Copy
OL TID - Tid til topform - 2016 08 04 # 75
Se denne email i din browser

OL Tid. Tid til topform. Til bedre form hver dag.

Var på en uges sommerferie ved Algarve, Portugal, i juli. Fantastisk område med flot natur til aktiv ferie, men en dag blev jeg overrasket, overfaldet af en hårdtslående høj bølge (foto 1/125 sek. før impact). Det gav en aha-oplevelse: Godt at være i live! 
Jeg håber, at du også havde/har/får en dejlig og spændende sommer(ferie).


Nu er det endelig OL-tid. Jeg har glædet mig længe. Desværre skal jeg ikke til Rio, jeg må nøjes med at sidde ved skærmen og selvom det ikke er sundt, kan det blive til en del tv-tid. Menneskelige toppræstationer er spændende og OL kan inspirere til egen praksis i hverdagen; det handler dette korte nyhedsbrev om.
 
De sidste nyhedsbreve har omtalt at fitness-sektoren stadig er i vækst. Der sker også hele tiden noget nyt internationalt og nationalt relateret til fitnesscentre, fitness apps, portaler, programmer m.m. Fire nyheder (følg link for at se mere):

Motion-online. Super-site på nye hænder. Grundlæggeren Morten Zacho, Projektleder Center for Aktiv Sundhed, solgte sit site med virkning fra d. 6. juni 2016 og har ikke længere indflydelse på drift og indhold. Som han sagde føles det mærkeligt, men han har ikke længere tid nok til motion-online.
En stor tak herfra for en indtil videre seriøs, informativ og underholdende motionsside fyldt med fakta, programmer og beregnere.

Hvem er den nye ejer? Det er vist hemmeligt, for aktuelt står der sådan på siden: 
Motion-online.dk er en privatejet virksomhed. Sitet var tidligere ejet af Morten Zacho, men er fra juni 2016 overgået til ny ejer. Hvor det er relevant, vil materialet på Motion-online være forskningsbaseret. Det tilstræbes, at al information bliver præsenteret på en enkel, fokuseret og uformel måde.


Repeat. Ny kæde. Rasmus E. E. Ingerslev, manden bag fitnessdk, Wexer og FreshFitness lancer nu i september en helt ny lavpris-kæde, i Odense og København, især for unge. Repeat har høj musik og råt design; et skarpt koncept; Rasmus og medstiftere bliver skuffede, hvis ikke nogle drejer om på hælen og går. 

Urban Gym. Ny kæde. Fitness World - som det ellers går godt nok for - åbner i efteråret en helt ny lavpriskæde. I første omgang med centre i Aarhus, København og Odense. Inden for tre år skal Urban Gym være landsdækkende ifølge adm. direktør Steen Albrechtslund.

Nabufit. Ny træningsportal. Tre danske sportsprofiler, Michael Maze, Mikkel Kessler og Peter Schmeichel er blandt grundlæggerne af den nye fitnessportal Nabufit, der udbydes som app til mobil og tablet. Fodboldspiller Neymar Jr. er aktuel frontfigur.
Der vil blive tilbudt online træningsvideoer, kostplaner og tips til motionister fra topatleter. I starten vil det være gratis, senere vil der komme brugerbetaling.  

Det var de korte nyheder. Her under et par OL tips.

Fortsat god sommer
og god læselyst og træning til alle nye og 'gamle' læsere

Marina Aagaard, MFT

Rio's OL 2016 motto: A new world. På portugisisk: Um mundo novo.


Citius, Altius, Fortius

Hurtigere, højere, stærkere - Olympisk motto 


Jeg plejer at tilføje 'længere og sundere' (titel på Velfærdskommissionens rapport om danskernes sundhed) for også at pege direkte på distancetræning og fitness.

Motionister træner meget ofte styrketræning og kredsløbstræning ved en intensitet, der ligger ved omkring 75-85 % af maksimal løfteevne eller maksimalpuls.
Det betyder, at man ikke udnytter hele kroppens potentiale og ens hurtige muskelfibre, de 'hvide' fibre, rekrutteres ikke.

Det vil give et fysisk overskud, fremme præstation og (indirekte) sundhed, hvis man gør sin krop en smule stærkere end der er behov for til daglig.

Derfor er et smart, virksomt motionstip til alle trænende, fra let øvede til meget øvede (og begyndere efter optræning): Pres dig selv ekstra af og til (eller 1-2 gange pr. uge):

Løb hurtigere (eller gå, cykl, ro, svøm o.s.v. hurtigere) - fx sprint i intervaller.

Hop højere - eller bare hop (man kan i de fleste tilfælde træne sig op til det).

Løft og træn tungere og bliv stærkere - test egne grænser (med omtanke).

Lav nogle små sportskonkurrencer med dig selv eller med familie og venner.
Scor point eller træn på tid eller distance eller med fokus på særligt god stil.
Sammenlign eventuelt resultater med OL-atleterne!
 

OL som inspiration


Lad dig inspirere af OL-sportsgrenene og brug de kommende uger på at prøve en eller flere nye idrætter. Eller lav din egen OL-lignende træning i fitnesscenteret.

Hvad du end gør; skal du som jeg se en del OL fra 5.-21.8., er det fornuftigt at:

Rejse sig op periodisk og røre kroppen lidt/meget, så der ikke går helt sofa i den.
Det er ikke i den olympiske ånd ... 

Læs mere - denne uges blog indlæg med fokus på OL:

Hvad skal vi snart se? OL Sportsdiscipliner på TV (oversigt over disciplinerne)

Kom i topform: Find inspiration og motivation i de olympiske idealer og OL sportsgrene

Motivation til træning? Dyst i OL discipliner i fitnesscenter eller baghave
 

Rigtig god aktiv og passiv OL-tid


Share
Tweet
Share
+1
Forward
Følg på Facebook
Følg på Facebook
Følg på Twitter
Følg på Twitter
Følg på LinkedIn
Følg på LinkedIn
Følg på Google +
Følg på Google +
Besøg hjemmeside
Besøg hjemmeside
Copyright © *|2015|* *|Gåsebakken:Aagaard|*, Alle rettigheder forbeholdes.

Postadresse:

aagaard
Marina Aagaard
Gåsebakken 48
Ugelbølle
8410 Rønde

Nej tak, jeg har ikke brug for fitness nyt, afmeld mig    
 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
aagaard · Gåsebakken 48 · Rønde 8410 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp