Copy
Nyhedsbrev december 2021
View this email in your browser

Måske nye regler for familiesammenføring

Foto: Steen Brogaard
Fra venstre: Pernille Vermund (NB), Andreas Steenberg (RV), Mads Fuglede (V)
I avisen Finans den 28. november 2021 kunne man læse, at der muligvis er nye regler om familiesammenføring på vej. Både Venstre, De Radikale og Nye Borgerlige er parate til at gøre det lettere at få familiesammenført en ægtefælle til Danmark.

Venstres Mads Fuglede siger i artiklen, at man har skabt et system, ”som ingen kan gennemskue, og som i dag tydeligvis rammer en masse mennesker, som vi ikke havde til hensigt at ramme.” Han indrømmer dog samtidig, at det ikke bliver nogen let opgave at få reglerne ændret.

Den radikale Andreas Steenberg siger: ”Det er urimeligt, at ens uddannelsesniveau skal afgøre, om man må bo med sin elskede i Danmark.” Både han og Nye Borgerliges Pernille Vermund ser frem til en ændring af reglerne. Pernille Vermund siger: ”Der er for mange sager, hvor folk er kommet i klemme, som ikke burde være det.”

Også Danes Worldwides generalsekretær Anne Marie Dalgaard er enig: ”Vi kan kun støtte op om, at det er tid til at droppe lappeløsningerne og i stedet forme et helt nyt regelsæt, som ikke skader udenlandsdanskere, deres ægtefæller og børn”, siger generalsekretæren og fortsætter: ”Vi har lang erfaring med området og bidrager gerne til en langsigtet løsning.”
 
Danes Worldwide følger udviklingen i sagen nøje.
Et enkelt juleønske - vi mangler stadig 39 nødvendige donationer
Normalt er det jo kun børn og barnlige sjæle, som skriver ønskesedler. Men i år vil Danes Worldwide blande sig i koret – med et enkelt ønske, og det er, at du vil hjælpe os med en donation, der går til legater til danskundervisning til udlandsdanske børn og unge.

Vi vil være yderst taknemmelige, hvis du inden nytår vil donere mindst 200 kr. – dette er nødvendigt for at foreningen kan beholde sin plads på listen over godkendte organisationer under Ligningsloven §8A. På den måde hjælper du os med at hjælpe børnene, og bor du i EU eller et EØS-land (og er skattepligtig til Danmark) har du mulighed for at trække beløbet fra i skat. Du kan læse mere om reglerne her.

Samtidig får Danes Worldwide bl.a. delvis momskompensation, hvilket har stor betydning for foreningens økonomi.

På forhånd tak!
Donér her

Årets Verdensdansker-
arrangementet udsat

Foto: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk
På grund af de seneste anbefalinger fra regeringen og sundhedsmyndighederne, er vi desværre nødt til at udsætte Årets Verdensdansker-arrangementet til 2022. Vi er rigtig kede af at måtte aflyse den 20. december, men corona-situationen må vi naturligvis indrette os efter.

Vi regner med at kunne gennemføre prisoverrækkelsen i det nye år og vender tilbage med mere detaljeret information, når vi kender den nye dato for arrangementet.
Familie-Sommerskolen
åben for tilmeldinger
Vi har til Familie-Sommerskolen i år fundet en skole i dejlige Løgumkloster tæt ved den tyske grænse, det smukke Vadehavet og Nordens ældste by, Ribe. Det er også muligt at besøge mange andre historiske danske steder som fx Dybbøl og Dannevirke.

Familie-Sommerskolen finder sted fra den 9. til den 17. juli og er for udlandsdanske børn i alderen hhv. 6-9 år og 10-13 år i følgeskab med op til to voksne – fx forældre, bedsteforældre og/eller andre nære familiemedlemmer. For begge aldersgrupper afholdes Familie-Sommerskolen altså i samme periode på skolen i Løgumkloster. Opholdet er en enestående mulighed for at styrke kendskabet til Danmark og det danske sprog samt danne netværk med andre familier i samme situation.

I videoen kan de se, hvordan det så ud på Familie-Sommerskolen sidste år.
Tilmeld dig Familie-Sommerskolen 2022
Young Global Danes-webinar
Webinar med karrierecoach for unge
Den 14. december inviterer Young Global Danes til værktøjskursus med karrierecoach Taja Maria Lund Setzke, som giver hands-on råd til, hvordan du bruger de sociale medier i forbindelse med jobsøgningen.

Taja Maria Lund Setzke vil bl.a. fortælle om, hvordan du opbygger et nyttigt netværk på LinkedIn med kontakter i Danmark, hvordan du formidler, hvad du søger, så dit netværk kan hjælpe dig med interessante stillingsopslag og meget andet.

Hvis du er hurtig, kan du lige nå at tilmelde dig her. Arrangementet er åbent for alle.
Tilmeld dig her
DANES 3 er på vej

I december-udgaven af dit medlemsmagasin kan du bl.a. læse om

  • en dansk familie, der har boet på Svalbard siden 2011, er meget bevidste om fordele og ulemper ved, at deres i alt fire børn vokser op tæt på Nordpolen og langt væk fra Disney.
  • hvordan Sommerskolen og Familie-Sommerskolen 2021 forløb. Stor billedreportage fra den eneste skoleinstitution i Danmark, der er 100% dedikeret til danske børn, unge og voksne i udlandet.  
  • billedkunstneren Lin Utzon på Mallorca, der har en sjældent international baggrund og bor i et hus, som hendes berømte far kaldte ”mit mesterværk”.
  • hvad der er værd at vide for danskere i udlandet, som modtager dansk folkepension eller førtidspension. Den offentlige institution Udbetaling Danmark vejleder om en masse vigtige pensionsforhold.
  • de gældende regler for dansk/internationale par, som overvejer at flytte til Danmark. Danes Worldwides jurister vejleder om vejen fra familiesammenføring til og med opnåelse af dansk statsborgerskab.

Ønsker du dit medlemsmagasin sendt direkte til postkassen eller leveret online til din mailboks – eller både på print og digitalt? Levering af DANES kan du justere lige her: members.danes.dk (Login findes øverst oppe). Herefter vælger du profil, hvor du kan foretage dine ændringer.

Sekretariatet holder juleferie

Også i år holder Danes Worldwides sekretariat lukket mellem jul og nytår. Det betyder, at vores sidste åbningsdag før jul er fredag den 23. december. Men mandag den 3. januar 2022 er vi igen klar ved pc og telefon til at svare på henvendelser.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle udlandsdanskere en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Vi glæder os til kontakten med jer i 2022.

Danes Worldwide's hjemmeside
Danes Worldwide på Facebook
Danes Worldwide på Instagram
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2021, Danes Worldwide, All rights reserved.

Our mailing address is:
web@danes.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.