|
SORGEN PÅ KORSET
Der er ikke noget menneske, som undgår at opleve sorg i sit liv. På et eller andet tidspunkt rammer det – det er kun et spørgsmål om, hvornår det sker.
De sidste par år har jeg oplevet en hel del sorg med mange forskellige personer, som har forladt livet.
Det har været forskelligt, hvem det har været – det har både handlet om venner, en ekstra nær ven igennem mange år – samt familiemedlemmer.
Sidste gang, det ramte mig, var forholdsvis kort tid før påske.
Jeg holder meget af at fejre påsken – at mindes Jesu store værk på korset, samt efterfølgende opstandelse på tredje dagen – er noget virkelig stort i mine øjne.
Men i år skyggede den sidste store sorg lidt for glæden ved påsken for mig.
Jeg følte mig i den grad ramt – sorgen lå tungt over min hverdag.
Jeg følte mig dybt ulykkelig, ramt af mørke, og fældede mange tårer.
Da oplevede jeg pludselig, at Jesus kom til mig, og sagde: ”Hey, du, Tina! – Du er godt klar over, at den tunge sorg, du bærer rundt på – og føler dig alene med – den tog jeg altså også med på mit kors!”
Det var virkelig et wake up call for mig!
Jeg har jo altid været klar over, at Jesus tog al min synd med på korset, så jeg kunne være sammen med vores Himmelske Far – og jeg tror også fuldt og fast på, at Han yderligere har taget al vores sygdom og smerter med.
Men lige det der med sorg, som vi også oplever her i livet – det har Han altså også taget med!
Vi behøver ikke gå alene med det – vi behøver ikke føle os nedbøjede over det – Han har taget det med på korset – den store smerte, som vi som mennesker føler, når en, vi har elsket højt, forlader os i denne verden.
Han bar sorgen for os også – der på korset.
Hans store lidelse på korset blev pludselig åbenbaret for mig på en helt ny måde.
For tænk på, hvor stort det er, at Han tog alle disse ting med, da Han blev hængt derop.
Jeg synes, det er fantastisk, når man på den måde pludselig får en ny åbenbaring af noget, som man jo egentlig godt kender til, hvis man har været kristen i mange år.
Det var også ret stort, at det var Jesus selv, der kom og mindede mig om det.
Mon ikke mange af os kender, at andre kristne,- bestemt i en god mening,- kommer og forsøger at minde os om det – og man har bare mest af alt lyst til at svare: ”lad mig nu være! ” – eller: ”ja ja! - Det er fint! – Jeg er bare ikke modtagelig nu - jeg er for meget i krise situation til at kunne rumme det!”
Jeg kender det i hvert fald.
Men her var det Herren Jesus Kristus selv, der kom og prikkede mig på skulderen – og så var det naturligvis noget helt andet!
Jeg vil ikke sige, at sorgen bare forsvandt – men det tror jeg heller ikke, at Jesus mener, den bare skal – Han forstår os bestemt godt, når vi sørger – men den blev pludselig meget anderledes at bære.
Jeg vil også gerne fortælle om, at jeg fik et vidnesbyrd fra min onkel, som på ingen måde er troende, om, at han oplevede min alvorligt syge faster rejse sig siddende op, kort før, hun døde.
Hun var ellers så svag, at hun faktisk intet kunne – heller ikke tale – og bestemt ikke rejse sig selv op og sidde.
Han fortalte, at hun begyndte at tale med Gud, og at hun hele to gange sagde: ”Ja Gud! Jeg ER klar!”
På trods af, at hun som sagt heller ikke var troende.
Til allersidst bad hun min onkel om at hilse nogle forskellige en sidste gang, og bad ham derpå om at hjælpe hende med at lægge sig igen.
Og så tog Gud hende lige så stille hjem.
Det var ret fantastisk at høre denne beretning fra en ikke troende.
Så ikke alene bar Jesus vores sorg på korset også – Han tager os også ved hånden, når vi går ind i døden, og fører os til opstandelsen sammen med ham.
Ved godt, at det snart er et stykke tid siden, det var påske, - og at tingene har handlet meget om Corona den sidste tid - men alligevel føler jeg, at det var det her, jeg skulle fortælle jer om – som en kærlig trøst og opmuntring fra Jesus.
Når vi er kede af det, gør det også ondt på Ham – og Han ønsker kun at hjælpe os.
”Du forvandlede min klage til dans, du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.”
Salmernes Bog 30, 12.
- Tina Bojsen
|
