Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

Støtte fra EU til projektet CoopStarter 2.0 

Kooperationen har sammen med otte partnere, heriblandt Legacoop (Italien), Co-operative College (UK) og Young European Cooperators Network (YECN) fået tildelt EU-støtte til projektet CoopStarter 2.0.
Formålet med projektet er dels at udbrede kendskabet til kooperativer blandt europæiske ungdomsorganisationer, dels at uddanne og vejlede kooperative mentorer. Mentorerne skal formidle den kooperative organisationsmodel på skoler og universiteter.

Under det første projekt, CoopStarter, har Kooperationen sammen med de øvrige partnere udviklet hjemmesiden Starter.coop. Hjemmesiden henvender sig til unge iværksættere, der vil starte kooperativ virksomhed. Her finder man blandt andet information om den kooperative forretningsmodel, en vejledning til oprettelse af kooperativ virksomhed og succeshistorier fra europæiske kooperativer. 

The Coffee Collective A/S er nyt associeret medlem af Kooperationen

Vores nyeste medlem skaber exceptionelle kaffeoplevelser på en måde, der sikrer, at kaffebønderne i den anden ende af verden får en langt bedre betaling.

Virksomheden benytter sig af en forretningsmodel, der hedder Direct Trade. 
Direct Trade betyder for The Coffee Collective, at producenten af kaffe er betalt minimum 25 % over Fair Trade prisen, og at ledelsen i The Coffee Collective hvert år besøger producenten. Dette sker for at kende dem personligt og på den måde arbejde tæt sammen om at forbedre produktkvalitet samt sætte fokus på sociale- og miljøhensyn i produktionen. Hver pose, som lever op til de to kriterier, forsynes med mærket Direct Trade.

Foruden engrossalg af kaffe har virksomheden i dag fire kaffebarer og et risteri i København, hvorfra de også tilbyder forskellige kaffearrangementer og kurser. Virksomheden har cirka 60 ansatte og har eksisteret siden 2007.

Certificering og samfundsansvar

Kooperationen inviterer til workshop om certificering af din virksomheds arbejde med CSR og samfundsansvar. På denne workshop får du en Introduktion til og overblik over eksisterende certificeringer indenfor miljø, samfundsansvar og arbejdsmiljø. Du vil blive introduceret til, hvordan du opbygger et ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar. Du får desuden inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge det praktiske arbejde. Workshoppen giver dig indsigt i, hvad standarden kræver af virksomhedens ledelsessystem, og hvordan det nemt kan integreres i et eksisterende kvalitets- eller miljøledelsessystem.

Dato: Den 28. september 2017, kl. 15.00 - 17.00.
Sted: Kooperationen, Reventlowsgade 14, st., 1651 København V.
Pris:  Deltagelse er gratis. Læs mere her og tilmeld dig her.

Rolle og ansvar som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre dig om din rolle og ansvar som bestyrelsesmedlem og vil blandt andet fokusere på:   

  • Bestyrelsesarbejdet i praksis.
  • Hvad skal du som bestyrelsesmedlem kunne, og hvad du man forvente.
  • Hvilket ansvar har du.
  • Hvad skal du have af nøgletal og anden information om virksomheden. 
Underviser er Ole Borch, advokat og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”:

Dato: Den 18.-19. januar 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.600 alt inklusiv.
Tilmeldingfrist: Den 15. november 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Overvågning af e-mails

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en ny afgørelse truffet af Domstolens højeste instans den 5. september 2017 specificeret, hvornår en arbejdsgiver kan overvåge og læse medarbejderes e-mail uden, at det er i strid med medarbejderens ret til privatliv. Læs mere her.

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvartal 2017

Omkostningerne ved at opføre en ny bolig er uændret fra første til andet kvartal 2017. Det dækker imidlertid over et fald i materialeomkostningerne på 0,8 %, mens arbejdsomkostningerne er steget med 2,0 %.
Udviklingen skyldes blandt andet stigende omkostninger i el-branchen, hvor særligt arbejdsomkostningerne er steget. Konstruktionsfagene, jord- og betonarbejde, betonelementsarbejde samt murerarbejde, har derimod været med til at reducere byggeomkostningerne, idet alle tre fag har oplevet fald i omkostningerne til materialer. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp