Copy
Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Klik her  

Ny hjemmeside om at flytte
fra Grønland til Danmark


Kenddanmark.dk og kenddanmark.gl er navnet på en ny hjemmeside, som blev lanceret af De Grønlandske Huse i går.

Vi ønsker at Kenddanmark kan blive nøglen til borgere fra Grønland, der planlægger at flytte eller allerede er flyttet til Danmark, få råd og vejledning om alt det, som flytningen og livet i Danmark kan indebære.

Har jeg brug for pas? Skal jeg have NemID? Hvor skal jeg bo – er det godt at bo hos en ven eller noget familie? Hvad hvis jeg skal til lægen? Hvordan laver jeg en flyttemeddelelse? Hvordan kommer jeg videre fra Københavns Lufthavn? Kan det grønlandske kørekort bruges i Danmark? Spørgsmålene er mange, og på Kenddanmark er alle svarene samlet ét sted. Lige fra det praktiske omkring papirer, der skal orden på, til eksistentielle spørgsmål om ensomhed og hjemve.

boksetræning til qiperoqs brugere


Som noget nyt har Qiperoqs brugere fået mulighed for at deltage i en ny aktivitet: kickboksning. 

Træningen foregår på Kofoeds Skoles mulithal tirsdage kl. 16-17.15 og lørdage kl. 13-14.30 og er åben for Qiperoqs og Naapiffiks  brugere, Kofoeds Skoles brugere og andre interesserede grønlændere i København. Det er gratis at være med.

Træneren Berthel håber, at hans tilbud vil give en gruppe mennesker, som ikke motionerer meget til dagligt, mulighed for at røre sig og have det sjovt.

Kunst fra Husets gemmer


Husets udstillingsansvarlige, Aviaaja Kleist Burkal, har brugt de seneste uger på at snuse rundt på arkiverne og kontorerne i Det Grønlandske Hus. Herfra har hun fundet en masse kunstværker frem, som er blevet givet i gave eller som Huset selv har indkøbt gennem årene. De er nu blevet sat i nye rammer.

På den kommende udstilling, som åbner 16. februar, får man mulighed for at se eller gense værkerne fra husets gemmer sammen med en flot samling af Huset egne udstillingsplakater gennem årene. 


 

Bidrager til hjemløsetælling


Antallet af hjemløse i Danmark skal gøres op. Det sker i uge 6, hvor Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI, gennemfører en kortlægning af hjemløshed i Danmark. Hjemløsetællingerne har fundet sted hvert andet år siden 2007.

Det Grønlandske Hus bidrager til undersøgelsen, såvel fra netværkstedet Qiperoqs side som fra vejledningskontoret Pooqs. 

Kortlægningen foregår ved, at der udfyldes et spørgeskema for hver hjemløs person, som er i kontakt med husets sociale tilbud. 

Nye åbningstider i retshjælpen


Vores retshjælp har fået nye åbningstider. Fremover vil der være åbent hver tirsdag klokken 14-16. Det betyder at åbningstiden nu er udvidet med en halv time. Derudover vil der være mulighed for at booke en individuel tid i aftentimerne efter behov.

Den Grønlandske Retshjælp er baseret på frivillig arbejdskraft og tilbyder gratis juridisk rådgivning og bistand og lettere sagsbehandling omkring eksempelvis forældremyndighed og samværsret, arveret, lejeret, forsikringsret, fogedret og socialret.

Udstilling forlænges


Har du ikke nået at se vores udstillinger Ordet-(Assiliaq) og Varm is, så får du en ekstra chance. Udstillingerne er nemlig blevet forlænget frem til og med den 8. februar.

Ordet-(Assiliaq) er skabt af Lisbeth Karline Poulsen og Niviaq Korneliussen med afsæt i sprogdebatten i Grønland. Varm is er en fotoudstiling fra isfjorden i Ilulissat, Kangia, skabt af Anne Mette Ehlers.

ILIK søger studentermedhjælper


Mentorordningen ILIK leder efter en studentermedhjælper, der bl.a. kan hjælpe med at ajourføre journaler, opdatere Facebook og holde møder med de frivillige.

Stillingen er på 7 timer om ugen, og der er ansøgningsfrist den 6. februar.
 

Åbningstider

Husk at huset har fået nye åbningstider. Vi lukker nu klokken 16 alle dage, men åbner klokken 10, som vi plejer.

ADRESSE


Løvstræde 6
Postboks 1042
1007 kbh. k

Tlf.: +45 33 91 12 12
Fax: +45 33 15 75 90

CVR-nr.: 47337828
Email: illu@sumut.dk
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra Det Grønlandske Hus Kbh? Afmeld her








This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Det Grønlandske Hus KBH · Løvstræde 6 · København K 1152 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp