Copy

Søde Nyheder

Julen nærmer sig med hastige skridt, hvorfor du her får et par nemme opskrifter på julegodter, så du hurtigt kan komme i gang med at nyde højtiden. Julegodterne er selvfølgelig uden sukker. Det samme er vores nye produkt: Sukrin Mælkechokolade. Du kan købe chokoladen i vores webshop, hvor du også kan se alle vores pakketilbud. Læs om det hele i nedenstående, hvor du også får et par genveje til en jul uden ekstra kilo på vægten.
 

Sukrin Mælkechokolade
I dag lancerer vi et nyt produkt: Sukrin Mælkechokolade. Chokoladen er sukkerfri og findes i to udgaver: "Sukrin Mælkechokolade" samt "Sukrin Mælkechokolade m/ mandler og havsalt". Hver chokoladebar vejer 40 gr. og indeholder ca. 160 kcal. Lige nu kan du få dem til en intropris på 20 kr. her i vores webshop.

 

Økologisk Mandelmel tilbage på hylderne
Vores økologiske og fedtreduceret mandelmel er tilbage på hylderne, og lige nu er det på tilbud! Køb 6 stk. for 5 stk.'s pris og få samtidig fri fragt. 
Køb det her. 

Pakketilbud i vores webshop
Du kan nu få pakketilbud i vores webshop. Der er forskellige slags pakker, alt efter smag og behag. Fælles for pakkerne er, at de gør det nemt for dig at komme i gang med en sund livsstil. Pakkerne har alt det, der skal til, for at du kan bage, smage og nyde julens sødme uden dårlig samvittighed, og så er der desuden penge at spare. Bestil en pakke allerede i dag i vores webshop.

 

Sød jul uden sukker
Prøv vores tre bud på julegodter - sukkerfri marcipankugler, sukkerfri bountykugler og sukkerfri jødekager. Opskrifterne er nemme og hurtige at gå til. Er du mere til almindelige kager i julen, kan du finde en lang række opskrifter på forskellige slags kager på vores website. Alle vores kager er fattige på sukker og kalorier. God fornøjelse.

 

Sukkerfri marcipankugler
Ingredienser:
90 g mandelmel
60 g SukrinMelis
2 æggehvider
(1-3 dråber mandelessens)
Pynt: 20 g chokolade

 

Sådan gør du:
Blan SukrinMelis, mandelmel, æggehvider og mandelessens. Smag på marcipanen indimellem, og tilsæt mere mandelmel eller SukrinMelis alt efter hvor sød, du synes, den skal være. Lad dejen hvile i ca. 15 min., del den i 12 lige store dele og tril kugler. Hak chokoladen og læg den i en lille pose, smelt den i varmt vand og klip et lille hul i hjørnet. Pynt marcipankuglerne med sirlige chokoladestriber. Er du ikke til marcipan, kan du i stedet prøve vores bountykugler.

 

Sukkerfri bountykugler
Ingredienser:
125 g kokosmel
125 g SukrinMelis
1 past. æggehvide
25 g smør
2 spsk. piskefløde
Pynt: Chokolade eller kokosdrys

Sådan gør du:
Kokosmel, SukrinMelis, æggehvide, smør og fløde piskes sammen til en ensartet konsistens. Tril 15-20 kugler ud af massen, og køl dem ned i 2-12 timer. Pyntes med chokolade eller kokosdrys. Opbevar kuglerne på køl.

 

Low carb jødekager
Ingredienser:
125 g smør
75 g fedtreduceret mandelmel
50 g Sukrin
50 g Agave sirup
1 æggeblomme + 1 æggehvide
Pynt: Kanel og finthakkede mandler

 

Sådan gør du:
Smørret hakkes ud i mandelmel, agave sirup og sukrin og æltes derefter med æggeblommen. Dejen rulles til en tyk pølse og lægges på køl natten over eller i fryseren et par timer. Pølsen skæres i tynde skiver, der lægges på en bageplade, pensles med æggehvide og drysses med en blanding af kanel og finthakkede mandler. Kagerne bages i 10 min. ved 180 grader til de er lysebrune.

Småkagerne er meget bløde, når de tages ud af ovnen, men når de er helt afkølede, er de sprøde. Og hvis de skæres tyndt, bliver de faktisk lige så sprøde som de traditionelle af slagsen. De kan ikke holde sig i længere tid uden at blive bløde, så lav kun hvad der skal spises i løbet af et par dage. Opbevares i en metaldåse ved stuetemperatur en dag eller to. Denne opskrift er fra www.lowcarb.dk

 
5 genveje til en jul uden ekstra kilo
Julen er kendt for sine søde og fede fristelser. Du kan i højere grad nyde julen med god samvittighed, hvis du samtidig er opmærksom på få ting, du kan gøre, så de søde og fede indtag ikke tager overhånd. Her er 5 simple råd til, hvordan du kan holde vægten julen over.

1: Drik vand
Vand øger din forbrænding, og der er ingen kalorier i - dem kan du i stedet gemme til julegodterne. Vi kan spare mange kalorier ved at drikke vand frem for kalorierige væsker. Har du generelt svært ved at drikke vand, så giv det lidt smag ved at tilsætte citron, lime eller agurk. Du kan også tilsætte vores Stevia dråber. De findes i 12 forskellige smagsvarianter. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at drikke vand.

2: Spis ikke foran TV'et
Når du skal nyde dine julegodter, så nyd dem med nærvær. Ser dui TV, mens du spiser, indtager du langt mere. Sørg for at nyde julegodterne, i stedet for blot at kaste dem indenbords.

3: Gå en tur
En lille gåtur på blot 15 min. kan tage toppen af sukkertrangen og mindsker indtaget af søde sager efterfølgende. Desuden er der heller intet så rart, som at få lidt luft og efterfølgende komme hjem i varmen og hygge sig indendøre med god samvittighed. Luften på denne tid af året er også ganske frisk. Nyd en god gåtur og tag gerne en person med, du holder af.

4: Børst tænder
Hvis sukkertrangen melæder sig, kan du prøve et gammelt trick: Gå ud på badeværelset og børst dine tænder. Tandpastaen, den friske mund og ånde, kan holde sukkertrangen på afstand.

5: Sov godt
Træthed og stress øger trangen til søde sager. Derfor er det en god idé, at du sørger for at slappe af og får din søvn i julen - det er trods alt ferie.

Konkurrence: Vind 10 plader Sukrin Mælkechokolade
Følg os på Facebook og Instagram og deltag i konkurrencen om 10 stk. Sukrin Mælkechokolade og 10 stk. Sukrin Mælkechokolade m/ mandler og havsalt. Konkurrencen løber af stablen i næste uge, hvor vi også finder de to heldige vindere!

Hvornår kommer Søde Nyheder igen?

Næste nummer udkommer i januar, men inden da håber vi, du får en god jul og et godt nytår - og ellers er der som vanligt masser af inspiration at finde på vores Facebook-side, som du kan varme dig med imens. Se her.

Med naturligt sød hilsen

Funktionel Mad
- gør dit sunde liv lidt sjovere

info@funktionelmad.dk

unsubscribe from this list 
 
Share
Tweet
Forward