Copy
Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark

Nyhedsbrev

"TORDENKLAP"

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Vores europæiske organisation Cooperatives Europe er tovholder på en kampagne, der har til formål at sætte fokus på den kooperative sektor i hele Europa.

Vores SoMe kampagne, som er et såkaldt Thunderclap, har nu nået 720.000 deltagere. Thunderclap er en aktion, hvor et meget stort antal mennesker via deres forskellige sociale medier (Facebook, Twitter, o.a.) på samme tidspunkt sender en kort besked om et givet emne.

Teksten i vores Tordenklap er: "We call on EU to embrace cooperatives for a future of Europe, that is closer to the people. Closer Europe with coops!"

Og det retter sig naturligvis mod den europæiske kommissions møde den 11. december 2017, hvor man skal behandle deres store fremtidsprojekt ”The future of Europe”. Ny forskning viser, at de europæiske lande, som i deres samfund har en højere grad af overensstemmelse med de kooperative værdier, også har bedre økonomiske resultater i samfundet.

Hvis du har lyst til at være med, så gå ind på linket nedenfor og tilmeld dig – og del gerne med dine venner.

https://www.thunderclap.it/projects/64827-closereurope-with-coops

Tænk, hvis 1 mio. europæiske kooperativister sender denne samme besked på samme tid på tirsdag. Sikken et KLAP!

Læs mere om vores holdning til "The Future for Europe" her.

Landdistriktskonference 2018

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Kooperationen inviterer til Landdistriktskonference 2018 i Silkeborg. Konferencen sætter fokus på, hvordan fællesskabsøkonomier skaber udvikling i lokalområdet i form af arbejdspladser, salg af lokale produkter, øget fællesskabsfølelse og solidaritet, og hvilke perspektiver der er for fremtiden. På konferencen vil andelsorganiseringer, fællesskaber, meningsdannere, forskere og politikere komme med indlæg. 

Dato: Den 28. februar 2018.
Sted: Langsøhus, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg.
Pris:  Deltagelse er gratis.

Tilmeldingsfrist: Den 16. februar 2018. Læs mere og tilmeld dig her.

Udviklingsforeningens årsmøde 2018

Udvklingsforeningens årsmøde 2018 afholdes den 6. marts 2018 på Hotel Park i Middelfart.

På årsmødet holder Udviklingsforeningen generalforsamling, og der vil som tidligere være indlæg med inspiration til hverdagen i virksomhederne. Denne gang kan I høre om "Bæredygtigt byggeri" og "Hvor klemmer den entrepriseretlige sko for tiden?".

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Vi vender tilbage med mere information snarest.

ALKA bliver en del af Tryg

Som de fleste nok allerede ved fra pressen, så har Tryg indgået en aftale med Alkas aktionærer om at købe aktierne i Alka for 8,2 mia. kr.
 
Alka vil under nyt ejerskab fortsætte som et selvstændigt brand med fortsat fokus på at give kunderne forsikringer af højeste kvalitet til attraktive priser.
 
En betydelig del af Alkas kunder er medlemmer af faglige organisationer og tilbydes derigennem rabatordninger på forsikringer. Som en central del af transaktionen er der sikret fortsat attraktive kollektive forsikringsordninger for medlemmer af alle de faglige forbund, Alka samarbejder med, og salget af Alka får ikke indflydelse på kundernes forsikringsforhold de første fem år.
 
For så vidt angår Alkas medlemskab af Kooperationen, er det ikke sådan, at man ”smider nøglerne” i overmorgen. Men på sigt vil Alkas medlemskab forventeligt ophøre – hvilket både Kooperationen og Alka beklager rigtig meget.
 
Her kan I læse hele pressemeddelelsen om salget.

Ekstra fire ugers forældreorlov i Koop-Barsel

Koop-Barsel giver nu fire ekstra uger på forældreorloven for børn født fra 1. januar 2018 og frem.

Koop-Barsel har i beslutningen om at udvide refusionsperioden taget udgangspunkt i et ønske om at understøtte det vigtige arbejde med at sikre at begge forældre holder forældreorlov – som det også har givet sig udtryk i mange af de netop fornyede overenskomster.

De ekstra fire uger er derfor fast fordelt på to uger til mor og to uger til far for derved at give fædrene et godt incitament til at tage mere fædreorlov.

Fremover ser refusionen således ud:
Der ydes refusion i henhold til overenskomsten, dog max. 33 uger for forældrene tilsammen. 

  • Til moderen kan der ydes refusion op til 4 uger før forventet fødsel + op til 14 uger efter fødslen + 5 ugers forældreorlov.
  • Til faderen kan der ydes refusion op til 2 uger indenfor de første 14 uger efter fødslen + 5 ugers forældreorlov.
  • Til ENTEN moderen ELLER faderen kan der ydes 3 ugers forældreorlov.
I alt 33 ugers refusion. Forældreorlov skal for moderens vedkommende afvikles umiddelbart efter barselsorloven, det vil sige 15. til 23. uge efter fødslen.

Bidraget til Koop-Barsel vil være uændret i 2018.

Personaleforum om den nye ferielov

Vi inviterer til et nyt møde i Kooperationens Personaleforum, hvor vi sætter vigtige temaer inden for ansættelsesretten på dagsordenen. 

Temaet på dette møde vil være den nye ferielov. David Bar-Shalom fra Kooperationen vil gennemgå hovedtrækkene i den nye lov, herunder hvad overgangen til de ny regler om samtidighedsferie vil betyde, fx i forbindelse med overenskomstfornyelser.

Du er meget velkommen til at dele invitationen med din kollega.

BEMÆRK ÆNDRING AF STED.

Dato: Den 11. januar 2018.
Sted: Kooperationen, Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V
Tilmeldingsfrist: Den 8. januar 2018.

Dato: Den 8. februar 2018.
Sted: Hustømrerne A/S, Katrinebjergvej 117, 8200  Aarhus N.
Tilmeldingsfrist: Den 5. februar 2018.
 
Pris:  Deltagelse er gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Rolle og ansvar som bestyrelsesmedlem

Målet med kurset er først og fremmest at bevidstgøre dig om din rolle og dit ansvar som bestyrelsesmedlem og vil blandt andet fokusere på:   

  • Bestyrelsesarbejdet i praksis.
  • Hvad skal du som bestyrelsesmedlem kunne, og hvad du skal forvente?
  • Hvilket ansvar har du?
  • Hvad skal du have af nøgletal og anden information om virksomheden? 
Underviser er Ole Borch, advokat og forfatter til bogen ”Ny i bestyrelsen”.

Dato: Den 18.-19. januar 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.600 inklusiv overnatning.

Tilmeldingsfrist: Den 15. december 2017. Læs mere og tilmeld dig her.

Personalejura for praktikere

På kurset får du indsigt i og kendskab til blandt andet:

  • Ansættelse, fravær, opsigelser og fratrædelser herunder suspension, fritstilling og bortvisning
  • Hovedaftalen, overenskomster og lokalaftaler
  • Ferieloven
  • Ligestillings- og forskelsbehandlingslovgivning. Personalepolitik.
Dato: Den 13.- 14. marts 2018.
Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.
Pris:  Kr. 2.500 alt inklusiv, også overnatning.

Tilmeldingsfrist: Den 9. februar 2018. Læs mere og tilmeld dig her.

Kommunikation i rollen som bygge- og projektleder

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Som bygge- og projektleder er din kommunikation og samspil med kunder og samarbejdspartnere præget af, hvor forskellige vi selv, vores opgaver og faglige baggrunde er i en håndværksvirksomhed. Det er derfor vigtigt, at du i dit daglige arbejde, kender dig selv og ved, hvilken betydning din kommunikation har i forhold til at få en god opgaveløsning.

På kurset ”Kommunikation i rollen som bygge- og projektleder” lærer du din personlighedstype at kende på baggrund af en såkaldt JTI-profil, og du lærer, hvordan du med din profil kan forhandle og løse konflikter i stedet for at have uoverensstemmelser, som ender i det rene juristeri.

Dato: Den 20. marts 2018.
Sted: Sinatur Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart 
Pris:  Deltagelse er gratis.

Tilmeldingsfrist: Den 2. februar 2018. Læs mere og tilmeld dig her.

To domme fra Højesteret om 120-sygedagsreglen

Højesteret har i november måned dette år afsagt to principielle domme om forståelsen af ”120-sygedagsreglen” i funktionærlovens § 5, stk. 2.

Reglen kan, hvis den er gyldigt vedtaget, medføre, at  funktionæren kan opsiges med et forkortet varsel, hvis funktionæren i et tidsrum på 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Læs mere her.

Bygherre favoriserer tilbudsgiver

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Såvel Bispebjerg Hospitals vicedirektør som hospitalets byggechef snød på vægten, da opgaven med at tegne et nyt akuthus til 1,6 mia. kr. blev givet til et konsortium med firmaet KHR Arkitekter i spidsen. 

De to topchefer havde tidligt i udbudsprocessen taget stilling til, at de ønskede, at KHR vandt udbuddet og favoriserede flere gange senere konsortiet og handlede dermed usagligt og i strid med udbudsreglerne.

Dette fremgår af en afgørelsen som Klagenævnet for Udbud for nylig kom med. Læs mere her.

Ændring til konkurrenceloven

Folketinget  vedtog den 30. november 2017 en ændring af konkurrenceloven. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2018. Blandt ændringerne i loven er klare regler for konsortier, der skal  gøre det nemmere for virksomheder at vurdere, om et samarbejde med andre virksomheder er lovligt, når de går sammen og byder på offentlige opgaver.

Det vil føre til, at der kommer en klarere skillelinje mellem aftaler, der automatisk er lovlige og aftaler, der ikke er det, så det bliver nemmere for virksomhederne at vurdere, om et potentielt konsortiesamarbejde er lovligt.

Det kan endvidere oplyses, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang med at opdatere Konkurrencerådets vejledning om konsortier, som skal gøre det klarere for virksomhederne, hvornår de lovligt kan indgå konsortiesamarbejder.

Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvartal 2017

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

De samlede omkostninger ved at opføre en ny bolig er med en stigning på 0,1 % stort set uændrede fra andet til tredje kvartal 2017. Det dækker dog over en stigning i omkostningerne til materialer på 0,4 %, og et modsatrettet fald i arbejdsomkostningerne på 0,8 %. Den samme udvikling går i høj grad igen for omkostningerne ved opførelse af enfamiliehuse og etagebyggeri. Her er omkostningerne til materialer steget med henholdsvis 0,5 % og 0,2 %, mens arbejdsomkostningerne forbundet med de to typer byggeri er faldet med henholdsvis 0,7 % og 0,9 %. Læs mere her.

BYG-ERFA

da68da82-81ad-4729-8733-d9e4a00a9036.png

Brandtætninger - ved gennembrydning af brandklassificerede bygningsdele 
(39) 17 11 20
Når en installation er ført igennem en brandklassificeret adskillende bygningsdel, skal der brandtætnes omkring den. I tilfælde af brand kan gennemføringer, der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Erfaringsbladet behandler problemstillingerne og foreslår løsninger. Læs mere her.

Lette bærende facadeelementer - pas på ved udskftning af vinduer
(31) 17 11 21
Mange typehuse fra 1960’erne og 1970’erne er udført med lette træskeletelementer i hele eller dele af facaden. I elementerne indgår de lodrette, bærende dele ofte som karme i vinduer og døre. I forbindelse med udskiftning af vinduerne ses der jævnligt eksempler på, at de bærende sidekarme bliver skåret over og fjernet. Erfaringsbladet gennemgår den typiske opbygning af disse konstruktioner og nævner de forholdsregler, man skal tage i forbindelse med vinduesudskiftninger. Læs mere her.

Litoponeholdig maling på udvendigt træværk - konsekvenser og afhjælpning
(41) 17 11 22
Litopone er et hvidt pigment, som kan føre til nedbrydning af olie- og alkydolieholdige malinger, når de anvendes udvendigt. Problemet har været kendt i årtier, men malinglag med litopone kan stadig findes på gammelt træværk og – overraskende nok – til tider også på forholdsvis nyt træ. Erfaringsbladet behandler problemstillingerne og foreslår løsninger. Læs mere her.

Renovering af faldstammer
(50) 17 11 23
Renovering af faldstammer er et forholdsvist nyt marked i hastig vækst. Derfor findes der ikke regler, der kan sikre bygherrer, at den faldstammerenovering, de får udført, lever op til nogle kvalitetskrav, og at levetiden på faldstammen forlænges. Erfaringsbladet beskriver de forskellige renoveringsmetoder på markedet, hvordan der vælges mellem metoderne, samt hvilket tilsyn og kontrol, der er nødvendigt for at sikre, at kvaliteten af det færdige arbejde lever op til forventningerne. Læs mere her.

Stråtage - taghældning, opbygning og afstandskrav
(47) 17 11 24
Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Erfaringsbladet beskriver årsagerne til nedbrydning af stråtage og hvilke tiltag, der kan forlænge levetiden. Læs mere her.

Tagmembraners tilslutning til ydervægge - udformning af inddækninger
(37) 17 11 25
I de senere år er der i flere tilfælde konstateret vandindtrængen og materialenedbrydning, der hvor tagmembraner støder til ydervægge. Erfaringsbladet omtaler membraners tilslutning til formure, puds på udvendigt isoleret murværk/beton samt til lette vægge. Læs mere her.

Tilstandsvurdering af altaner - svigt i altaner med indstøbte stålprofiler
(23) 17 11 26
Udkragede altaner med indstøbte bærende stålprofiler er en udbredt altankonstruktion, der er anvendt siden slutningen af 1800-tallet. De bærende stålprofiler er ikke altid tilstrækkeligt korrosionsbeskyttede, og samlingerne mellem facaden og altanpladen er ikke altid korrekt udført. Derfor kan der med tiden udvikles alvorlige skader i konstruktionen. Erfaringsbladet beskriver skader, typer af svigt, tilstandsvurdering og udbedringsmetoder. Læs mere her.

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge
(21) 17 11 27
I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til vindspærren. Erfaringsbladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation. Læs mere her.

Kontakt os

Kooperationen

Reventlowsgade 14, 2.

1651 København V

T. 33 55 77 30
E. kontakt@kooperationen.dk
Vil du framelde nyhedsbrevet?
Email Marketing Powered by Mailchimp