Copy
Nyhedsbrev No. 1 - April 2016
Se denne mail i din browser
Idrætsforum København




Idrætsforum København
nyhedsbrev No 1. – april 2016

 

  • Nordhavn
  • Bevæg dig for livet
  • Street indsatser
  • Idrættens Dialogmøde december 2015
  • Fælles høringssvar – Grønttorvsområdet
  • Folkeoplysningen – gebyr for brugen af faciliteter
  • Idrættens Dialogmøde maj 2016 – eliteidrætten i København



    Nordhavn:
    Der er afholdt flere møder vedr. Nordhavn, og mulighederne for at skabe idrætsliv og en ny idrætsforening på og i vandet. Idrætsforum København lagde hus til mødet mellem Københavns kommune, By og Havn, samt repræsentanter fra forbund og foreninger der har med vandsport at gøre. Planerne for Nordhavnen blev præsenteret, det åbnede op for en snak mellem de deltagende parter. Det blev besluttet at forbund og foreninger blev indkaldt til et efterfølgende møde, hvor ønsker og ideer til faciliteter og aktiviteter skulle nedskrives, hvorefter dette vil blive fremlagt for Idrætsforum Københavns styregruppe, og efterfølgende fremlægges det for Københavns kommune samt By og Havn. Det nedskrevne dokument med ønsker og ideer er nu blevet fremlagt for styregruppen, og er i videre proces.

    Bevæg dig for livet:
    Repræsentanter fra DIF, DGI, Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn har holdt en række møder i løbet af 2015 indenfor rammen af DIF´s og DGI´s fælles vision ”Bevæg dig for livet”. På møderne er det blevet drøftet dels hvordan idrætsorganisationerne kan bidrage med en koordineret indsats, og dels er der blevet identificeret temaer, som idrætten er enige om er væsentlige at tage fat på i storbyen København.
    Idrætten er allerede begyndt at koordinere indsatsen på en række områder, og det er besluttet at formalisere samarbejdet i et koordinerende lokalt organ.
    Idrætten ønsker at indgå i et aktivt og koordineret samarbejde med Københavns Kommune om udvikling af idræt og bevægelseskulturen i København til gavn for alle borgere i byen.
    Der er indgået aftale om at Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn i samarbejde med Kultur & Fritids forvaltningen sætter møder op med de forvaltninger der er tænkt ind som partnere.

    Street indsatser:
    Den 19. november 2015 blev der afholdt møde i Idrætsforum København, hvor forbund som kunne tænkes ind i Street idrætten var inviteret. Formålet var at kigge på fælles indsatser og hvordan vi i fællesskab kan lave et samarbejde, således vi kan få et fælles underlag i skolegårdene i de Københavnske skoler. Vi ønsker at præge faciliteterne i skolegårdene, derfor laves der et fælles udkast til kommunen, hvori vi vil ligge vægt på at etablere et fælles underlag som alle forbund vil kunne benytte sig af. Udkastet er under udarbejdelse.

    Idrættens Dialogmøde december 2015:
    Mandag den 14. december blev sidste omgang af Idrættens Dialogmøde 2015 afholdt. Her var 50 forventningsfulde og spændte deltagere samlet. Her var temaet Matchfixing og foreningsforsikringer. DIF stod for de to oplæg.

    Mellem de to præsentationer kom Viceborgmester (S) Lars Weiss forbi.
    Lars fortalte kort om sit virke i økonomiudvalget, og teknik- og miljøudvalget. Det kan til tider være udfordrende og spændende at bevæge sig ind i en forsamling, af passionerede og ekstremt engegerede sportsfolk, bestyrelses medlemmer, lokaludvalgs medlemmer og frivillige. Dette fik Lars at mærke, da der blev stillet rigtig mange gode og skarpe spørgsmål til foreningslivet og faciliteterne i København.

    Vi kan ud fra de mange spørgsmål til Lars, konkludere at der er god grobund for en paneldebat, hvor en række politikere deltager, og der bliver sat fokus på de mange problemer og udfordringer som findes ude i klubberne/foreningerne og lokaludvalgene. Dette giver allerede nu, anledning til, at vi kan begynde at planlægge vores første Dialogmøde i 2016.

    Fælles høringssvar – Grønttorvsområdet:
    Der er indsendt fælles høringssvar mellem DIF, DGI og Idrætsforum København, til Grøntorvsområdet i Valby Syd, hvor Valby Idrætspark spiller en væsentlig rolle.

    Læs mere om høringen her
    Læs høringssvaret her

    Folkeoplysningen – gebyr for brugen af faciliteter:
    Pr. 1. juli 2016 indføres der gebyr for voksnes brug af idrætsfaciliteter
    Folkeoplysningsudvalget har d. 23. februar 2016 besluttet, at indføre gebyr på brug af idrætsfaciliteter for medlemmer af voksenforeninger på 25 år eller derover. 

    Bemærk ændring af gebyr!

    Denne beslutning erstatter den tidligere beslutning ang. gebyr på brug af idrætsfaciliteter truffet på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 15. december 2015.
    Beslutningen betyder, at alle foreninger kategoriseres som enten børne- og ungdomsforening eller voksenforening, på baggrund af foreningernes medlemssammensætning.
    Foreninger, hvor 60 % af de aktive medlemmer er 25 år eller ældre, kategoriseres som voksenforening. Foreninger, der ikke kategoriseres som voksenforeninger hører under kategorien børne - og ungdomsforening. 

    Det betyder at:

    Foreninger, der er kategoriseret som voksenforeninger, betaler gebyr for deres aktive medlemmer, der er 25 år eller ældre.
    Der betales 75 kr. pr. medlem, der deltager i aktiviteter, i idrætsfaciliteter stillet til rådighed for den enkelte forening af Københavns Kommune (træningstider)
    Der betales 75 kr. pr. medlem der deltager i aktiviteter, i idrætsfaciliteter stillet til rådighed for det enkelte forbund af Københavns Kommune (stævne-/turneringstider).
    Gebyret gælder for alle bookinger fra og med 1. juli 2016 - både indendørs og udendørs.

    Beslutningen kan ses under referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde d. 23. februar 2016

    Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål.

    Idrættens Dialogmøde maj 2016 – eliteidrætten i København:
    Årets første dialogmøde er nu fastlagt, og afholdes den 17. maj 2016 kl. 18.30 – 20.30 på Københavns Rådhus i de vante omgivelser i Hovedkassen.

    Emnet for mødet er ”Eliteidrætten i København”. Her vil Team Copenhagen og DIF stå for aftenens to oplæg. Team Copenhagen vil sammen med Ajax og Cykel klubben DMK tage udgangspunkt i to klubcases. De to klubber vil sammen med Team Copenhagen stille skarpt ind på hvordan deres samarbejde, støtte, rådgivning, og akademiet ser ud. Ud over de to klubcases vil Team Copenhagen fortæller om deres arbejde med at udvikle rammerne for eliteidrætten i København og deres arbejde med talentudvikling i de københavnske foreninger – herunder hvilke udfordringer, der er for udviklingen i København.
    DIF vil fortælle om deres nye satsning på talentudvikling og eliteidræt i samarbejde med Team Danmark, specialforbund og elitekommuner.

    Ud over oplæggene vil der være tid til vidensdeling og spørgsmål til Team Copenhagen og de to klubber og DIF.

    Der er gratis adgang til mødet. Tilmelding er dog nødvendig og sker på mail til info@idraetsforum.dk. Oplys navn, titel og forening/organisation. Tilmeldingsfrist: onsdag den 11. maj, kl. 14:00.


 


 

Copyright © 2015 Idrætsforum København. All rights reserved.

Ved Sporsløjfen 10, 2. sal
2100 København Ø.
Tlf. +45 5051 4632
www.idraetsforum.dk

Afmeld dette nyhedsbrev






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Idrætsforum København · Ved Sporsløjfen 10, 2. sal · København Ø. 2100 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp