Copy
Se denne email i din browser

Kommunerne sparer 28 mio. kr. ved fjernprint via Serviceplatformen

03. april 2017
Når kommunerne fremover benytter KOMBITs Serviceplatform til at håndtere fjernprint, kan de se frem til store besparelser.

I dag håndteres hele processen omkring udsendelse af Digital Post og fysiske breve af kommunernes fjernprintleverandører. Hver gang leverandørerne står for en udsendelse, foretager de et opslag i Digitaliseringsstyrelsens register og sorterer efterfølgende udsendelserne i Digital Post og fysiske breve. For de forsendelser, leverandørerne sender til Digital Post, opkræves kommunerne en afgift på 0,25 kr. per forsendelse.

Serviceplatformen sorterer posten

Fremover vil KOMBITs Serviceplatform indeholde en kopi af Digitaliseringsstyrelsens register, så Serviceplatformen selv kan tjekke, hvordan en besked skal sendes ud. Det betyder, at forsendelser til Digital Post ikke længere behøver gå forbi fjernprintleverandørerne. Dermed sparer kommunen den afgift, som fjernprintleverandørerne opkræver for at dirigere forsendelser videre til Digital Post.

Alene for BBR-, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Ejendomsstamregistret sparer kommunerne mere end 28 mio. kr. over de næste 10 år.

Flere besparelser i vente

KOMBIT vil senere på året åbne for, at kommunerne kan koble yderligere fagsystemer på Serviceplatformens fjernprintløsning. Det giver endnu større besparelser for de kommuner, der vælger at koble deres løsninger på fjernprint via KOMBITs Serviceplatform.

Nye krav til fjernprintleverandører

For at udnytte fjernprintløsningen på Serviceplatformen, skal kommunerne indgå en aftale med en leverandør af fjernprint, der følger de standarder og snitflader, som KOMBIT udstiller på Serviceplatformen.

Arbejdet med at gøre printleverandører klar til den nye fjernprintløsning er i fuld gang. BBR 1.8, der lanceres juni 2017, bliver første løsning, der kobles på fjernprint via Serviceplatformen.

Har du spørgsmål til den nye fjernprintløsning, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Iver Winther, KOMBIT, på iwi@kombit.dk.

Følg KOMBIT på LinkedIn Følg KOMBIT på Twitter
Følg KOMBIT på LinkedIn Følg KOMBIT på Twitter
Copyright © 2017 KOMBIT A/S, Alle rettigheder forbeholdt. 


Opdatér eller afmeld dit KOMBIT nyhedsabonnement     Afmeld nyheder fra projektet