Kære medlemmer af Dansk-Tysk Selskab
Kære abonnenter af vores nyhedsbrev
Nu er de sidste barrierer faldet, og der er intet i vejen for at mødes i store flokke igen. Endda uden fremvisning af pas og korrekt placerede mundbind, og det vil vi naturligvis benytte os af og byde jer velkommen til vores arrangementer.
Den 9. marts får vi besøg af Moritz Schramm som med udgangspunkt i bogen “Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede” vil beskrive de nyeste politiske og samfundsmæssige udviklinger i Tyskland.
I samarbejde med Københavns Universitet indbyder vi til en samtale med Anna Elisabeth Jessen om hendes roman fra grænselandet ”Om hundrede år” og om hendes tyske podcasts. Vær opmærksom på, at det foregår på Universitetet og allerede begynder kl. 15 den 17. marts.
Den 20. april afholder vi vores generalforsamling og sender en dagsorden, når vi er tættere på. Samme aften får vi besøg af Thomas Schumann fra programmet Genau på Radio4. Et program, der udelukkende handler om Tyskland og alt tysk.
Der er usikkerhed om, hvor Struensee blev begravet, om det er i gravkapellet ved Skt. Petri, om det er i jorden ved kirken eller et helt andet sted. Struensee var kun 34 år, da han blev halshugget, men han havde allerede haft en lang og berømmet karriere som læge. Reinhard Laszig, læge og historiker fra Kiel, fortæller om Struensees virke som læge i Altona og København, og det foregår den 4. maj.
Læs mere om ovenstående arrangementer på vores hjemmeside dansk-tysk-selskab.dk. Vi kan også anbefale at følge med på vores Facebookside, hvor vi fortæller om stort og småt, der kan være af interesse.
Steen Bille
formand
|
|
|
Foredrag med Moritz Schramm: Kampen om midten
Med udgangspunkt i bogen “Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede” vil Moritz Schramm beskrive de nyeste politiske og samfundsmæssige udviklinger i Tyskland.
Onsdag, den 9. marts 2022, kl. 19.30
Sted: Christian den 5. sal, Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København
Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk-Tysk Selskab – andre opkræves 60,- kr.
|
|
Samtale med Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede år
Hvordan gør man tysk politisk kultur og teaterkultur levende? Forfatter og dokumentarist Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin brug af dansk-tysk historisk stof i sin roman Om hundrede år og om de to tyske radiomontager og podcasts, Asta und Frede og Tod eines Stasi-Agenten, som hun har tilrettelagt for tysk radio. Det kommer til at handle om tysk-dansk konflikt i grænselandet, den gamle filmdiva Asta Nielsen i hemmelige optagelser og en død Stasiagent. Steen Bille modererer samtalen.

Privatfoto
Torsdag, den 17. marts 2022, kl. 15.00-17.00
Sted: Københavns Universitet, lokale 24.4.01, Emil Holms Kanal 6, 2300 Kbh. S
Tilmelding er ikke nødvendig (gratis for medlemmer af Dansk-Tysk Selskab – andre opkræves 60,- kr.)
|
|
Generalforsamling i Dansk-Tysk Selskab
Dagsorden ifølge vedtægt. Udsendes senere.
Onsdag, den 20. april 2022, kl. 19.00-19.30
Sted: Christian den 5. sal, Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København
|
|
Foredrag med Thomas Schumann: Genau på R4adio
Vi kører i tyske biler, spiser tysk klik og tager på storbyferie i Berlin. Men hvor godt kender vi egentlig vores store nabo mod syd – Europas økonomiske stormagt, landet med Bundesliga, bajer og Brandenburger Tor? Vært på R4adio Thomas Schumann er drevet af en lyst til at tage lytterne med på en rejse ned ad Autobahn og gøre lytterne klogere på det, som gør Tyskland til Tyskland.
Oplev Thomas Schumann, hvor han fortæller om, hvor han finder inspiration til emner og hvordan han med til tider ukonventionelle metoder bedriver research for at komme helt tæt på den tyske folkesjæl.
Onsdag, den 20. april 2022, kl. 19.30
Sted: Christian den 5. sal, Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København
Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk-Tysk Selskab – andre opkræves 60,- kr
|
|
Vortrag mit Reinhard Laszig: Struensee – Artz – Aufklärer – Reformer in Altona und Kopenhagen
Der Bildervortrag aus Sicht eines Mediziners gibt einen Einblick in die weitgehend bisher verschwiegene großartige medizinische und aufklärerische Arbeit des Arztes Dr. Struensees. Durchdrungen von der Idee der Aufklärung reformierte der junge Mediziner J.F. Struensee das Gesundheitswesen in der damals dänischen Stadt Altona. Als zunächst Reisearzt des dänischen Königs Christian VII. stieg er zum mächtigsten Mann im Königreich auf. Seine in Altona erprobten Methoden der Therapie diverser Erkrankungen und der durchgeführten Reformen wandte er nun in Kopenhagen an.
Privatfoto
Onsdag, den 4. maj 2022, kl. 19.30
Sted: Christian den 5. sal, Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København
Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk-Tysk Selskab – andre opkræves 60,- kr.)
|
|
|
|
|
Copyright © Dansk-Tysk Selskab
Our mailing address is:
web@weberweb.dk
Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
|
|
Bestyrelsen er i fuld gang med at planlægge nye arrangementer. Du kan altid se kommende arrangementer på vores hjemmeside. Arrangementerne vil naturligvis også fremgå af vores nyhedsbreve.
Dansk-Tysk Selskab samarbejder med mange foreninger og institutioner, der også er med til at udbrede kendskabet til Tyskland og tysk kultur. Vi har samlet link til disse på vores hjemmeside.
|
|
|
|
|