere og deres erfaringer, video 1 og video 2.

Kooperativer hjælper udsatte børn og unge

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

For tredje år i træk ruller kampagnen "En hjælpende hånd" indover landet.
Her sætter Ungdommens Røde Kors spot på hjælpende aktiviteter og mentorforløb til udsatte børn og unge. 

Kampagnen henvender sig specifikt til håndværkere og håndværks-virksomheder, gennem et koncept om donation af ’dagslønninger’, hvor en håndværker kan donere lønnen for en opgave til kampagnen. Pengene bliver i regionen og går til lokale tiltag, således at sponsoren fornemmer at der gives noget tilbage til lokalområdet. Læs mere her.

Bogføringsguide fra SKAT

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Den 1. december er momsfrist for ca. 135.000 virksomheder. SKAT har flere hjælpeværktøjer, som kan lette arbejdet med regnskab og indberetning, blandt andet SKATs bogføringsguide, som især små og nye enkeltmandsvirksomheder kan få gavn af at bruge. 

Med SKATs Bogføringsguide kan virksomhederne få svar på, om de kan få fradrag for forskellige bilag og hvor meget. Samtidig hjælper guiden dem til at bogføre bilagene på de rigtige konti. De skal undervejs blot svare på nogle enkle spørgsmål om deres bilag. 

Se også to korte videoer om SKATs Bogføringsguide, hvor nogle selvstændige medvirker, video 1 og video 2.

Rolle og ansvar som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre dig om din rolle og dit ansvar som bestyrelsesmedlem og vil blandt andet fokusere på:   

  • Bestyrelsesarbejdet i praksis.
  • Hvad skal du som bestyrelsesmedlem kunne, og hvad du skal forvente?
  • Hvilket ansvar har du?
  • Hvad skal du have af nøgletal og anden information om virksomheden? 
Underviser er Ole Borch, advokat og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”:

Dato: Den 18.-19. januar 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.600 inklusiv overnatning.
Tilmeldingfrist: Den 15. november 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Træk det sociale kort

Kom og bliv inspireret til selv at starte en socialøkonomisk virksomhed eller tage mere socialt ansvar på Iværksætterfestival 2017 i Odense i uge 46.

Den 15. november deltager Kooperationen i konferencen "Træk det sociale kort" med paneldebatter om socialøkonomisk virksomhed, hvor der sættes fokus på fremtidens forventninger til virksomhedens sociale ansvar. Der er inviteret nogle af de mest vidende og erfarne mennesker på området til at diskutere socialøkonomi, Hvorfor?, Hvordan? og Hvor?.i  tre paneldebater. 

Dato: Den 15. november 2017.
Sted: Stjerneskibet, Havnegade 29, 5000 Odense C
Pris:  Gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Spotlight på socialt iværksætteri

Københavns Kommune skal have en strategi for socialt iværksætteri.
Kooperationen samler i samarbejde med KPH Projects Københavns sociale iværksættermiljø for at skabe opmærksomhed om den værdi, sociale virksomheder skaber for København - og for i fællesskab at arbejde for bedre rammevilkår. 

Dato: Den 16. november 2017
Sted: KPH Projects, Enghavevej 80, København SV.
Pris:  Gratis. Læs mere om arrangementet her.

Åben workshop for sociale iværksættere

Overvejer du, eller er du i gang med at starte en socialøkonomisk virksomhed i Region Midtjylland? Så er der nu hjælp at hente!

Netværket Socialøkonomi Midtjylland og Sociale Entreprenører i Danmark er gået sammen om at samle fagfolk og praktikere med viden om socialøkonomisk forretningsudvikling i samme rum, på samme tid.

Målet er at give midtjyske socialøkonomiske iværksættere inspiration og konkret sparring til deres forretningsudvikling.

Dato: Den 12. december 2017.
Sted: Kulturgyngen, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C
Pris:  Gratis. Læs mere og tilmeld dig her. 

Utilstrækkelig kritik af akkordregnskab

Efter rørplislistens pkt. 01.13 skal arbejdsgiverens kritik af delregnskab/slutregnskab været motiveret og meddeles af akkordholderen inden for en frist efter indlevering. I modsat fald betragtes regnskabet som godkendt.

I en faglig voldgiftskendelse afsagt tidligere i år blev det ikke anset for tilstrækkeligt, at en virksomhed havde anført, at den ikke var enig i den anvendte praksis ved opmålingen og i stedet foreslog en anden opmålingspraksis, der dog alene fremkom i form af virksomhedens egne forslag til regnskaber. Med andre ord fremsatte virksomheden blot sit eget modforslag til opmålingen, uden at fremsætte nogen former for motiveret kritik af de enkelte punkter i akkorderingsforslaget. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp