Copy
Nyhedsbrev 2017 01 17 # 82
Se denne email i din browser

Core, balance og mere fitness

GODT NYTÅR!


Jeg håber, at du er kommet godt ind i og i gang med det nye år, nytårsforsæt eller ej. Her er et nyhedsbrev til dig med information og tips til (fortsat) træningsmotivation.

Dagens korte nyhedsbrev har titlen:

Genial core og balance træning og mere fitness for pengene

Der er kun to punkter: En fitness 'hemmelighed' til dig og korte kommentarer vedrørende sidste uges program PENGE: Undgå at spilde dine fitness kroner.

Fortsat god dag, uge og år.

Marina Aagaard, MFT

Foto top: Penge i fitnesscenter (Dorte Fals, Line og fitness spion i baggrund).

Genial core og balance træning
Månedens (årets) øvelse


Gymnaster gør det, men det er ikke kun for gymnaster: At stå på hænder.

STOP. Stop ikke med at læse, hvis du tænker, nej, det er ikke for mig. For der er utallige fordele ved den form for træning.

Jeg anbefaler både juniorer, voksne og seniorer at 'stå på hænder' på den ene eller på den anden måde.

Det er 'hemmeligt fitness våben'; jeg gør det regelmæssigt for at:

1) Styrke overkroppens muskler og knogler
2) Styrke håndled
3) Styrke kropsstammen, core muskulaturen
4) Forbedre balancen
5) Vende 'bunden i vejret', aflaste underkroppen og få blod til hovedet

Jeg har snydt ... indtil videre ... jeg gør det op ad en væg i nogle minutter ad gangen og giver så slip og står frit i nogle sekunder ...

Men jeg har for år tilbage på Trænerakademiet haft gymnastisk træning og trænet frit på gulv og vil gerne i gang med det igen. Så jeg var gået i gang med at skrive en artikel om det. Jeg kom på bedre tanker og fik i stedet en ekspert, Niels Jørgensen fra Niels' Training, til at skrive om håndstanden.

Generelt anbefaler jeg, at man starter med almindelige planker for at styrke håndledene og derfra til halve, pikerede håndstande (fx med fødderne på bord, stol eller væg), så gå opad en væg med fødderne og hold håndstand der ... og så frit.

Vil du se Niels' tips og metoder på video, så er der link til indlæg her:

Ekspert guide: Stå på hænder - suveræn core og balance træning

Hold dig ikke tilbage. Benyt det nye år til at træne noget, du ikke har trænet før.
Hvis du allerede står på hænder, så vælg en anden ny færdighed.

Rigtig god træningslyst.

Få mere for dine fitnesskroner


DR Penge satte i sidste uge fokus på fitness: Mange melder sig til fitness, men stopper igen og får dermed for lidt for pengene. Udsendelsen havde dog en positiv vinkel og søgte løsninger.

Udsendelsen kom med flere fakta:
  • I 2005 brugte en gennemsnitlig dansk husstand 85 kroner på fitness.
  • I 2015 var det tidoblet til 911 kroner.
  • 124-248 kr/md er den gennemsnitlige fitness pris – uden instruktion og uden holdtræning – ifølge et pristjek udført af Pricerunner [halv pris ift. 1990’erne].
  • Indendørs fitness, en gennemsnitlig træningstime, koster 29 kr/time.
    Som en interviewet sagde: Det er billigt, man får meget for pengene.
    Det er jeg enig i. Prisen er meget billig, halvdelen af hvad den var i 90'erne!
  • Udendørs fitness anlæg er i princippet gratis at bruge, men da det kræver tøj og sko, er gennemsnitspris 10 kr/time ifølge Danmarks Idræts-Forbund.
  • Mange får taget sig sammen til at træne, men en del falder hurtigt fra igen. Ifølge tal fra branchen selv er frafald op til 80 % [i løbet af de første måneder].
  • 40 % får ikke brugt deres fitness abonnement: Ifølge forsker Kasper Lund Kirkegaard bliver mange ved med at bruge penge på abonnementet, selvom de er holdt op.
Udsendelsen viste også interviews med trænende, der var meget positive overfor fitness og som noget nyt fulgte de en 'case', projektleder Line, der havde trænet før, men var faldet fra og nu skulle i gang igen.

Journalisterne havde fået den ide, at hun skulle gå i gang på må og få som hun plejede og så skulle jeg uden at hun vidste det holde øje i baggrunden, for dernæst at vurdere indsatsen og komme med råd til videre træning. En anderledes PENGE udsendelse.

Desuden blev der vist klip fra udendørs fitness (det var meget koldt at filme) og fodboldfitness, så der var lidt for enhver smag.

Det mundede ud i følgende råd til at bevare motivationen, så man fortsætter træningen (og får mest muligt for fitnesskronerne):
  • Træn af lyst. Det legende element er vigtigt, for det er der lysten opstår.
  • Få instruktion. Få hjælp til at gøre det rigtigt, så bliver træningen sjovere.
  • Træn med andre. Lad være med at træne alene, hvis du vil undgå at falde fra.
Her er link til artikel om udsendelsen (og link til udsendelse):

I form i år: Sådan får du mest for dine fitnesskroner

I går bragte DR Lev Nu min artikel om at undgå de typiske begynderfejl, hvilket indirekte også handler om at få mere motivation og mere for pengene:

De typiske begynderfejl, når du begynder med at træne

Sidst men ikke mindst skrev jeg en opfølgningsartikel til DR PENGE udsendelsen med uddybning og svar på flere spørgsmål (ikke alle blev vist i udsendelsen).

Alt du altid ønskede at vide om fitness (men var bange for at spørge om).

Rigtig god træningslyst.

P.s.: Har du spørgsmål om fitness, så er de meget velkomne. Spørg bare.
 
Share
Tweet
Share
+1
Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside
Copyright © *|2015|* *|Gåsebakken:Aagaard|*, Alle rettigheder forbeholdes.

Postadresse:

aagaard
Marina Aagaard
Gåsebakken 48
Ugelbølle
8410 Rønde

Nej tak, jeg har ikke brug for fitness nyt, afmeld mig    
 






This email was sent to mail@marinaaagaard.dk
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
aagaard · Gåsebakken 48 · Rønde 8410 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp