Copy
Nyhedsbrev for Innovationsfunktionen og OPI-platform,
Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland


Læs her de seneste nyheder om sundhedsinnovation
i Region Sjælland.

God fornøjelse med læsningen!
Drøft dit innovationsprojekt med PFI
Styregruppen for Innovation støtter innovationsprojekter i hele Region Sjællands koncern.
Region Sjællands Styregruppe for Innovation (SGI) har den 19. august givet seks innovationsideer midler til at igangsætte første fase af deres projekt - en af ideerne er dog endnu fortrolig:
  • Digital infrastruktur, Regional Udvikling, Anne Bremer
  • Mobile arbejdsstationer, Koncern IT, Søren Truelsen
  • mHealth monitorering af fysisk aktivitet, Slagelse Sygehus, Lisbeth Schrøder
  • Sammenhængende sygdomsforløb på tværs, Kvalitet og Udvikling, Peter Bindslev Iversen
  • NFS AKUT læge-service, Nykøbing F. Sygehus, Una Merete Jensen
Projekterne har hver især fået op til 50.000 kroner til den første fase, som de kan anvende til at frikøbe klinikere, betale eksterne konsulenter eller andet. Derudover blev projektet Patienter væk fra gangene ved Helle Gaub (SUH) godkendt til den næste fase.

Kontakt sekretariatet ved Jesper Reumert: jrm@regionsjaelland.dk, tlf. 30566851 eller Erik Brander: eribr@regionsjaelland.dk, tlf. 20537877, hvis du vil drøfte din ide og læs mere på vores hjemmeside. Der er 5 mio. kr. tilbage i puljen i år.

Næste deadline for ansøgninger til SGI er den 10. oktober 2016.
Ny viden og internationale cases om sundhedsinnovation
Region Sjælland er blevet medlem af det internationale netværk "Global Forum for Healthcare Innovators". Medlemskabet, som understøttes af Produktion, Forskning og Innovation (PFI), giver adgang til en stor mængde viden og casestudier omkring udvikling af sundhedsvæsenet verden over. Du kan her få hjælp til at finde op og ned i trends og tiltag på sundhedsområdet, eksempelvis i forhold til den aldrende befolkning, den stigende betydning af kroniske sygdomme, patientinddragelse, brug af ny teknologi med mere.

Brugen af medlemskabet i regionen er baseret på selvbetjening. Som medarbejder eller leder opsøger du selv den viden, du har brug for. I understøttelsen af medlemskabet vil PFI dog specifikt efterspørge viden og input fra forummet inden for følgende gennemgående strategiske temaer:
  • "Patienten som partner"
  • ​"Danmarksmester i sammenhæng"
  • ​Implementering og gevinstrealisering af Sundhedsplatformen
  • Rekruttering og kapacitetsopbygning på sygehusene
Du kan læse mere om de forskellige services på vores hjemmeside.

Kontakt konsulent i PFI, Hanne Stald Poulsen: hap@regionsjaelland.dk, hvis du har spørgsmål om medlemskabet.

STATUS PÅ INNOVATIONSPROJEKTER

24 ideer modtaget
"Én indgang for medicinsk udstyr” har modtaget 24 henvendelser fra virksomheder, som ønsker et samarbejde med sygehusene i Region Sjælland om test og udvikling af medicinsk udstyr.

Læs mere på vores hjemmeside.

Se video om træningsapp
Ny træningsapp hjælper både patienten til at få trænet og til at skabe sammenhæng i patientforløbet. Videoen udspringer af et projekt under OPI Platformen.

Læs mere på
vores hjemmeside.

InnoCan: Veloverstået testforløb
Sygeplejerskerne på Onkologisk Afdeling på SUH Næstved fejrede i onsdags en vigtig milepæl: De har med mere end 200 målinger færdiggjort testen af den trådløse C3-sensor, som på sigt skal forbedre behandlingen for kræftpatienter. Nu skal C3'eren testes videre i Odense og i Tyskland.

Læs mere på vores hjemmeside.
BESØG VORES HJEMMESIDE:
www.regionsjaelland.dk/Innovation

Du modtager denne mail, fordi du tidligere har vist interesse for innovation i Region Sjælland, eller fordi vi tænker, at det vi laver, er relevant for dig. Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du framelde dig her.

Er dette nyhedsbrev videresendt til dig, og ønsker du at tilmelde dig nyhedsbrevet, så kan du gøre det her.






This email was sent to <<Email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Produktion, Forskning og Innovation (PFI) · Alléen 15 · Sorø 4180 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp