Copy
Nyhedsbrev 2017 02 02 # 83
Se denne email i din browser

Kom op - i gang - af sted

FORTSAT GODT NYTÅR!


I denne uge er vi gået ind i anden måned af det nye år. Det er et kritisk tidspunkt, fordi normalt daler motivationen efter 4-6 uger med mindre, der sker et eller andet (nyt). Derfor poster jeg løbende (på mandage) motivationscitater på min blog!

Jeg håber, at dit nye år er som ønsket og - hvis du har et sådant - holder ved dit nytårsforsæt eller nye vane.

Dagens korte nyhedsbrev har titlen:

Kom op, kom i gang og kom af sted 

Tre punkter, som referer til indholdet, der igen handler om fitness og wellness i diverse former, i dag med link til to events, der udbydes af kollegaer.

Fortsat god dag, uge og år.

Marina Aagaard, MFT

Foto top: Sidste uges workout (getbackup) på stranden.

Kom op - Getbackup


For et par uger siden læste jeg om en genial øvelse i et nyhedsbrev skrevet af den amerikanske supertræner Dan John. Jeg spurgte ham om jeg måtte have lov til at oversætte og poste hans artikel og han svarede heldigvis ja.

Der er nogen, der siger at fitness - træning - er kedeligt. Det behøver det ikke at være. Da jeg lavede denne øvelse på mit hold, grinede alle, mænd og kvinder, unge og voksne, i 10-15 minutter i træk og blev gennemvarme.

Måske har du allerede set indlægget på min blog, men hvis ikke, bringer jeg det for en sikkerheds skyld her, så du og andre ser (inspireres til at prøve) øvelsen.
 

Getbackup


Med hænderne i en given position lægger man sig på gulvet i én af fem stillinger: På forsiden (eller på maven), højre side, venstre side, plankestilling og ryggen.

Når man er i stillingen rejser man sig op i stående stilling igen.

Det lyder nemt nok, når hænderne - som her i første runde - er frie:

Hænder frie
  • Ned på forsiden af kroppen (eller på maven)
  • Stå op igen
  • Ned på højre side
  • Stå op igen
  • Ned på venstre side
  • Stå op igen
  • Ned i plankestilling på hænder
  • Stå op igen
  • Ned på ryggen
  • Stå op igen
Finten er, at i de næste runder skal en eller begge hænder fastlåses på et eller begge knæ eller andre steder på kroppen og det gør det pænt udfordrende og ret sjovt at forsøge at komme op igen - og er alle tiders motoriktræning.
  • Højre hånd på højre knæ (i hele øvelse alle fem positioner).
  • Venstre hånd på venstre knæ
  • Højre hånd på venstre knæ
  • Venstre hånd på højre knæ
  • Højre hånd på højre knæ, venstre hånd på venstre knæ
  • Højre hånd på venstre knæ, venstre hånd på højre knæ
  • Begge hænder bagved hovedet
  • Begge hænder på ballerne (som i baglommer) 
Jeg kan kun anbefale dig at prøve det - og dele øvelsen med rigtig mange andre (ved knæskader eller hånd/arm-skader kan øvelsen være frarådet).

Blogindlægget om øvelsen:

Genial ned og op opvarmning [og træning]

Rigtig god træningslyst.

Event: Selveste Dan John på besøg i Danmark i denne måned: 18.-19.2.2017
afholder Strong4Life et to-dages Dan John styrketræningsseminar.
Arragementet foregår i Odense. Læs mere her.

Kom i gang


I dag blev jeg ringet op af en journalist: Kan man tabe sig ved at gå?

Ja, man kan godt tabe sig ved at gå. Bære man rundt på mange kilo, går langt nok eller hurtigt nok, får man en effektiv workout; øger energiforbruget markant.

Gang er virksom, skånsom og anbefalet motion, der styrker kredsløb og knogler
og gåture i den friske luft er eminente til stressreduktion.


Overvægt er desværre nærmest en epidemi - også i Danmark - og ved overvægt og svær overvægt er gang (og cykling og svømning) særlig velegnet træning, der er mere skånsomt for kroppen end eksempelvis løb.

Personligt kan jeg især lide at gå på trapper, for så får man mere ud af træningen hurtigere - men det kræver en forsigtig start, hvis man vil undgå ondt i knæene. Fotoet herover viser højhuse med over 800 trin, hvilket giver særlige træning; færre trin (etager) gentaget flere gange virker dog også.

Journalisten stillede nok spørgsmålet, fordi lige nu starter DFIF, støttet af Nordea Fonden, en omfattende Rigtige Mænd kampagne, hvor de i samarbejde med bl.a. mange af landets kommuner tilbyder træning for mænd, der vil i form.

Tilbuddet er inspireret af det populære make-over DR tv-program af samme navn. Nyheden er, at ud over en ny tv-serie i april, kommer der pr. 1.3. et online træningsfællesskab, hvor alle mænd frit kan deltage og få inspiration og støtte, og d. 24.5. er der et landsdækkende Rigtige Mænd løb.
Mand eller ikke mand, måske kender du én, der kan have interesse i tilbuddet?

Læs mere her: Rigtige mænd
 

Kom af sted (tre tips)


Dalai Lama opfordrer til at man besøger mindst et nyt land om året.

Målet er naturligvis, at man lærer andre folkeslag og kulturer at kende, for det gør normalt mennesker mere åbne og tolerante.

At rejse så meget som Dalai Lama gør, er jo desværre ikke alle beskåret, hvilket der kan være mange grunde til ikke mindst økonomiske.

Alligevel vil jeg gerne stemme i koret: Kom af sted ud og se noget nyt - i nabolaget, rundt om i landet eller i udlandet. Årsagen til at jeg siger sådan: Efter utallige (arbejds)rejser opdagede jeg pludselig, at jeg altid tog til London og Los Angeles og ikke havde set ret meget andet, især ikke ikke-vestlige lande. I de senere år har jeg 'tvunget' mig selv til at vælge anderledes rejsemål og det har givet store oplevelser.

Korte (og billige) ture tæller også; ud over det kulturelle og sociale, er en rejse efter min (og andres) mening ren fitness og wellness - selv lang-weekend-ophold kan være nok til at give restitution og ny energi, inspiration og motivation.

Mine bedste tip til at få mere for rejsepengene er:
  • Brug søgemaskiner til at finde rejsetilbud
  • Rejs hvis muligt uden for sæsonen
    Særtip: Uge 7/8 er der billigt i Hamburg, for tyskerne har ikke ferie da
  • Vær fleksibel i forhold til afrejsedag
Der findes søgemaskiner på nettet, hvor man kan finde meget billige flyrejser eller pakkerejser OG tips til at få endnu billigere rejser. Danske Travelmarket er én af disse søgemaskiner, som man kan benytte.

Jeg søger jævnligt og får forskellige bureauers nyhedsbreve. Det kan godt betale sig: Via søgemaskiner har jeg i de senere år fundet fx en uges rejse i Montenegro til 1600 kroner, en flyrejse til Rumænien for 178 kroner, og i forrige uge til min forbløffelse en tur/retur flybillet til Dubai for cirka 1900 DKK (med KLM).

Det sidste tilbud gjorde det muligt (med kort varsel) i sidste uge at besøge en ven i Emiraterne - foto viser udsigten fra hans lejlighed: Vand, Palmeø og Atlantis hotel.
Som tidligere skriver jeg en rejsebeskrivelse dag for dag. Dag 1 starter her:

Du ønskes også en god ferie (rejse), når den tid kommer.
 

100 Dalai Lama citater, der kan ændre dit liv (også selvom du ikke når at rejse).
Share
Tweet
Share
+1
Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside
Copyright © *|2015|* *|Gåsebakken:Aagaard|*, Alle rettigheder forbeholdes.

Postadresse:

aagaard
Marina Aagaard
Gåsebakken 48
Ugelbølle
8410 Rønde

Nej tak, jeg har ikke brug for fitness nyt, afmeld mig 
Uha, afmelding håber jeg ikke, at du har lyst til, for der er mange spændende nyheder på vej.
Forventede du andet nyt, så fortæl gerne, hvad det var, og hvad du gerne vil have mere eller mindre af :-)  
 






This email was sent to mail@marinaaagaard.dk
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
aagaard · Gåsebakken 48 · Rønde 8410 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp