Copy
Implementering af SBSIP 2.0, ny CIS-integration, styrket Kundeservice og meget mere....
Kære <<Fornavn>>,

Sommeren er forbi, og vi er i fuld gang med at løse en række spændende kundeopgaver. Vi er også i gang med at tage de næste skridt i forhold til nye udviklingsopgaver og –projekter, der har fyldt en del hos vores konsulenter den seneste tid. Hen over efteråret vil vi derfor frigive nye integrations-løsninger med mulighed for opkoblinger til Serviceplatformen, BOM og SD Løn.

Vi glæder os til at se dig
Helt aktuelt bruger vi kræfter på at forberede os til årets Digitaliserings-messe i Odense, som afholdes torsdag den 28. september. Sammen med Dafolo viser vi vores løsninger frem og fortæller mere om de fælles kunderettede initiativer, vi har i gang. Og så glæder vi os til at tale med både eksisterende og nye kunder om de udfordringer, der har højest prioritet hos dem lige nu og dermed få en pejling på de digitale indsatsområder i kommunerne.

SBSIP 2.0 tages i brug
Med udrulning af SBSIP 2.0 fornemmer vi, at mange af Brugerklubbens medlemmer er optaget af implementering. Både eksisterende SBSIP-brugere og nye medlemmer i Brugerklubben er næsten dagligt i kontakt med vores Kundeservice for at få rådgivning til at komme videre.

Flere ressource til at rådgive vores kunder
Mange opgaver betyder mere travlhed og behov for flere ressourcer. Vi har derfor styrket vores Kundeservice med Mads Gregers Bønnelycke. Flere af jer har allerede talt eller mailet med ham. Mads har en baggrund som datatekniker med speciale i infrastruktur og netværk og er meget optaget af at levere en professionel og hurtig service i rollen som problemløser.

De bedste hilsener 
Stephen 
Ny integration på vej - kom og se, hvad den kan!
Vi arbejder kontinuerligt på udvikling af vores egen integrationsplatform CIS, og den nyeste i rækken af integrationer er Acadre fra Formpipe, som vi forventer os meget af.
Flere af jer har spurgt, hvornår CIS-platformen kan modtage dokumenter/besked fra andre systemer og sørge for en pæn aflevering ind til Acadre. Det kan den lige om lidt! Løsningen er stort set færdig og kører i pilottest hos en af vores kunder. Kontakt os, hvis I ønsker at høre mere om løsningen eller kom og se Jens Bruntt demonstrere løsningen på Digitaliseringsmessen.
Mød os på Digitaliseringsmessen

Vi glæder os til at præsentere den seneste version af CIS, hvor vi har opdateret Administrationsportalen, så brugervenligheden er øget. Vi har desuden udvidet statistikmodulet, så den forretningsmæssige værdi i CIS nu fremstår meget tydeligt.
Anvender din kommune Acadre ESDH vil det være interessant for dig at se det seneste afleveringsmodul på CIS til Acadre, der er udviklet i samarbejde med Rudersdal Kommune. Se blandt andet hvordan en Borgeronline-løsning fra Dafolo automatisk bliver journaliseret i Acadre.
Du finder os på stand D11.
Hold dig opdateret på bloggen

bloggen på convergens.dk deler vores konsulenter ud af viden inden for deres specialistområder som f.eks. it-arkitektur, agil udvikling, it-sikkerhed og integrationsløsninger.
Er du interesseret i at være opdateret på de nyeste tendenser inden for offentlig digitalisering og samtidig få inspiration til de kommende digitaliseringstiltag i din organisation, er det oplagt at følge bloggen. Neden for kan du se de seneste indlæg:

Et ansigtsløft til CIS 3.0 UI
11. september 2017, skrevet af Anders Mygind
Hen over sommeren er der blevet arbejdet intenst med vores nye brugerinterface til CIS. Dash boardet har fået et nyt og mere moderne look, og en ny navigation gør det lettere og mere intuitivt at anvende platformen. Læs mere…

Leverandørmøde/markedsdialog om Digital Post 28/8-2017
29. august 2017, skrevet af Jens Bruntt
Jens har deltaget på flere møder vedrørende Næste Generation Digital Post (DP3). Der kommer nye faciliteter som f.eks. mulighed for at en forsendelse kan indeholde kalenderinvitationer eller opfordringer til at udføre handlinger, inklusiv links til f.eks. betalingsløsninger. Læs mere...

SBSIP: Forsøg med attention-formatet - nu kan vi lave regler på AttentionObjektSamling
18. maj 2017, skrevet af Jens Bruntt
Til brugerklubben SBSYS har vi udviklet nye faciliteter til at arbejde med metadata på Digital Post. Flere afsendere begynder nu at sende attention.xml med oplysninger i, som skal gøre det lettere at styre posten ind til rette modtager. SBSIP (ver. 2) kan arbejde med alle elementer i attention.xml-formatet. Læs mere...

SBSIP EML-udpakker - bedre håndtering af Digital Post modtaget via sikker mail
17. maj 2017, skrevet af Jens Bruntt
SBSIP, Brugerklubben SBSYS' integrationsplatform, er blevet udvidet med en mulighed for at arbejde med Digital Post, der er modtaget via Sikker Mail. Det giver blandt andet mulighed for at kunne lade Taxon Classifier bestemme KLEnumre. Læs mere...


Copyright © 2017 Convergens A/S, All rights reserved.