Copy
Nyhedsbrev januar 2022
View this email in your browser

Møde med Mads Fuglede (V) om familiesammenføring

I slutningen af november var der i pressen en del opmærksomhed omkring reglerne for familiesammenføring. Blandt andet Jyllandsposten havde fokus på adskillige danskere, der ikke kan få et normalt familieliv i Danmark, da de har en udenlandsk ægtefælle.

I den forbindelse udtalte en række politikere – fx Mads Fuglede fra Venstre, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige og Andreas Steenberg fra De Radikale – at der burde etableres nye regler på området. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye virker åben over for at justere de nuværende regler.

Danes Worldwide havde før jul et møde med Mads Fuglede om emnet. Vi har desuden bedt om møde med ministeren, ligesom vi er i dialog med de ovennævnte politikere. Vi vil løbende informere om ny udvikling på dette kerneområde for vores medlemmer.
Køb Skoledansk med rabat
Netop nu kan du spare 595 kr. ved at købe 3. og 4. periode af Skoledansk 0.-8. klasse samtidig. Undervisningen løber fra 31/1 til 28/06, og dit barn kan sagtens være med – også uden at have fulgt 1. og 2. periode.

Læsehastighed, sproglig variation og forståelse forsvinder hurtigt, hvis det ikke holdes ved lige. Skoledansk er undervisning i dansk sprog på samme niveau, som hvis dit barn gik i en dansk folkeskole. Ved at følge undervisningen er det muligt at komme tilbage til Danmark og fortsætte på et alderssvarende niveau.

Undervisningen foregår online, så den kan følges, når det passer ind i dagligdagen. Opgaverne er altid tilgængelige, og du får en fast lærerkontakt og individuel feedback.

Samlet pris med rabat: 3.995 kr. (normal pris: 4.590 kr.) Tilbuddet gælder hele januar 2022.
Køb Skoledansk med rabat her

Webinarer om familiesammenføring
og bevarelse af statsborgerskab

Familiesammenføring
Onsdag d. 12. januar 2022 kl. 16:00 (dansk tid) inviterer Danes Worldwide alle udlandsdanskere til webinar, hvor vores juridiske team vil gennemgå både de danske og de EU-retslige regler for familiesammenføring.
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.

Bevarelse af statsborgerskab
Der er forskellige betingelser for at bevare dit danske statsborgerskab, hvis du ikke er født i Danmark. De betingelser kan du blive klogere på under webinaret, der foregår online tirsdag d. 25. januar klokken 16:00 (dansk tid). 
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.

Vi gør opmærksom på, at dette webinar ikke behandler ”generhvervelse af dansk statsborgerskab".
Tak for donationerne!
Igen i 2021 kunne vi glæde os over, at vi nåede op på at modtage de 100 donationer a 200 kr., som er nødvendige for stadig at være omfattet af Ligningslovens § 8A. Derfor vil i gerne sige tusind tak til jer, der har doneret. Pengene går til legater til udlandsdanske børn og unge, så de kan deltage i Danes Worldwides online danskundervisning.

Vi udskrev desuden en konkurrence, hvor vi blandt gave-giverne har trukket lod om et cityophold: En overnatning med morgenmad for to personer på et af 200 3- eller 4-stjernede hoteller og boutiquehoteller i hjertet af storbyer i hele Europa til en værdi af 999,00 kr.

Vinderen er fundet og har fået direkte besked.
Vil du donere? Klik her
Brug jurabiblioteket
Vores juridiske rådgivning besvarer mange henvendelser fra medlemmerne. Interessen er stor, og det betyder, at der af og til kan være en vis ekspeditionstid.

Men husk, at du som medlem har du adgang til jurabiblioteket på vores hjemmeside. Her finder du en række artikler om bl.a. bevarelse eller generhvervelse af dansk statsborgerskab, stemmeret og regler for køb af fast ejendom i Danmark.

Til vores ungdomsmedlemmer har vi fx udarbejdet en SU-guide, som også er tilgængelig.

Adgang til jurabiblioteket kræver log-in.
Du finder jurabiblioteket her
Danes Worldwide's hjemmeside
Danes Worldwide på Facebook
Danes Worldwide på Instagram
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2022, Danes Worldwide, All rights reserved.

Our mailing address is:
web@danes.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.