Copy
Nyt fra Dansk Cykelturisme
View this email in your browser

Samarbejdsaftale med Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Cykelturisme er fremover strategisk samarbejdspartner for den fond, der skal udvikle kyst- og naturturismen i hele landet. Vi skal være med til at udvikle nye projekter, der kan løfte udbuddet, tilgængeligheden, kvaliteten og markedsføringen af cykeloplevelser i Danmark – og det glæder vi os naturligvis til.
 
Direktøren for Dansk Kyst- og Naturturisme, Jens Hausted, kommenterer det nye samarbejde sådan her:
"Med en forretningsorienteret tilgang kan cykelturisme få endnu større betydning for aktiv ferie i naturen, og vi kan gøre god brug af Dansk Cykelturismes kompetencer og viden inden for cykeloplevelser."
 
Overnatningsstederne: Det var en fin sommer
Set fra en cykelsadel kunne sommervejret i år have været bedre. Alligevel har overnatningsstederne generelt oplevet 2015 som en god sæson.
 
Dansk Cykelturisme har spurgt udvalgte overnatningssteder langs populære cykelruter, om de har oplevet en stigning eller et fald i antallet af cyklende gæster i forhold til sidste år. Hele 56 % af værterne i Østdanmark (København-Berlin-ruten) melder om en stigning. På Vestkysten er det tilsvarende tal 32 %, men 37 % mener, at antallet var på niveau med 2014. Da det jo var et rigtig godt år for cykelturismen herhjemme, er "på niveau" i sig selv et positivt udsagn.
 
International markedsføring med VisitDenmark
Til sommer går vi i luften med en stor kampagne for cykelferie i Danmark. Målgrupper er tyskerne og hollænderne, og kampagnen bygger videre på "Life Seems Bigger on a Bike"-konceptet, der har skabt rigtig gode resultater indtil nu.
Samtidig lancerer VisitDenmark et nyt cykel-website, som samler ruter og information om cykelturisme i Danmark.
 
Måske du vil være med i kampagnen? Det koster fra 25.000 kr. for en pakke med bl.a. on- og offline markedsføring og presse/PR, og som medlem af Dansk Cykelturisme får du 10 % rabat. Ring eller skriv til Peter Ole Sørensen, hvis du vil høre mere.
 
Har du en god idé?
Projektet "Gør Danmark til et Cyklistparadis", som er støttet af Naturstyrelsen, skal fremme udviklingen af cykelpakkeprodukter. To hoteller, der samarbejder; guidede ture fra campingpladsen; nytænkning på service-området – mulighederne er mange, men vi har selvfølgelig fokus på kvalitet og salgbarhed.
 
Vi kan hjælpe pakkeprodukterne på vej med konsulenthjælp, kort- og ruteudvikling osv., så lad os høre den gode idé. Kontakt Peter Ole Sørensen eller Henrik Lythe Jørgensen.
 
Kom til konference!
Den 9. marts 2016 kl. 10-16 afholder Dansk Cykelturisme en landsdækkende cykelturisme-konference i Blue Water Arena i Esbjerg. Program følger, men sæt kryds i kalenderen allerede nu ­– og send gerne en mail til Peter Ole Sørensen, hvis du ved, at du vil deltage. Det er gratis for medlemmer af Dansk Cykelturisme, mens prisen er 395 kr. for ikke-medlemmer.
 
Kontaktpersoner
Peter Ole Sørensen,
peter@cykelturisme.dk, mobil 40151348
Henrik Lythe Jørgensen,
henrik@cykelturisme.dk, mobil 60291148

Copyright © 2015 Dansk Cykelturisme, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp