Copy
NM Nyt, januar 2016
Nordiske Mediatorer MMCR
Masters in mediation and conflict resolution
Læs nyhedsbrevet i din browser
Henvend dig til foreningen via: kontakt@nordiskemediatorer.com

INDHOLD
  • Det sker..
  • Tag et initiativ. Trond Lexaus leder om tidens muligheder for nye tanker.
  • Nyt fra Master i Konfliktmægling
  • Konfliktfyldte tider – lad os blande os
  • Nyt 2-årigt projekt om mægling i almene boligorganisationer i København
  • Studietur MKM hold 7 til Berlin oktober 2015
  • Styrket borgerkontakt
  • 6 møter i Bergen. Et initiativ fra en gammel ildsjel har båret frukter. Om dialogisk cafe
  • Om ikke at vende den anden kind til. Mægling i kirker og menighedsråd
  • Forsøg med mægling i KAB
  • Generalforsamling 2016 – indkaldelse og foreløbig dagsorden
  • Har du en nyhed til næste nummer? Deadline 5. maj 2016.

DET
      SKER
2. februar, kl. 18 i København
8. februar, kl. 16:30 i Århus

9. februar


11. marts, kl. 10   

17. marts   
19.-20. januar 2017   
Infomøde om nyt projekt "Mægling i boligselskaber i Hovedstaden" - læs artikel.
Arbejdspladsmægling efterfulgt af informationsmøde om masteruddannelsen. Se omtale under Nyt fra KU.

Frist for indsendelse af forslag til generalforsamling i NM

Generalforsamling i Nordiske Mediatorer
Ansøgningsfrist for MKM hold 8
Mæglingskonference på Københavns Universitet. Se mere under Nyt fra KU.

Ta' et initiativ!

Kjære medlemmer.
Godt nyttår til dere alle. Året i år er nyere enn noen gang. Ikke bare er det nytt, men året 2016 er åpent og uforutsigbart. I det ligger det uro, spenning -  og forventning. Jeg kjenner på uroen og alle spørsmålstegnene, men jeg kjenner mer og mer på åpenheten i tilværelsen, og jeg smaker på forventingene.

Jeg tenker på, at når bilen står i fri-gir er dette det punkt som er nødvendig for endring. Mellomakslingen må også velge om bilen skal gå fremover eller bakover. Det er også et slikt punkt. Det er noen valg som skal tas, og endring kan ikke skje uten at denne fristillingen gir anledning til det.

Det er der vi er nå. Grip dette endringselementet, og gjør noe med det. Mulighetene for å nå frem med andre tanker i samfunnet er bedre enn noen gang. Riktignok kan «dialog» føles som en blodfattig medisin mot vold, men behovet for annerledes samfunnstenkning har aldri vært større. Vi har sett en dynamikk som har skjøvet dialog i bakgrunnen, men den neste dynamikken er allerede kommet godt i gang.
Hvordan skal vi ha det i våre samfunn i fremtiden? Kan vi risikere indre konflikter som tar ressursene fra oss, kan vi risikere at våre barn blir mobbet i skolen, og at vi produserer voldelighet i egne samfunn? Her har vi noe å bidra med, og har vi også plikt til å gjøre; enten vi arbeider aktivt som mediatorer eller vi arbeider på tilsvarende måter i arbeidsliv og privatliv.

Ta et initiativ nå, i enda større grad enn vi har gjort hittil. Mellomrommet gir åpning for dette. Gjør noe hver enkelt, og i foreningen. La oss sette bilen i krabbegir, og sørge for å nå inn i samfunnstrukturen på de felt vi har anledning. Jeg samarbeider i dag blant annet med mennesker utenfor kretsen av mediatorer, gjennom tiltaket «Dialogisk Cafe». Mer om dette senere i nyhetsbrevet. Vi har en facebookside, av enkleste sort. Er det noen tilfeldighet at det kommer flere nye likere hver dag til denne siden, og at antall berørte plutselig er oppe i ca 175 personer? Det tror jeg ikke. Tiden er her akkurat nå.
 
Venlig hilsen
Trond Lexau
Formann

 
 
Nyt fra                 
Master i Konfliktmægling
Der er optag til MKM 8 dette forår. Første ansøgningsfrist er 17/3. I må gerne sprede budskabet og henvise interesserede til hjemmesiden www.jur.ku.dk/master eller til at ringe til Lin på 35322626.
 
Vi holder et fyraftensmøde i Århus den 8. februar kl. 16.30 arbejdspladsmægling efterfulgt af informationsmøde om masteruddannelsen. På fyraftensmødet vil der bl.a. være oplæg af tidligere masterstuderende og Søren Viemose. Man kan bare komme til den faglige del og tag gerne en kollega/ven med. Se mere på http://jura.ku.dk/Kalender/2016/mkm2016-fyraftensmoede/ og formidl gerne videre til personer I området, som måtte have interesse for enten den ene eller den anden del af mødet.
 
Sæt kryds i kalenderen ud for 19-20. januar 2017. Vi holder en mæglingskonference på Københavns Universitet. Joe Folger, Martin Euwema, Ulla Gläser (Europa Universität Viadrina) og Nancy Welsh (Penn State Dickerson Law) har allerede bekræftet deres deltagelse som hovedtalere. Programmet kommer ud inden sommerferien.
 
For de læselystne er der publiceret nogle artikler fra KU:
 
Ida Asmussen, Performing Absolution Narratives in Restorative Justice, Restorative Justice, vol 3, nr. 1, s. 28-48. Tilgængelig på
 http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/20504721.2015.1049870 - i hvert fald fra KU-computere. Om mægling i konfliktråd.
 
Lin Adrian, Udfordringer i mæglinger med forvaltningen som part, i Ret på flere felter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2015
 
Vibeke Vindeløv, Governance, management og Teori U – en nødvendig trilogi, i Ret på flere felter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2015

Konfliktfyldte krisetider - lad os blande os!

Af Marion Thorning (hold 4 og aktiv som mægler)

Flygtningekrise, miljøkrise, økonomisk krise! Det er store problemer, vi står overfor nu og i fremtiden. Og kriser medfører risiko for konflikter. Det drejer sig om store internationale konflikter, problemer mellem grupper af mennesker og uoverensstemmelser mellem enkelte individer.

Vi må, som mediatorer, forholde os til det, der sker omkring os i samfundet, analysere og diskutere og komme med forslag til nedtrapning og løsninger. Jeg efterlyser engagerede mediatorer med lyst til at drøfte, hvad vi stiller op, hvad vores ansvar er, og hvordan vi bedst bruger vores viden og kompetencer – på alle niveauer.

Har du lyst til at være med, så send en mail til thorning@post10.tele.dk. Alle er velkomne, du behøver ikke være færdiguddannet eller aktiv med mægling. Bare du har lyst til at engagere dig ud fra et mæglende synspunkt.

Nyt 2-årigt projekt om konfliktmægling i almene boligorganisationer i København.

v/ Gerrit Hensen, MKM hold 6, projektkoordinator, fsb, drift byg og jura

Trygfonden har valgt at finansiere et projekt, der skal tilbyde konfliktmægling til beboerne i hovedstadens almene boligorganisationer. Projektet er startet den 1/11-15. Boligorganisationen fsb administrerer forsøget, som bliver afviklet i samarbejde med Lejerbo København, DAB, Vibo og Københavns Universitet.
 
Projektet er baseret på, at finde frem til et større antal frivillige konfliktmæglere, der skal mægle i konflikter mellem beboerne i de deltagende organisationer. For at sikre kvaliteten i mæglingerne, søges der i første omgang efter konfliktmæglere, der er uddannet på masterniveau eller lignende. Erfaringsmæssigt vil de fleste af sagerne nok have udgangspunkt i støjklager, men flere af sagerne kan have haft en varighed, der har bevirket, at der ligeledes er tale om, at parterne opfatter naboen som direkte chikanerende m.v.

Målet med projektet er, at afdække mulighederne for, at projektet efter forsøgsperioden kan blive en selvbærende landsdækkende organisation på linje med Retshjælpen og Forbrugerrådets gældsrådgivning.

Ud over at udbrede kendskabet til mægling og brugen af mægling,
har projektet potentiale for at masteruddannede m.v. kan vedligeholde deres indlærte færdigheder, samt fortsat diskutere teori og praksis i et aktivt mæglermiljø. På sigt er det ligeledes planen, at masterstudiet på KU får mulighed for, at deres studerende kan tilbydes praktisk deltagelse i mæglingerne. For at sikre et effektivt læringsmiljø forventes det, at alle mæglinger i projektet gennemføres af to mæglere, ligesom mæglerne vil blive tilbudt supervision undervejs i projektet.
 
Lige nu er projektet stadig i planlægnings- og koordineringsfasen. Hvis du gerne vil høre mere ind til detaljer, eller er interesseret i at mægle, så kan du kontakte projektkoordinator Gerrit Hensen på ghe@fsb.dk eller mobil 21186402. Gerrit er fra MKM hold 6 og har selv mæglet i beboersager i flere år.
 
Der er pt. planlagt et aftenmøde den 2/2-16 kl. 18-22, hvor interesserede konfliktmæglere har mulighed for at få indflydelse på planlægningen af projektet. Sidst i februar eller start marts vil der blive afholdt et møde for alle de mæglere, der ønsker at være med i projektet. Deltagelse i disse møder koordineres med Gerrit.

 


Studietur til Berlin 2015

v/Judith Lansade, studerende, Hold 7   
 
Masteruddannelsens hold 7 rejste i efterårsferien på studietur til Berlin. Her skulle vi møde tyske masterstuderende i konfliktmægling og besøge en række mæglingsvirksomheder. Med på turen var underviserne Lin Adrian og Anja Hoffgaard Tüchsen.

På studieturen fik vi mulighed for at se på konfliktløsning bredt betragtet fra konflikten omkring Jerusalem, til mægling i forbindelse med håndtering af transportklager. Fra en phd-undersøgelse af et snævert forhandlingstema til en phd afhandling om konflikten om Jerusalem.
 
Freie Universitetet – om (business-to-business) forhandling
På Frei Universitet præsenterede Dr. Ingmar Geiger og phd studerende Hong Zhang deres forskningsarbejde om, hvordan parterne i forhandling behandler og anvender temaer i forhandlingen. Overordnet, viste Geiger og Zhangs forskning, at man får et mere effektivt resultat, hvis man forhandler alle temaer samtidig, men på den anden side viste undersøgelsen, at jo flere temaer og jo højere kompleksitet, der indgår i en forhandling, des mindre tilfredsstillende opleves resultatet af parterne, da der er grænser for menneskets kognitive kapacitet. Deraf afledte de to at forhandlinger bliver mere succesfulde, hvis man grupperer temaerne i overskuelige ”pakker”. I deres forskning, undersøgte Ingmar Geiger og Hong Zang også betydningen af temaernes rækkefølge for forhandlingens resultat. Spørgsmålet var, om man skal tage de nemme temaer først i en forhandling eller gå lige til sagen og altså starte med det, som parterne ved vil blive mest vanskeligt. Den helt overordnede konklusion var, at man skulle starte med de nemme ”pakker”, da det øger sandsynligheden for et resultat. Det kan nemlig bidrage til at opbygge tillid mellem parterne, inden man starter på de vanskelige temaer. Resultatet af deres forskning lå godt i tråd med, hvad vi har læst og gennemgået om forhandling på uddannelsen, herunder at tillidsskabelse er vigtigt for forhandlingsprocessen og for muligheden for at ”udvide kagen”. 
 
ZoffOff, NGO der tilbyder gratis mægling
På turen besøgte vi forskellige mæglervirksomheder, her i blandt ZoffOff, som tilbyder gratis mægling for borgere i bydelen Kreutzberg.
 

Zoffoff holder til i en lokal kirke, men fungerer som en selvstændig NGO uafhængig af kirken. Mæglingen varetages bl.a. af masteruddannede mæglere fra Viadrina Universitetet i Berlin, og der mægles i mange typer af sager, blandt andet i familie og nabokonflikter. Ifølge Mario Clements, som repræsenterede Zoffoff, var en af de store udfordringer at få ”kunder” i butikken, selvom der tilsyneladende var masser af konflikter. Mario oplevede, at mange lokale var skeptiske overfor hvad mægling er, og hvad det kan, på trods af at de havde gjort en stor indsats for at beskrive mæglingstilbuddet. Det førte til en fælles diskussion af, om ordet "konflikt" kan have en afskrækkende effekt på folk, som finder det pinligt og ubehageligt at være i konflikt med andre og ikke bryder sig om at henvende sig og bede om hjælp. Vi drøftede, om et konfliktrådgivningstilbud, hvor én part i konflikten kunne henvende sig for at få råd og vejledning, kunne være en mulighed og et tilbud.
 
Mario fortalte desuden om en ny type konflikter i området, nemlig konflikter mellem de lokale og flygtninge, som solgte stoffer i den lokale park. Parken havde altid været et sted for de lokale familier og deres børn, som nu følte sig utrygge ved at komme der. Det havde affødt en del protester og et borgermøde, hvor Zoffoff også havde været tilstede. Ifølge Mario, så kunne dialogmøder mellem lokale og flygtninge måske blive et område, som Zoffoff ville arbejde med i fremtiden.
 
Andre mæglingsinstanser
Ud over besøget på Zoffoff, var der arrangeret besøg hos organisationen Deutche Bahn, som har uddannet 120 af sine medarbejdere som mæglere. Christiane Händel, som til dagligt selv arbejder i organisationen, og havde et forhåndskendskab til mægling, havde selv taget initiativet til den interne ordning.
 
Nogen fra holdet var på besøg hos Felicitas von Hammerstein, som fortalte om retsmægling i Tyskland og sit arbejde med mægling i civile retssager.
 
Det sidste besøg foregik hos SÖP (Schlichtungsstelle für den öffentlichen Personenverkehr e.V.) SØP håndterer 5000-10.000 sager årligt og er en klage- og forligsinstans vedrørende klager over alle former for transport i Tyskland. Daniela Billerbeck, som har arbejdet med at forlige parter i mange år, fortalte om, hvordan systemet fungerer og om organisationens måde at forsøge at forlige sager på.
 
Viadrina Universitet – mægling med tyske masterstuderende
Dagen med de tyske masterstuderende gjorde et særligt stort indtryk på de fleste af os. Her diskuterede vi etiske dilemmaer i mægling og trænede mægling på engelsk i grupper. Det var interessant at se, at selv om begge masteruddannelser tager udgangspunkt i den refleksive model og værdigrundlaget, med fokus på mægler som en neutral og upartisk tredjepart, så var der alligevel markante forskelle i måden vi praktiserede modellen på.



Hos de tyske studerende, styrede mægler processen hårdere ved at bestemme, hvem af parterne der måtte tale hvornår. Afbrydelser blev ikke tolereret, og parternes indbyrdes dialog blev ofte stoppet, og parterne blev bedt om at se på og henvende sig til mægler. Redegørelsesfasen var kortere og mindre afsøgende og tæt afgrænset til den konkrete konflikt. Mægler gjorde tydeligt parterne opmærksom på fasernes begyndelse og afslutning undervejs. De fælles mæglingstræninger skabte en del gensidig forvirring og undren i både den tyske og den danske lejr og gav anledning til nogle vældig gode faglige diskussioner. De indledende tværgående tysk-danske diskussioner om etiske dilemmaer var meget inspirerende og gav et indtryk af, at dilemmaerne og de problemstillinger, som de rejser, formentlig er de samme uagtet de to lande.
 
Turen bød selvfølgelig også på hyggelige middage og besøg på tyske bierstube. Alt i alt var det en fantastisk inspirerende studietur.

 

Om ikke at vende den anden kind til
Mægling i folkekirker og menighedsråd
v/Susanne Branner Jespersen, MKM hold 6, konfliktmægler og rådgiver
 
Der er mange, der bliver overraskede, når jeg fortæller, at jeg arbejder med konflikter i den danske folkekirke. ”Hvad er de dog uenige om?” spørger folk. Og så falder der måske en bemærkning om at de vel bare kan vende den anden kind til. I min nyligt afsluttede master-afhandling tog jeg folkekirkens konflikter under lup, for selv at blive klogere på hvilke former for konflikter, der var i denne organisation. Jeg arbejder som konsulent med en del sogne, både i forhold til konkrete konflikter og som underviser i konflikthåndtering og materialet til afhandlingen stammer fra dette arbejde.
 
Konflikter i Folkekirken eskalerer ofte til et niveau, hvor de af de involverede parter opleves som personlige konflikter, som de ikke har redskaberne til at håndtere, og som har konsekvenser for parternes trivsel og psykiske velbefindende.
 
Kirken er en sammensat størrelse med mange interessenter. Medarbejderne i kirken har vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde (alt fra gravere over organister til præster) og ledes i det daglige ofte af et medlem af menighedsrådet, som jo består af folkevalgte frivillige, der ikke kommer på arbejdspladsen til daglig. Kirkefunktionærer og præster forventes i høj grad at løse deres opgaver selvstændigt. Samme tradition for selvstændighed karakteriserer menighedsrådene: Der foreligger overordnede retningslinjer for menighedsrådenes ansvarsområder og der findes udførlige lovkrav på det kirkeministerielle område, men det er i høj grad op til det enkelte menighedsråd hvordan de forvalter deres ledelse.
 
Kirken som arbejdsplads er således noget helt særligt og hverken beslutningsveje eller rollefordeling er helt entydig. Strukturen i sig selv er ofte anledning til mange konflikter, fordi frivillige og professionelle skal løfte i flok, men det ikke altid på forhånd er givet hvem, der har autoritet til at gøre hvad.
 
Undersøgelser viser, at der er konflikter i hvert fjerde sogn i Danmark, og at medarbejderne efterspørger en bedre håndtering af disse konflikter. De konflikter, jeg har været tilkaldt som konsulent til, har handlet enten om konflikter internt i menighedsrådet, om konflikter blandt de ansatte eller om konflikter mellem ansatte og menighedsrådet. Eller som en blanding af disse. Der er altså rig lejlighed til at blive uenige i diverse fora, og som regel spiller stemningen i de enkelte fora ind på hinanden. Og som alle andre steder sker der det, at jo mere tid, der for lov at gå, desto mere indædte og personlige bliver de konflikterne.
 
Lige præcis dét viste materialet i min afhandling også – at konflikter indenfor folkekirken får lov at ”leve” så længe, at de bliver personlige (jf. modellen om konflikters dimensioner). Dér hvor det fra et arbejdsmarkedssynspunkt bliver problematisk er, når de ansatte er involverede – for her har menighedsrådene et meget klart defineret ansvar for de ansattes psykiske arbejdsmiljø og trivsel. 
 
Jeg ville beskrive de fleste medlemmer af de menighedsråd, jeg har mødt i mit arbejde, som udvisende en oprigtig interesse for deres medarbejderes ve og vel og for konflikter blandt medarbejderne, men de var ofte længe om at opdage dem, dels fordi de ikke var tilstede i hverdagen og dels fordi der som regel går lang tid mellem menighedsrådsmøderne, hvor man kan tage stilling til sådanne sager. Når konflikterne endelig kom til menighedsrådets bord, var det ofte svært for dem at gennemskue hvad konflikterne drejede sig om, selvom de nok oftest var klar over hvem, der var involveret i konflikterne. Og når konflikterne så landede på deres bord, forsøgte de ofte at håndtere dem ved at forholde sig til procedurer, jura, bekendtgørelser og regler – altså en meget sagligt orienteret tilgang.
 
I de kurser i konflikthåndtering, som jeg afholder indenfor kirken, gør jeg derfor også meget ud af at fortælle om at man – hvis man vil opnå holdbare resultater – er nødt til både at arbejde med sagen (hvad blev man uenige om) og relationerne (hvad har det gjort ved os, at vi blev uenige). For som på mange andre arbejdspladser og i foreningslivet generelt, har man en tendens til at fokusere på sagen og prøve at finde en løsning på dén.
 
Men man er nødt til at lære at tale om hvad en konflikt har gjort ved relationerne, ved de involverede parter, før man for alvor kan komme videre og bliver klogere på det liv, vi lever med os selv og hinanden. Også indenfor kirken. Det er ikke nok at vende den anden kind til – vi må kunne tale om hvad slaget på den første kind gjorde ved os, hvis vi skal sameksistere.

 

 
Af Anne McClymont, studerende, hold 7
 
De helt grundlæggende mæglingsprincipper løser konflikter mellem det offentlige og borgerne. At kontakt mellem det offentlige og borgere hvert år giver anledning til tusindvis af klager, er en belastning for begge parter. Og lange behandlingstider på klager, gør ikke frustrationerne mindre. Det er forudsætningen for at projektet Styrket Borgerkontakt, efter hollandsk forbillede, blev introduceret i 2011. Og erfaringerne har vist, ligesom det er sket i Holland, at projektets anvisning til en hurtig og imødekommende behandling af klagerne, har mindsket antallet af klager, som borgerne fastholder skal behandles formelt, er faldet med så meget som 50%!
 
Den procedure, som Styrket Borgerkontakt, har introduceret for bl.a. kommuner, handler om kommunikation, dialog og konflikthåndtering. Lydhørhed og fokus på fair løsninger og procesinddragelse er nøgleordene.  I mange tilfælde har borgeren simpelthen brug for at blive hørt – dvs. at alene et telefonopkald til borgeren og en dialog, præget af lydhørhed og respekt, kan være tilstrækkeligt til at borgeren vælger at frafalde klagen, og oplever sig hørt.

Konceptet, som deltagerne er blevet trænet i, er bygget op om tre sekvenser – i tråd med et mæglingsforløbs tilsvarende faser.
Den første handler om tidligt at tage kontakt med borgeren og høre, hvad sagen drejer sig om. Forberede sig og være på. Sagsbehandleren skal altså sætte sig ind i sagen og lytte – med venlighed, respekt og neutralitet som grundprincipper. Og uden straks at gå til løsninger.

Den anden fase handler om at og lytte, stille spørgsmål og opsummere. Det er vigtigt at få alle aspekter med og komme hele vejen rundt om sagen. Det er som afrunding på denne fase, at det diskuteres, hvordan sagen kan løses. Der kan selvfølgelig være flere muligheder, end den som synes åbenbar.
Endelig kan der laves en aftale om hvem, der gør hvad og hvornår. Og samtalen afsluttes med et venligt TAK!
 
Styrket Borgerkontakt, som er startet af Viemose, består i dag en kernegruppe af konsulenter, der udvikler, træner og rådgiver om, hvordan offentlige myndigheder og andre kan bruge konceptet til håndtere og forebygge konflikter, klager og beklagelse med borgere – og styrker samtidig trivslen på arbejdspladsen.
 
Læs mere her:
http://styrketborgerkontakt.dk

6 møter i Bergen. Et initiativ fra en gammel ildsjel har båret frukter
Dialogisk Cafe

 
Af Trond Lexau
 

For to år siden fikk jeg besøk av en gammel mann på gjennomreise. Denne mannen er en ildsjel, som på egen hånd har arbeidet for utbredelse av dialog i samfunnet, store deler av livet. Dere kjenner Truls som en mesen, som har gitt oss noen penger til disposisjon for dette formålet. Truls dro meg med til en person jeg ikke kjenner, en fredag hvor kalenderen gjorde det mulig, og hvor det ikke-planlagte tente oppmerksomheten min. Siden har Truls og jeg hatt mange samtaler om dialog og måten å arbeide på i samfunnet som helhet.

Truls koblet meg til et fagmiljø innenfor medisin ved Universitetet i Bergen. Jeg har tidligere fortalt om dette. Det jeg nå vil fortelle handler om den utbredelsen denne ildsjelens initiativ har ført med seg, og den energien som er blitt utløst i den tiden som har gått. Medisinerprofessorene, som arbeider med å lære opp fremtidige leger og helsepersonell om nødvendigheten av dialog i møte med mennesker i sin sektor, har gjennom en del år hatt et tiltak de kaller «Filosofisk Poliklinikk», som arrangerer åpne møter om forskjellige emner av interesse for mennesker som liker å tenke langt og dypt.
 
Som en konsekvens av samtaler med disse mennesker, om dialog og konfliktforståelse, ønsket Filosofisk Poliklinikk å fokusere på dialog, med forskjellige innfallsvinkler, i sitt eget program. Dette ble meget interessant både for dem selv og for deres nettverk, og har ført til at de, med ulik tilnærming, har gått stadig videre med dialog som element i møteseriene. Her hadde jeg en rolle i november 2015 i form av en samtale på podiet om dialog i henholdsvis rettsvesenet og i medisinsk praksis, med stappfull sal, og stor aktivitet fra salen. Det har dessuten vært flere møter hvor dialog har kommet på dagsorden, hvor jeg har hatt roller, også i etterfølgende samtaler med salen. Møtene har vært godt besøkt. Den store interessen har ført til at Filosofisk Poliklinikk tar med seg dialogperspektivet i sine møter også i 2016.

Sammen etablerte vi parallelt nettverket «Dialogisk Cafe», som er tenkt som åpne møter som også har til formål å involvere publikum, når samfunnskonteksten kaller på oss. Det har den gjort ved stadig flere anledninger. Vi har holdt to møter så langt, det første handlet om hva det er med dialogen som gjør at det faktisk fungerer. I det andre møtet, som fant sted umiddelbart etter kommunevalget i Bergen, satte vi en samtale mellom den nyvalgte borgermesteren og en menig borger, som var kritisk til kommunens manglende dialog internt og overfor borgerne. Et internasjonalt program om «borgerdialog» ble blant annet brukt som referanse for beskrivelse av alternativer. Parallelt kjørte vi et «reflekterende team» som, i metaposisjon, diskuterte (og veiledet) debattantene.
 
Det interessante er, at i tiden etter noen av disse møtene, arrangert av begge nettverk, er der mennesker som søker oss og tiltrer både vår felles krets, og vår arrangementsgruppe. To medisinere arbeider nå aktivt med oss. Det samme gjør en medierådgiver, en familieterapeut, en tidligere prest som i dag jobber med utvikling av veiledningsundervisning på et stort sykehus, og en person som arbeider med fanger i kriminalomsorgen (med et program med tilknytning til dialog) og med godt kjennskap til David Bohm. Ja, det kommer nye interesserte til, på flere plan. Studer gjerne Dialogisk Cafes facebookside, hvor vi etter den spede begynnelse, registrerer flere nye likere hver dag, uten at vi har gjort noe annet enn å være der med siden vår. I går talte jeg ca 175 likere. Det var neppe mer enn 10 for et halvt år siden. Jeg registrerer likere langt utenfor landets, og europas grenser. Det er da virkelig interessant! Sammen med møtet nedenfor vil det være avholdt 6 møter, hvor deltakerne har spredt informasjonen til sitt eget nettverk.
 
Vårt neste møte i Dialogisk Cafe bærer tittelen «I dialog med frykten». Her har vi med oss en anerkjent psykolog, en velrenomert og bredt-tenkende prest, samt en redaktør som har følt frykten i forbindelse med trykking av Muhammed-tegninger. Sistnevnte har fått stor samfunnsoppmerksomhet i disse dager i forbindelse med hans utgivelse av bok om dette å leve med frykten. På første benk skal der dessuten sitte noen mennesker jeg kjenner, med opphav i fjerne land samt norske med forskjellige innganger til den frykten mange kjenner på. Jeg skal facilitere den åpne samtalen selv.
 
Alt dette er resultatet av et initiativ jeg ikke kunne vite rekkevidden av, ved å gå inn en dør som åpnet seg, med en fast beslutning om å bygge noe. Ja, det krever en vilje og en besluttsomhet, men resten tror jeg vi har alle sammen! Men forutsetningen for utbredelse tror jeg ligger i at man bruker de ressurser som finns rundt oss, og at vi ikke sitter å venter på å bli brukt. Disse ressursene har ikke nødvendigvis samme teoretiske grunnlag som oss, men de har noe, og de ser at de arbeider dialogisk uten å ha vært så bevisst på det. Vi prøver og feiler når alle mann skal være med. Feilingen har imidlertid hatt stor betydning, fordi den aksentuerer behovet for å gå dypere på det kunnskapsmessige planet. Det blir kanskje til en intern læringskonferanse etter hvert,  ett eller annet sted hvor vi bor sammen og får følelsen av at dialog ikke bare er enkelt og allestedsnærværende, men også har en klangbunn som rommer elementer for å bygge en helt ny verden.

 
Forsøg med mægling i KAB
Af Anja Riis Tüchsen Hofgaard, konfliktmægler
 
"KAB har i perioden fra marts 2014 til juli 2015 gennemført et forsøg med mægling i nabokonflikter. Forsøget har omfattet mægling i 17 mæglingsforløb omfattende i alt 52 beboere. En evaluering af forsøget viser, at i 83 % af sagerne er der fundet en løsning, som begge parter er tilfredse med. Link: http://www.kab-bolig.dk/om-kab/projekter/en-haand-til-alle/konfliktmaegling.aspx 

 
Innkalling til ordinær generalforsamling

I henhold til vedtektenes § 6 innkaller vi med dette til ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen avholdes fredag 11.mars 2016 kl 10, Københavns Universitet, Rolighedsvej 98, 1958 Frederiksberg C, København.
 
Alle som har vært medlem i minst 6 måneder og har betalt sin kontingent har møte- og stemmerett, dog unntatt interimsmedlemmer. Dem der måtte ha mindre enn 6 måneders medlemskap har anledning til å møte som observatør, uten stemmerett.

Ikke tilstedeværende medlemmer kan gi skriftlig fullmakt til tilstedeværende medlem. Ingen kan ha mer enn to fullmakter.
 
Dem der måtte ha emner som ønskes behandlet av generalforsamlingen, må melde dette til bestyrelsen innen 10.februar 2016.

Foreløpig sakslisten, jfr. vedtektenes § 6, er som følger:
  1. Valg av dirigent, sekretær, 2 protokollundertegnere
  2. godkjennelse av generalforsamlingens lovlighet
  3. godkjennelse av dagsorden
  4. bestyrelsens beretning
  5. bestyrelsens tanker om foreningens fremtidige arbeide
  6. årsregnskap og revisjon
  7. kontingent for 2017
  8. eventuelle innkomne forslag
  9. valg 
Endelig dagsorden sendes ut før generalforsamlingen avholdes.
Obs: Datoen er ændret i forhold til den tidligere annoncerede.
LIGGER DU INDE MED EN NYHED?
Siden generalforsamlingen i 2015 har en redaktionsgruppe bestående af Lis Graae og Susanne Branner Jespersen, begge hold 6 og masterstuderende på hold 7 Judith Lansade, Trine Madsen og Anne McClymont udsendt NM Nyt. Planen er, at NM nyt skal udkomme i januar, maj og september hvert år. Deadline er den 5. i samme måned.  
 
Her kommer du ind
Men DIN indsats er den vigtigste, for du kan være med til at levere indholdet i nyhedsbrevet: Dit indlæg kunne handle om, hvad har du oplevet, hvad skal du opleve, hvad har du gang i, som du vil dele med os andre i foreningen, hvilke mægler-faglige tanker, har du gjort dig, hvad kender du til af mægler-faglige og –relevante aktiviteter eller hvad du har lyst til at bidrage med til nyhedsbrevet.
 
Dit indlæg kan være kort eller langt. Vi forbeholder os ret til at redigere det, så det kommer til at passe til formatet i NM Nyt. Hvis du på grund af tidnød eller andre årsager ikke kan skrive indlægget selv, kan vi i et vist omfang sætte et interview op med dig, som vi så skriver en artikel ud fra.
 
Billedmateriale er vigtigt, for det fanger øjet og vækker nysgerrighed efter at læse netop dit indlæg, så hvis du overhovedet har mulighed for det, så send illustrationer sammen med dit indlæg.
 
Vi hjælper gerne med at udforme indbydelser til foreningens arrangementer, blot de relevante oplysninger – og gerne billedmateriale er til stede.
 
Kontakt
Skriv til redaktionsgruppen via kontakt@nordiskemediatorer.com.

 
Tak
Redaktionsgruppen sender en stor TAK til bidragyderne til dette nr af NM Nyt.

 
Copyright © 2015 Nordiske Mediatorer MMCR - Masters in Mediation and Conflict Resolution
Du modtager NM Nyt, fordi du er Master i Konfliktmægling fra Københavns Universitet, eller fordi du har vist interesse foreningen Nordiske Mediatorers arbejde.

Skriv til os:
kontakt@nordiskemediatorer.com

Besøg vores hjemmeside:
http://nordiskemediatorer.com/

Frameld NM Nyt    Opdater mine informationer

Email Marketing Powered by Mailchimp