Copy
En historie, en ny bog og bøger med rar rabat. Nyhedsbrev #80
Se denne email i din browser

Kære læser,

Et helt kort special-nyhedsbrev - lidt uden for nummer - med:
  • En historie (en lang historie gjort kort)
  • En ny bog (nok ikke for dig ...)
  • E-bøger med rar rabat (Mobile Pay fejring)
Rigtig god julemåned

Marina Aagaard, MFT
 

En historie


Krimiforfattere griner hele vejen til banken. Fagbogsforfattere græder hele vejen fra banken. Hvorfor skriver jeg ikke krimier?

1. Jeg kan ikke skrive krimier (men læser dem gerne).
2. Fagbøger skriver jo ikke sig selv (og jeg har selv haft brug for dem).
3. Af og til fortæller nogen, at de læser og har haft glæde af fagbøgerne.

Apropos (fag)bøger.

For 2-3 år siden meldte en forsker fra en konference omkring aldring og jeg blev kontaktet; kunne jeg springe til? Jeg kendte til emnet, men var lidt nervøs over at være 'vikar' for eksperten. Sagde dog ja for at hjælpe.

Det gik. Og førte til at jeg i de seneste år har holdt en serie instruktørkurser om træning for voksne og ældre; især De Nye Seniorer, som er i form og som vil blive ved med at være i form. Så jeg har indsamlet mange informationer.

Lige siden det første foredrag har jeg skrevet på en senior motion bog, men der har været en række forstyrrelser og skrivningen er trukket ud. Efter venligt pres, trænere har rykket for materiale, har jeg skrevet intensivt i år.

Også af en anden grund har jeg skrevet løs. Ikke for at nå julesalget - hvor tusinde titler kæmper om gavegiveres gunst - men fordi bogen er dedikeret til min mor og far, som dyrker fitness - og min mors syn svinder hastigt pga. øjensygdom.

Sidste uge blev bogen færdig og afleveret til tryk. Da jeg fortalte trykkeren årsagen til hastværk, lo han: Den historie har vi hørt før eller den om, at nogen er lige ved at dø! Ja så, det er en hård verden og sandheden har trange kår!

Efter at bogen var afleveret til tryk, deltog jeg i et arrangement, hvor jeg mødte flere kollegaer. Tilfældet ville at de begyndte at tale om 'seniortræning' og blev enige om, at det er der i hvert fald ingen, der vil gå til.
Uha! For produktet af lang tids skrivearbejde er 'Senior Fitness'.

Jeg er ret enig med kollegaerne. Mange seniorer - en betegnelse for diverse aldre (fra 50 år) i forskellige sammenhænge - deltager ikke i senior aktiviteter. Bogen er heldigvis også til motionsvejledere og trænere, som ikke behøver at nævne alder - og nysgerrige 'senior' motionister, som vil vide mere, kan læse med, hvis ønsket.

Af samme årsag rummer bogen begrænset med fagudtryk, mange billeder og større typer, så den er let at læse. Alligevel bemærkede min søster efter gennemlæsning:
Hvis du vil have en bestseller [super let læst bog], skal du skrive den om!

For sent! Bogen er skrevet; et dansk materiale om all-round senior fitness. Som forfatter tror jeg aldrig, man er helt tilfreds, men jeg er glad for, at der nu er vigtige oplysninger, tabeller og modeller på tryk ... 
 
Foto øverst? Et par mega-briller set på Godsbanen, kulturcenter i Aarhus. 1) Fordi briller tit bruges til at kendetegne læseheste (moi) og 2) på brillerne står der 'Gå LEG'; en anbefaling jeg kommer med i bogen sammen med en spiludvikling model.

Ny bog (nok ikke for dig ...) 


Til almindelig orientering: Min nye bog:
 
Senior Fitness - Motiverende og målrettet motion for hjerne og krop

udkommer i dag og bliver lagerført senere i denne uge, som paperback (200 DKK) og ebog (150 DKK). Interesserede nyhedsbrevslæsere kan købe ebog ved at sende en mail til undertegnede (50 DKK, engangs-introduktions-tilbud, se næste punkt).

Det er langt fra alle bøger, især ikke fagbøger, som boghandlere har stående fast på hylden. Man kan spørge; enkelte boghandlere bestiller gerne, men ikke alle. Alligevel anbefaler jeg boghandler, for der er mange gode gaver.

Vil man dog læse Senior Fitness, kan det være nødvendigt at bestille hos en netforhandler eller vente til bibliotekerne måske køber den. Der udgives 10.000 nye bøger om året og det er langt fra alle, der finder vej til biblioteket (mine fitnessbøger har dog til dato været at finde takket være venlige lektør anmeldelser).  

Ebøger med rar rabat
 

I disse dage drukner man næsten i juletilbud og kataloger i både fysisk og elektronisk form. Så jeg beklager sammenfald med julen, men laver, vist for første gang, et lille udsalg, kun for læsere.

Anledningen er både den nye bog og at jeg - på elevers opfordring - endelig har fået anskaffet Mobile Pay, så man kan betale via mobilen. 

Jeg har desværre ingen lagersalg af fysiske bøger, fordi der er så mange titler, at de befinder sig på et centrallager, hvorfra boghandlere og netboghandlere bestiller (helt uden at jeg er involveret). 

Ebøger går lidt nemmere, men er heller ikke noget jeg normalt selv står for, fordi filerne er meget store, fra 25-100 MB, så dem skal jeg selv sende på en lidt omstændelig måde via en speciel tjeneste.

I disse uger, indtil 24.12., som hilsen og tak til interesserede læsere: 

Alle ebøger uanset pris ved bestilling via mail@marinaaagaard.dk og Mobile Pay, 40 38 68 77: 50 DKK.
 
Fly Fitness: Gratis download i december (klik på titel nederst i blog)

Cruise Fitness: Gratis download i december (klik på titel nederst i blog)
 
Rigtig god læselyst.
Share
Tweet
Share
+1
Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside
Copyright © *|2015|* *|Gåsebakken:Aagaard|*, Alle rettigheder forbeholdes.

Postadresse:

aagaard
Marina Aagaard
Gåsebakken 48
Ugelbølle
8410 Rønde

Nej tak, jeg har ikke brug for fitness nyt, afmeld mig    
 






This email was sent to mail@marinaaagaard.dk
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
aagaard · Gåsebakken 48 · Rønde 8410 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp