Copy
Vertica - Året der gik 2015
Se denne mail i din browser

Velkommen til årets sidste nyhedsbrev, hvor du kan læse om:

  • Det, vi byggede... 
  • Det, vi er stolte af...
  • Det, vi talte om...
  • Det, I læste...
  • Det, I så... 
        ...i løbet af 2015

Rigtig god læselyst! 
Det, vi byggede...
2015 blev året, hvor vi lancerede rigtig mange udvidelser til eksisterende løsninger. Derudover lancerede vi også mange spændende løsninger til en række kunder som Velux, Bolia og Daka. Velux har fået en B2B e-handelsløsning, mens Bolia gik i luften med et helt nyt site, der rummer B2B, B2C og butikssystem i samme løsning. 
Daka fik udviklet en brugervenlig app til afhentning af selvdøde dyr. Allerede få måneder efter lanceringen, nåede app'en 2000 aktive brugere, og tallet et støt stigende.


Du kan læse om alle vores løsninger her.
Det, vi er stolte af...
2015 blev året, hvor vores kunder vandt 4 priser. Coop vandt årets e-handelspris i kategorien 'Bedste B2C virksomhed over 30 mio.', mens Bolia vandt to 2. pladser i kategorien 'Omnichannel' og 'Crossborder'. Bolia vandt også EpiServer E-commerce site of the year. Du kan læse mere om vores kunders priser her.

Det blev også året, hvor Vertica blev udnævnt Børsen Gazelle.
Det, vi talte om...
I 2015 gik vi skridtet videre fra omnichannel og fik sat unified commerce på dagsordenen. I videoindslaget her, fortæller Troels om begrebet og ikke mindst hvilke byggeklodser man skal have på plads, for at kunne give sine kunder en helstøbt oplevelse på tværs af platforme.

Vi fik også for alvor udbygget vores kompetencer på PIM-området og fik startet mange spændende opgaver op, som vi arbejder videre med i det nye år. Vi indgik partnerskaber med Perfion og inRiver.

Søgning i e-handel blev også et af årets emner. Det resulterede i hele tre morgenmøder om emnet og en e-bog skrevet af vores UX-team. 
I bogen beskriver vi de faldgruber, du skal passe på, og giver dig anbefalinger til, hvordan du optimerer dit sites søgefunktion. Har du ikke fået læst bogen endnu, så har du stadig chancen. Hent bogen her
Det, I læste...
Verticas medarbejdere har gennem 2015 skrevet mange blogindlæg om alt fra konverteringsoptimering og brugervenlighed til integration og teknologi. Vi bringer her top 3-listen over de mest læste blogindlæg.

Nr. 1: Hans og Gretes ultimative 6-trinsguide til brødkrummestier. 
Indlægget sætter fokus på en mindre, men væsentlig UX-detalje, der har fået stor opmærksomhed. Læs indlægget her.

Nr. 2: E-bog: User experience guidelines til søgning i e-handel.
Indlægget er en introduktion til e-bogen og de emner, som bliver gennemgået. "If They Cant Find It, They Can't Buy It" og derfor kræver dit sites søgefunktion en omhyggelig indsats i både etableringen og vedligeholdelsen af dit e-handelssite. 
Læs indlægget her.

Nr. 3: Sådan optimerer du din webshop med microkonverteringer.
Bliv klogere på microkonverteringer ved at læse indlægget her.

Kendetegnende for dem alle er, at det er "news you can use".
Det, I så...
Årets seermagnet på Vertica.tv blev historien om Dinero ved Martin Thorborg. Du kan se eller gense videoindslaget med serieiværksætteren her.

Du kan også hente Vertica.tv som podcast, og se hele sæsonens iværksætterinterviews.
Så er der kun én ting tilbage...
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne omgang. Tilbage er kun at ønske dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi skrives ved i det nye år!
Gør som over 1000 andre e-handelsinteresserede og bliv en del af klubben
Gør som over 1000 andre e-handelsinteresserede og bliv en del af klubben
Læs mere om Verticas ydelser
E-handel, integration & mobil på www.vertica.dk 

afmeld nyhedsbrev
opdater indstillinger for nyhedsbrev
Vertica A/S
Studsgade 29, 8000 Aarhus C
Flæsketorvet 68.1, 1711 København V

TLF: +45 88 88 61 61
E-mail: info@vertica.dk