Copy
Problemer med at læse dette nyhedsbrev? Klik her  

Uddannelsesvejleder til østgrønland

Uddannelsesvejleder Pia Rosing Heilmann rejser næste uge til Grønland som del af den årlige Uddannelseskaravane.
 
Uddannelseskaravanen er en rejsende uddannelsesmesse i Grønlands fire gymnasiebyer, Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut og Aasiaat, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder oplyser om mulighederne for uddannelse. Hvert år tager en vejleder fra hvert af de fire Grønlandske Huse med på uddannelsesfremstødet.
 
I år har Det Grønlandske Hus som noget særligt besluttet at sende Pia Rosing Heilmann videre til Østgrønland efter afslutningen på Uddannelseskaravanen. Efter hendes besøg i Sisimiut og Aasiaat skal hun derfor videre til Tasiilaq på østkysten. Her skal hun mødes med rådgivningslærere i folkeskolen og medarbejdere på Majoriaq og muligvis også på kommunen.
 

på vej mod et design-manifest

Hvordan kan designere på en respektfuld måde lade sig inspirere af oprindelige folks kulturelle mønstre, teknikker og håndværk, uden at det betragtes som kulturelt tyveri?
 
Det har det australske universitet Deakin University sat sig for at udvikle verdens første bud på. De har allerede udviklet en australsk udgave: Australian Indigenous Design Charter. Gennem en række workshops i Grønland, Sverige og Danmark vil de mødes med inuit og sami designere sammen med prominente internationale designnavne og forskere og forsøge at formulere et designmanifest, som kan bruges af designere over hele verden.

Det Grønlandske Hus danner rammen for en event den 15. november kl. 17.30-19.30, efter at der har været afholdt workshop på KEA i København. Eventen åbnes af den australske ambassadør i Danmark, Norge og Island, Damien Miller. Her kan man se eksempler på design skabt af designere blandt oprindelige folk og høre nærmere om arbejdet med et internationalt designmanifest.
 

Nyt fra nina skaber trafik

Når Nina den 12. november lukker op for posen og præsenterer både sin novellesamling Hun står i nordenvind og sit nye album af samme navn her i huset, så bliver det efter alt at dømme for fulde huse.

På vores Facebook-side kan vi se, at begivenheden vækker både glæde, opsigt og interesse. Opslaget er nået ud til mere end 14.000 mennesker, mere end 100 har tilkendegivet deres interesse, og adskillige har delt opslaget. Det er langt flere, end vores øvrige arrangementer.

Arrangementet starter klokken 20 og er gratis.

besøg af efterskolelever

De sjællandske efterskoleelever var onsdag til træf i Det Grønlandske Hus.
 
Dagen blev blandt andet brugt på at gennemgå den elektroniske ansøgningsprocedure for elevernes videre uddannelsesforløb og se en film om uddannelse.

Og det var nogle glade vejledere, der gik fra mødet. Ud af de 12 fremmødte efterskoleelever ved mødet, var de 11 allerede helt sikre på at ville på GUX efter efterskolen, og havde også gjort sig tanker om deres videre uddannelse.
 

de fire direktører mødtes med MF'er

Direktørerne for de fire Grønlandske Huse mødtes i mandags med folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen frem mod forhandlingerne om satspuljen. På mødet blev der også diskuteret andre ting af relevans for De Grønlandske Huse. På billedet er det Jørn Holbech fra DGH i Aarhus, Søren Stach Nielsen fra DGH i Aalborg, IA’er Aaja Chemnitz Larsen, Kirsten Mærsk fra DGH i Odense og Leise Johnsen fra DGH i København.

Qiperoqs værksted er åbnet

Efter længere tids arbejde for at få ventilationen i Qiperoqs nye lokaler på Amager rigtigt dimensioneret, er der nu endeligt åbent i værkstedet.

De første ben-, tand- og stenslibere har allerede indtaget værkstedet, der har åbent hver dag i Qiperoqs åbningstider.


 

udskiftning i uddannelsesafdelingen

Vores gode kollega og uddannelsesvejleder Bente Olsvig har sagt sin stilling op og stopper fra uge 46.

Derfor er der nu slået en stilling op som uddannelsesvejleder. Stillingsopslaget finder du herunder ved at klikke på ”Læs mere”.

 

ADRESSE


Løvstræde 6
Postboks 1042
1007 kbh. k

Tlf.: +45 33 91 12 12
Fax: +45 33 15 75 90

CVR-nr.: 47337828
Email: illu@sumut.dk
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra Det Grønlandske Hus Kbh? Afmeld her








This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Det Grønlandske Hus KBH · Løvstræde 6 · København K 1152 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp