Copy
  • Siden sidst
  • Turudvalg
  • Klubaftner
  • Wolfgang fortæller om fladfisketuren
View this email in your browser

Nyhedsbrev
Storebælt Småbådsklub
November 2015

 

Siden sidst:
Vinteren og laksefiskeriet er lige om hjørnet.
 
Vi er jo nok nogle stykker der går og venter på årets første laksetur ud på Østersøen og drømmer om lakseskæl i båden.
 
Vores klub nærmere sig hastigt 1 år´s dagen og hvilket år vi har været igennem, med massere af oplevelser samt udfordringer.
 
Tænk at vi som lille lokal klub kastede os ud i en CUP, mange tænkte nok, de er da ikke rigtig kloge, de der Storebælt folk. Det var en udfordring for bestyrelsen at få den gennemført, det gav nogle lange aftner for det meste af bestyrelsen at få alt til klappe og vi blev i hvert fald udfordret på samarbejde og hvem gør hvad og ingen køren på tværs af alle andre. Det gav dog nogle skår men også nogle værdifulde erfaringer.
Nye sponsorer meldte sig og det var helt fantastisk med den store opbakning fra hele Sjælland og det er godt for os alle. De er klar til at støtte os igen, så husk når du skal købe nyt grej eller have service på båden så støtter du dig selv, når du støtter dem, de er som sagt spredt ud over Sjælland, ellers se vores hjemmeside, der finder du dem.   
Vi gennemførte med bravur og jeg skal takke alle sponsorer for støtten og bestyrelse og hjælpere med deres store indsats og sidst men ikke mindst deltagerne.
 
Cuppen trak som skrevet store veksler på alle jeg tror og håber at alle har fundet kræfterne igen. Vi har i bestyrelsen fordelt arbejdsopgaverne imellem os, sådan at vi ikke lægger alle kræfterne et sted i fremtiden.
Thomas Bøge har desværre været nød til at tage en pause i bestyrelses arbejde, han bliver erstattet af Rene Søholt Jensen. Thomas er dog stadig med i forskellige udvalg og har sagt at han vender tilbage til bestyrelsen. Personligt er jeg meget glad for at have Thomas Bøge med i ”kullisen” da han har en kæmpe stor erfaring, hvilket vi helt tydeligt så under cuppen, hvor han trak et stort læs. Selvfølgelig skal der lyde en stor tak herfra og velkommen tilbage i bestyrelsen snarest.
 
Samarbejdet med SAS (Skælskør amatør-sejlklub) og bådlauget i Skælskør skrider fremad og der vil komme nogle spændende fælles arrangementer, mere herom på hjemmesiden.
 
Fødselsdagen fejres i klubhuset, torsdag den 26. november hvor vi håber at se jer alle. Vi vil gerne have en debat i gang denne aften, ideer til fremtiden, klubbens målsætning, hjemmeside, storfanger, klubmester, klubaftner og klubture.
 
Formand
Ole Worm
 
Hyggelig stemning på Agersø
Tur udvalg:
 
Til vores bornholmertur 2016, har vi stadig plads til 3 både (6 personer).
Turen er fra d. 16/4 til d. 23/4
Prisen er 2.300,- kr. pr. person for hytte, morgenmad+madpakke, aftensmad, rampeafgift og havneafgift.
Prisen for færge er 1.549,- kr. for bil og trailer.
Kunne du tænke dig at fange en stor laks og samtidig være med til hygge og
godt kammeratskab, så er det her turen.
Flere oplysninger på hjemmesiden, eller kontakt bestyrelsen.
Tilmeld dig på hjemmesiden.
 
Vi har planlagt 2016 som foreløbig ser sådan her ud:
  • 28/12-15
    • Torsketur. 
  • 2/4
    • Laksetur til Klintholm eller Rødvig
  • 16-23/4
    • Laksetur til Bornholm 
  • 18-19/6
    • Agersø familietur
  • 13-14/8
    • Lundeborg familietur
  • 27-28/8
    • Klubmesterskab Skælskør  artsfiskeri evt. 24 timers
  • 1/10
    • Fladfisketur  Skælskør
  • 17-18/9
    • Storebæltcup
  • 28/12-16
    • Torsketur
Vi oplyser selvfølgelig nærnere når vi kommer tættere på de enkelte ture - følg med på hjemmesiden.

Samtidig vil turudvalget gerne opfordre til spontane ture fortsat bliver smidt på både hjemmesiden og Facebook så flere af vores medlemmer kan blive inspireret til en tur på vandet i fællesskab.
 
Klubaftner:

Vi har en masse spændende klubaftner på programmet i det nye år - vi vil fortælle meget mere herom på et senere tidspunkt, men du kan altid følge med på vores hjemmeside.

Det er dog lige nu meget mere vigtigt at du får tilmeldt dig vores fødselsdagsaften som løber af stablen nu på torsdag kl. 19.00 i sejlerstuen. Tilmelding på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at se jer.
Dagens storfangst
Fladfisketur

Så kom dagen endelig, hvor vi havde vores fladfisketur.
Bommen blev åbnet kl. 07:00 og efter søsætning, var der lavet kaffe i klubhuset.
Vejrudsigten var lovende, med svag vind og sol. Men som så ofte, her om efteråret så hænger sådanne en svag vind, desværre også sammen med tæt tåge, og den var virkelig tæt. Men heldigvis lettede tågen ved 8 tiden, så 6 forventningsfulde besætninger sejlede ud mod en skøn dag på vandet.
Dagen igennem blev der fanget rigtig mange fladfisk, og deriblandt også flere rigtig flotte af slagsen, her skal fremhæves, Rene's flotte Skrubbe på hele 1080 gr, som blev turens største. 
Wolfgang fangede dagens eneste Hvarrer, både en Pighvar på 504 gr og en Slethvar på 553 gr, fanget på sildestrimmel.
Der blev fanget langt over 200 fladfisk af alle slags, så det var en rigtig god dag for alle.
Dagen blev rundet af med kaffe og hyggesnak med løgnhistorier, som det sig hører til, på terrassen i klubhuset.
 
Tak for fremmøde og en kanon dag
Turudvalget

 
De to hvarrer
Copyright © 2015 Storebælt småbådsklub, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp