Copy
Klik her hvis du ikke kan læse denne nyhedsmail
 
Nyhedsbrev marts
 
Så er vi en måned tættere på foråret, dejligt. Læs i dette nyhedsbrev om:
  • Theresa Scheel - et spændende supplement til vores rehabiliteringsteam.
  • TRX holdtræning starter op med Theresa mandag d. 2.3. kl 17-18. Rabat ved køb af 10-turs kort.
  • ’Lær at håndtere dit stress’ workshop med Piyana Pommer i april.
  • Et par 'testamonials' fra de nyligt afviklede workshops med Dominique
  • Artikler
Ny medarbejder styrker vores rehabiliterings team
 
Vi og vores klienter er utroligt begejstrede for det tilbud Jonas Vinstrup har igennem hans kompetencer i Z-health rehabilitering, i Kiropraxis. Desværre er Jonas kun til rådighed få timer hver tirsdag, så ventetiderne har været lange.
Det er lykkedes os at finde den helt rigtige til at supplere Jonas – alle dage.  
 
Theresa Scheel er ’movement coach’, personlig træner, specialist i kronisk smerte, Z-health uddannet, sports- og graviditetsmassør og hun benytter teknikker (Z-Health, Move-Nat og MuscleActivationTechnique) i sin træning og genoptræning,  som alle er yderst relevante for størstedelen af jer, som søger hjælp i Kiropraxis.
Læs mere om de spændende teknikker her


Theresa holder et interessant og gratis informationsforedrag d. 12.3.15 kl 18.30 i Kiropraxis, hvor hun fortæller om baggrunden for sine teknikker, og giver deltagerne et spændende indblik i, hvordan vores nervesystem virker, og hvorfor det er så vigtigt for os, og forskellen på aktiv og passiv rehabilitering. Tilmelding hos sekretærerne 4070 4070.
 
 
 
TRX holdtræning



Med Theresa’s ankomst i Kiropraxis, har vi nu fået mulighed for at tilbyde holdtræning på flere dage. Vi lægger ud med TRX som er en af tidens ’hotteste’ træningsmetoder.
TRX er så effektivt fordi enhver bevægelse under TRX træning kræver, at du integrerer din core muskulatur, din bevægelighed, din stabilitet, din styrke, din balance og din koordination.
Det er et fantastisk træningsredskab, som du på sigt også vil kunne bruge hjemme.
Læs mere om TRX træning her.
 
Vi prioriterer små hold (maks. 6 deltagere), så der stadig kan være fokus på den enkelte i træningen. Alle kan som udgangspunkt være med (se billedet), men er du i tvivl så spørg din behandler eller uffe@kiropraxis.dk
 
Holdtræningen er planlagt til mandage 17-18 og fredage 15.30-16.30. Du kan booke fra gang til gang og det er ikke nødvendigt at komme hver uge.
Nye deltagere kommer til undervejs, men det er naturligvis bedst hvis du kommer med fra start. Ring og book på 40 70 40 70.
Træningen koster kr. 183,- pr gang og du kan købe et 10-turs kort og få 2 gange gratis.
 
Workshop ’Lær at håndtere dit stress’


Stress er en folkesygdom. Flere og flere rammes af alvorligt stress og må sygemeldes. De fleste af os udsættes for stress dagligt.
Kan vi blive bedre til at håndtere det stress, som vi tilsyneladende ikke helt kan undgå at udsættes for, så det  dermed ikke tager overhånd og ender i sygdom.
Piyana Pommer er, udover sine andre kompetencer, også coach og ved en masse om stress, og hvad vi kan gøre ved det. Hun har skabt en workshop, som hun tilbyder i Kiropraxis søndag d. 19.4 og mandag d. 27.4.
Læs mere om workshoppen her
 
Testamonials om Dominique Lonchant



Dominique Lonchant, åndedrætsmesteren, er rejst videre efter nogle fantastiske workshops i Kiropraxis. Hans teknikker er relevante for alle og vi fik et par tilbagemeldinger fra nogle sangere som fortjener at blive delt. Læs her
 

 
Udover hans workshops i Kiropraxis arbejdede han i efteråret med HB Køges 1. hold og denne gang var det ungdoms eliten i Hvidovre svømmeklub som havde glæde af Kiropraxis’ samarbejde med Dominique. Det bliver spændende at se hvad det resulterer i.
Dominique kommer tilbage i juni, datoer følger.
 
 
 
Artikler:
Forskere fortsætter med at udforske og bedre forstå sammenhængen imellem hvad der foregår i vores tarmsystem og hvoran vores immunsystem fungerer. De 2 artikler er interessante og relevante for langt flere end de som bl. a. nævnes i artiklen fra the Atlantic  med ledegigt og psoriasisgigt.
Jeg har i de sidste 20 år meget ofte oplevet patienter med ledproblemer, som i realiteten stammer fra tarmsystemet. Artiklerne er på engelsk, men kan læses uden en universitetsgrad i hverken mikrobiologi eller engelsk.
 
'Joint pain from the gut'
'How to cool the fire inside'
 
Tilbage er der blot at ønske jer alt det bedste, indtil I hører fra os igen. I næste nyhedsbrev vil vi bl.a. give de som er interesserede et indblik i  Kiropraxis’ vision – ’hvad er det som vi stræber efter og som gør Kiropraxis til en helt særlig klinik’.
Email Marketing Powered by Mailchimp