Copy
Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Klik her  

Faste kontortider i Herstedvester


Bistandsværgekoordinator Susanne Jensen har fået fast træffetid i Herstedvester Fængsel. Det finder sted den tredje tirsdag i hver måned kl. 15-19. Fængslet har til den lejlighed stillet et lille kontor til rådighed for Susanne.

Det har gennem lang tid været et stort ønske blandt de indsatte at få personlig træffetid hos bistandsværgekoordinatoren, og der var også allerede bud efter hendes vejledning, da Susanne for første gang holdt åbent i tirsdags.

- De indsatte kan komme til mig og snakke om helt almindelige ting, som handler om deres tilværelse i Herstedvester, frustrationer og bekymringer eller bare praktiske spørgsmål, siger Susanne Jensen.

(Foto: Herstedvester Fængsel)

AA starter op igen


Selvhjælpsgruppen AA mødes fremover hver onsdag kl. 15-16 i Frokoststuen i Det Grønlandske Hus. Møderne foregår primært på grønlandsk, men man kan også tale dansk. 

Den grønlandske AA-gruppe har ligget stille i et halvt års tid, så det er glædeligt, at der nu kommer gang i møderne igen. 

Møderne er et tilbud til alle som ønsker at være ædru og stoffri. 
 

Forårsmarked åbent
for tilmelding


Efter et vellykket julemarked har vi nu vendt blikket mod vores forårsmarked. Forårsmarkedet finder sted den 1. april fra kl. 11-16.

Tilmeldingsfristen er 1. februar, men det er først til mølle. Så skriv til Panêrak, hvis du allerede nu ved, at du gerne vil have stand på forårsmarkedet. Tilmeldingen sendes til pm@sumut.dk.
 

Socialudvalg på besøg


 Familie- og socialudvalget fra Qaasuitsup Kommunia besøgte torsdag Det Grønlandske Hus i København. Udvalget er på inspirationsrejse til Danmark, og ville blandt andet høre om husets aktiviteter og erfaringer fra arbejdet med socialt udsatte grønlændere i Danmark.

På billedet er det: Souchef Niels Ole Jensen, udvalgsmedlem Bendt B. Kristiansen, udvalgsmedlem Naja Petersen, direktør Leise Johnsen, socialdirektør Henrik Sòloy og udvalgsmedlem Jørgen Kruse.

Direktører til nytårskur


Direktørerne for de fire Grønlandske Huse var sidste uge gæster ved Naalakkersuisut-formandens nytårsreception. De benyttede også lejligheden til at afholde direktørmøde – nu de alligevel skulle samles.

På billedet er det: Søren Stach Nielsen, Leise Johnsen, Kirsten Mærsk og Jørn Holbech.


 

 

Nuuk Nordisk forbereder sig i Det Grønlandske Hus

Holdet bag den store kulturfestival Nuuk Nordisk holdt i denne uge møder i Det Grønlandske Hus.

-    Selv om festivalen foregår i Nuuk, indhenter vi inspiration fra andre steder i Norden og mødes med kunstnere, siger projektleder Pipaluk Lind, der sammen med Rickard Borgström står i spidsen for festivalen.

Nuuk Nordisk blev afholdt første gang i 2015. Festivalen i 2017 forventes at blive tre gange så stor.

ADRESSE


Løvstræde 6
Postboks 1042
1007 kbh. k

Tlf.: +45 33 91 12 12
Fax: +45 33 15 75 90

CVR-nr.: 47337828
Email: illu@sumut.dk
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra Det Grønlandske Hus Kbh? Afmeld her








This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Det Grønlandske Hus KBH · Løvstræde 6 · København K 1152 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp