Copy
Nyhedsbrev december 2016
- Vi kigger tilbage
- Et trist farvel
- Hvad er på vej
View this email in your browser

Julen står for døren, en dejlig tid for hyggelig samvær med familien og fiskevenner.
(28. december)
 

Lidt tilbagekig over et travlt efterår for klubben og især bestyrelsen.

Vi gennemførte en Storebælt Cup som har sat sit ”mærke” ved vores lille klub, som en klub der gennemførte et flot arrangement hvor alt blev gemmen ført til UG og selv vejret var nogenlunde med os.

Jeg vil gerne takke alle der var med til gøre Cuppen til den succes det var, som deltagerne satte pris på og vender trofast tilbage til næste år.

Succesen for CUPPEN skyldes også vores sponsorer, uden dem ingen CUP. Så herfra et KÆMPE TAK for jeres støtte, vi havde jo en præmieliste som var helt fantastisk.
Vi håber at i også vil støtte os til næste år.

Klubben er nu kommet over de første 2 år og har statueret sig som en klub der er kommet til verden for at blive.
Vi har og er med til at bidrage til udbredelsen af småbådsfiskeriet i lokalområdet Storebælt, samt mere på landsplan, det afspejles tydeligt i vores medlemskartotek med medlemmer fra nord til syd, noget vi alle kan være stolte over.

Der er stor respekt om vores klub, det gives der ved flere lejligheder udtryk for.

Det er også tid til at hilse nye bestyrelsesmedlemmer velkommen, en del af initiativtagerne til klubben ønsker at træde et skridt tilbage og give plads til nye medlemmer, ideer og initiativer. Dette lå i kortene lige fra stiftelsen af klubben og vi er jo stolte over at så mange ”nye” har meldt deres interesse både som bestyrelse samt udvalgsmedlemmer. Det tegner godt for klubbens fremtid. Tak til jer alle.

Vores forsikringsordning med Danske tursejlere er stadig den bedste og billigste på markedet i dag og vi arbejder stadig med at gøre den bedre hele tiden, men mere om dette i det nye år.

Hvis I har ideer eller kommentarer, så giv os besked. 

Mindeord.
Vi måtte desværre sige farvel til en af initiativtagerne til klubben.
I starten af december måtte Jette Swärd Bramsted desværre opgive kampen mod kræften.
Jette var med fra allerførste snak om stiftelse af klubben og efterfølgende aktiv som hjælper ved arrangementer og deltagelse heri, sammen med hendes mand Wolfgang.
Jette vil blive savnet i klubben, især med hendes altid friske bemærkninger og hjælpende hånd.
Vores tanker går til Wolfgang samt familie.
Ære være Jettes minde.
Hvad kommer der i fremtiden
Klubmesterskab 2017, bliver sat i søen fra 1 januar, se nærmere info på vores hjemmeside, jeg vil gerne opfordre jer alle til at deltage og tilmelde jeres fangster, det giver liv og fokus på hjemmeside samt Facebook, men husk at det er kun på hjemmesiden at fangster kan tilmeldes, så masser af knæk og bræk til jer alle i det nye år.
Året sidste klubtur er jo blevet en tradition for mange af vores medlemmer, onsdag den 28. december mødes vi på havnen i Skælskør kl. 8:00 til morgenkaffe og derefter sejler vi ud efter nytårstorsken,
Nærmere info på hjemmesiden.
Bestyrelsen har besluttet at vi skal have en mere tidssvarende hjemmeside.
Dette sættes i gang i det nye år.
Vi håber at I alle vil støtte den når vi sætter den i ”søen”.
Copyright © 2016 Storebælt småbådsklub, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp