Copy
Kiropraxis Nyhedsbrev – Juli 2016
Se nyhedsbrevet i din browser - klik her!
Selvom der er dage hvor man kan være i tvivl, så er det højsommer!


I denne udgave af vores nyhedsbrev, præsenterer vi dig for et nyt koncept; Kiropraxis Running Lab.
Event-rækken i Kiropraxis om kronisk smerte er veloverstået og vi har et lille resumé af ”Kronisk smerte – kost/ernæring-kurset” vi afholdte i juni.
Hør mere om en ny politisk beslutning som vi er fuldstændig uenige i.
Mød Kirsten Grøndahl som tager over efter Tobias fra medio august.
Nyd til sidst et par interessante links til dig hvor du kan få lidt indsigt i hvad kiropraktik egentligt er og gør. 


Kvik links:
Running Lab | Kronisk smerte kursus - resumé | En sort dag i politik | Nyt ansigt | Kiropraxis  | Sommerferie kalender

Kiropraxis Running Lab
– vil du begynde at løbe, ændre din løbestil grundet skader eller simpelthen bare forbedre dit løb?

I Kiropraxis mener vi at kombinationen af flere behandlingsformer ofte er vejen frem, og at en multidisciplinær tilgang med henblik på at kunne individualisere behandlingen bedst muligt, er nødvendigt for succes.
Hver 3. voksne dansker løbetræner. Det er en motionsform som passer mange godt og som kan være rigtig sund. Det er også en motionsform som potentielt kan give skader og ofte gør det.  
Vi er derfor stolte af at kunne annoncere, at vi fra juli måned løfter sløret for og åbner endnu en under-afdeling til Kiropraxis-konceptet; nemlig “Kiropraxis Running Lab”.   
Kiropraxis Running Lab specialiserer sig i løberelaterede skader, smerter og problematikker. Afdelingen opereres af Theresa Scheel og Jonas Vinstrup, som har fokus på både præstations,- smerte- og forebyggelses parametre, fra et neurologisk- og videnskabeligt baseret synspunkt.
En typisk session vil derfor bestå af en snak omkring individuel løbestil, teknik og sko, en videoanalyse samt demonstration af lektier i form af hjemme-øvelser med det formål at forbedre dit løb.
Theresa og Jonas vil efter behov inkludere de øvrige kompetencer der er i Kiropraxis for at du kan nå dit mål.
For booking, kontakt venligst receptionen eller info@kiropraxis.dk. Har du mere specifikke spørgsmål om dit problem så skriv (på engelsk)
til theresa@kiropraxis.dk

Sort dag for kiropraktik og mennesker med behov for kiropraktisk behandling

– fuldstændig uforståeligt forlig i Folketinget den 21. juni 2016
 
Vi plejer ikke at beskæftige os med politiske sager i Kiropraxis’ nyhedsbreve - i denne måned føler vi os tvunget til at gøre en undtagelse. I sidste nyhedsbrev glædede vi os over konklusionen i Sundhedsstyrelsens rapport fra april, hvor Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udmeldte at manipulationsbehandling udelukkende burde varetages af kiropraktorer og læger med videreuddannelse i manipulationsbehandling, simpelthen fordi det uddannelsesmæssige fundament for andre manipulerende behandlere ikke var godt nok. Ligeledes konkluderedes det at kiropraktisk manipulationsbehandling var den eneste behandlingsmetode med videnskabelig evidens til behandling af lænderyg problematikker (hvilket var den lidelse som blev evalueret).
Som det kan ses af nedenstående links, var rapporten bestilt af diverse partier i Folketinget fordi der var rejst et lovforslag om at andre behandlere også skulle kunne autoriseres til manipulationsbehandling. Stik imod konklusionerne i den bestilte rapport vedtog Folketinget at frigive retten til manipulationsbehandling til alle RAB (Registrerede Alternative Behandlere) behandlere såfremt de har taget et 250-timers kursus i manipulationsbehandling. Som kiropraktorer i Kiropraxis er vi, ligesom resten af kiropraktorprofessionen og Lægeforeningen, rystede over beslutningen og frygter hvad konsekvenserne kan komme til at blive for brugerne af sundhedssystemet. Vi håber at du vil læse nedenstående links:


Lægeforeningens kommentar.
Politikens artikel.
Kiropraktorforeningens opslag (scroll ned til datoen 21.6.16).
 
Som kiropraktorer i Kiropraxis vil vi gerne understrege at vi har besluttet at vi, af juridiske, etiske, sikkerhedsmæssige og terapeutiske årsager ikke behandler patienter som er i et samtidigt parallelt behandlingsforløb med andre behandlere som udfører manipulationsbehandling. 
Kronisk smerte kursus – resumé

Event-rækken Kronisk smerte – livsstilsfaktorer, som blev annonceret i vores sidste nyhedsbrev er nu vel overstået.
På det sidste event præsenterede vi vores første specialiserede 2-timers event ’Ernæring og smerte’ som del af event-rækken og der blevet taget godt imod det af deltagerne.
Nedenfor et lille resumé til de som ikke kunne deltage:
  • Hvis den kost man indtager indeholder for mange pro-inflammatoriske (betændelsesfremmende) fødevarer, forøger man risikoen for at udvikle det som kaldes ‘low grade chronic inflammation”, eller ’sub-akut grad af kronisk inflammation’. Det er noget som man ikke ønsker. Uidentificerede eller ukendte fødevareallergier og intolerancer som afstedkommer en immunreaktion i større eller mindre grad, kan være faktorer som forhindrer at organismen kan komme af med inflammationen.
  • Smerte kan opstå, forøges i intensitet og/eller forlænges i varighed, delvis som konsekvens af denne type inflammation. Smerten kan opstå lokalt eller systemisk. For eksempel som ledsmerter, mavesmerter, hovedpine, migræne osv. Enhver form for kronisk eller tilbagevendende smerte kan potentielt have en sådan inflammatorisk årsag.
  • En ’anti-inflammatorisk kost’ i form af sunde fedtstoffer, organiske grøntsager og kød samt diverse potente anti-inflammatoriske tilskud til kosten, så som gurkemeje, chayenne og kokosolie er derfor anbefalelsesværdigt til de som lider af vedvarende smerter. 

Tobias stopper, Kirsten tager over
 
Vores akupunktør og kropsbehandler Tobias, som har været med os siden 2013, søger nye udfordringer og tager i den forbindelse på en længere pilgrims- og inspirationsrejse. Han stopper derfor med at behandle i Kiropraxis fra den 5. august 2016.
Vi har været heldige at finde en rigtig god erstatning for Tobias, Kirsten Grøndahl, som tager over fra den 15. august i år.


Kirsten er uddannet klassisk kinesisk akupunktør fra Nordisk Akupunktur skole. Hun er desuden uddannet zoneterapeut, certificeret stress coach og NLP master coach, sygeplejeske og sundhedsplejeske. Kirstens primære funktion i Kiropraxis er akupunktør, men hun inkluderer naturligvis viden, erfaring og kompetencer fra hendes øvrige uddannelser. Særligt hendes egenskab af stress coach er et perfekt supplement til vores klinik eftersom Gunnar Witt har åbnet egen klinik i Brønshøj og dermed ikke længere er en del af vores team.
Hvis du har haft glæde af Tobias’ behandlinger og gerne vil nå en behandling inden han tager afsted skal det være inden hans sidste dag, som er fredag den 5. august.
Han arbejder som altid tirsdag, onsdag, torsdag og fredag så det skulle være muligt, hvis du ønsker det.
 
I Kiropraxis ønsker vi Tobias held og lykke fremover og takker for samarbejdet.
Kiropraktik – det er jo det vi kan!
I vores nyhedsbreve har vi en tendens til at fortælle om alle de ting som Kiropraxis OGSÅ har at tilbyde, og glemmer måske nogle gange at have fokus på kiropraktik, som er en af de fundamentale behandlingsformer i Kiropraxis.
Kiropraktik er en grundsten i klinikken, fordi det er en helt unik og yderst effektiv måde at skabe positive forandringer i nervesystemet. Forskning fra New Zealand igennem de sidste 10 år, demonstrerer faktisk, at ingen anden behandlings- eller terapi form er lige så effektiv som den kiropraktiske manipulationsbehandling.
Her er en lille video på ca 3 min. som visualiserer, i simpel form, hvad kiropraktisk behandling er og gør. God fornøjelse!
Sommerferie i Kiropraxis
Vi holder naturligvis åbent hele sommeren. Følgende uger har de forskellige behandlere ferie, men de øvrige behandlere står klar til at dække dit behandlingsbehov.
Lisbeth Isbrandt: ferie i uge 27, 28 og de første 2 dage af uge 29, samt uge 31.
Uffe Andersen: ferie i uge 29, 30 og 31.
Poul Ejby: ferie i uge 31, 32 og 33.
Anne Son Mi Madsen: ferie i uge 31.
Livia Buda: ferie i uge 26 og 27, samt 32 og 33.
www.facebook.com/kiropraxis
www.kiropraxis.dk
Copyright © 2016 Kiropraxis, Alle rettigheder forbeholdes.


Ønsker du at ændre dine indstillinger?
Du kan opdatere dine indstillinger her eller eller framelde dig nyhedsbrevet her!

Email Marketing Powered by MailChimp