Copy
Marts 1, 2022
View this email in your browser
MitID – hvad skal du gøre?
Når du benytter din danske netbank eller er i kontakt med offentlige myndigheder i Danmark, skal du bruge NemID. Derfor ved du sikkert allerede, at du skal indtaste dit bruger-id og din adgangskode – efterfuldt af en sikkerhedskode, som du enten har på et nøglekort eller i en app.

I løbet af 2022 bliver NemID erstattet af MitID. Det sker bl.a. for at styrke sikkerheden. Udskiftningen omfatter alle, der i dag bruger NemID – også udlandsdanskerne. Danes Worldwide har allerede modtaget henvendelser fra medlemmer, som har spørgsmål til MitID og om, hvordan de implementerer det.

Derfor har vi skrevet en artikel, som fortæller om, hvordan du kommer i gang med MitID.
Læs artiklen her
Kasper Hjuland får overrakt verdensdanskerprisen
FOTO: Anders Kjærbye, fodboldbilleder.dk
Asia House lægger lokaler til, når Danes Worldwide overrækker prisen ”Årets Verdensdansker 2021” til herrefodboldlandsholdets træner, Kasper Hjulmand.

Det sker onsdag den 6. april kl. 15-17, hvor vi byder medlemmerne på et glas for at fejre landstræneren.

Pladserne til arrangementet fordeles efter først til mølle-princippet, og du kan tilmelde dig her.
Tilmeld dig her
To webinarer: Tilbage til Danmark og familiesammenføring efter EU-reglerne
Hvordan forbereder I jer på at vende tilbage til Danmark? Hvad er et ”omvendt kulturchok”? Og hvordan tackler I de udfordringer, der opstår, når en evt. udenlandsk partner og/eller jeres børn ikke har boet i Danmark før?

Svarene får du på Danes Worldwides webinar om at vende tilbage til Danmark torsdag den 17. marts kl. 16-17 (dansk tid), når ekspert i hjemstationering Lene Friis Rindom bl.a. kommer ind på de reaktioner og oplevelser, både børn og voksne kan stå med – og hvordan I som forældre kan sikre jer, at hele familien lander bedst muligt i den nye tilværelse i Danmark. Du kan også møde to hjemvendte danskere, som vil dele ud af egne erfaringer fra en hjemstationering, de begge syntes var svær.

Webinaret er for Danes Worldwides medlemmer, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig her.

Derudover gentager vi webinaret om familiesammenføring efter EU-reglerne. Det sker torsdag den 24. marts kl. 16-17 (dansk tid). Webinaret er åbent for alle, og også her fordeles pladserne efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig her.
Nyt site på danes.dk for hjemvendte
Som medlem af Danes Worldwide kan du på vores nye site www.danes.dk/for-hjemvendte  bl.a. læse artikler, som henvender sig til dig, der er på vej tilbage til Danmark – eller allerede er vendt hjem.

Her finder du også informationer om særlige webinarer og arrangementer, ligesom vi har lavet en guide, hvor du får hjælp til alt lige fra spørgsmål om statsborgerskab over registrering i folkeregister til SKAT og offentlige ydelser.

Som medlem har du desuden mulighed for at kontakte vores juridiske rådgivning, hvis du har spørgsmål.
Webinar om graduate-
programmer i Danmark
Hvert år kører der mere end 200 forskellige graduate-programmer i Danmark, og mange gange er der flere hundrede ansøgere. Der er oftest tale om en 2-årig uddannelsesstilling for nyuddannede universitetskandidater, som kommer rundt i flere afdelinger i en virksomhed eller organisation.

Tirsdag den 29. marts kl. 16-17 (dansk tid) afholder Danes Worldwide et webinar, hvor Pia Ravn, chefkonsulent hos Djøf, bl.a. fortæller om, hvad der findes af graduate-programmer i Danmark, hvad virksomhederne leder efter, og hvorfor du som international profil kan være særlig relevant til et graduate-program.

Webinaret er åbent for alle unge danskere, der efter endt uddannelse og flere år i udlandet overvejer at søge job i Danmark.
Tilmeld dig her
Stadig plads på konfirmationsholdet og Tilbage til Danmark på Sommerskolen
Ud over danskundervisningen, aktiviteterne og samværet med de andre udlandsdanske børn og unge, har Sommerskolen også to helt særlige tilbud til eleverne. Dels er der konfirmationsholdet, som er for de 14-16-årige. Her går de til konfirmationsforberedelse, og på afslutningsdagen bliver de konfirmeret af en dansk præst i den smukke Brahetrolleborg kirke.
 
For de lidt ældre elever er der mulighed for at deltage på Tilbage til Danmark-holdet. Holdet er for de 14-17-årige, som overvejer at vende tilbage til Danmark for at få på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Og derudover får de en masse input om, hvad det vil sige at være ung og bo i Danmark.
 
Der er stadig pladser på både konfirmationsholdet og Tilbage til Danmark-holdet. Du kan tilmelde dig her.
Tilmeld dig her
Du ju spiik dainis?
Med jævne mellemrum råber både forskere og aktive sprogbrugere vagt i gevær, når det gælder udenlandske ords indtog i det danske sprog. Førhen var det primært franske og tyske ord og udtryk, som fandt vej ind i vort modersmål – i dag er det hovedsagelig engelsk og amerikansk, der har overtaget.

Men det er nok de færreste, der ved, at påvirkningen faktisk også går den modsatte vej. Altså at danske ord og begreber indgår i fx det engelske sprog. Måske kender du historien om, at en ombudsmand også hedder ”ombudsmand” på engelsk – naturligvis udtalt med engelsk accent. Men faktisk er en lang række danske ord gledet ind i det engelske sprog.

I artiklen her kan du blive klogere på, hvilke ord det drejer sig om. 
Læs artiklen her
Danes Worldwide's hjemmeside
Danes Worldwide på Facebook
Danes Worldwide på Instagram
YouTube
LinkedIn
Copyright © 2022, Danes Worldwide, All rights reserved.

Our mailing address is:
danes@danes.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.