Copy
View this email in your browser

INVITATION

Tema: 100 års fremsyn

Kooperationens årsmøde 2022 bliver holdt den 31. maj 2022 i København.

Det bliver et årsmøde, hvor vi dagen igennem på forskellig vis markerer Kooperationens 100-års jubilæum, mest ved at beskæftige os med fremtiden. Vi runder dagen af med fest i fællesskab på Fristaden.

Vi glæder os til at fejre Kooperationens 100-års jubilæum med alt, hvad dertil hører, sammen med jer.

Program

Tirsdag den 31. maj 2022 kl. 09.30


09.30  Tjek ind, morgenkaffe og croissanter på Vartov
10.00  Oplæg, debat og fremsyn på Vartov
12.00  Frokost hos Madkartoteket, Den Sorte Diamant
14.00  Generalforsamling på Vartov
  • Generalforsamlingens konstituering
  • Beretning for organisationens virke
  • Regnskab
  • Indkomne forslag
  • Valg af medlemmer og suppleant til bestyrelsen
  • Valg af revisor
  • Eventuelt
15.00 Fejring af 100 året med fødselsdagslagkage og lykønskninger
16.30 Egen tid
18.30 Festmiddag og underholdning på Spiseloppen

Formiddag med oplæg, debat og fremsyn på Vartov

Hvilken rolle skal kooperativerne spille de kommende 100 år? Hvordan ser fremtiden ud for den kooperative bevægelse?

Formiddagen byder på oplæg, debat og visionære fremsyn fra danske og internationale praktikere, politikere og fremtidsforskere og fra jer selv.

Frokost på Den Sorte Diamant,
Det Kgl. Bibliotek

De store tanker og visioner skal fordøjes, og det kommer vi til på en kort gåtur til Madkartoteket på Den Sorte Diamant, hvor vi i deres atrium kan nyde en lækker frokost med havneudsigt.

Generalforsamling på Vartov

Når vi har fået stillet vores sult, vender vi retur til Vartov, hvor det er så tid til årets generalforsamling. Ud over det formelle skal vi i fællesskab samle op på formiddagens tanker og input, som I har, for den kooperative bevægelses fremtid.

Husk at: Indkomne forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til kontakt@kooperationen.dk senest mandag, den 2. maj 2022.

Lykønskninger og lagkage

Når generalforsamlingen er slut, og dirigenten forhåbentlig har takket for god ro og orden, er det tid til at fejre, at kooperationen fylder hele 100 år. Kaffe og fødselsdagskage sørger det gamle konditori La Glace for. De har bagt kager og pisket flødeskum siden 1870, så måske lavede de også fødselsdagskagen til vores 1-årsdag.

Og så bliver det spændende at se, hvem der lægger vejen forbi med en hilsen.

Efter lykønskninger og lagkage er der egen tid, indtil vi skal mødes igen kl. 18.30 i Spiseloppen.

Festmiddag i fristaden

I de rå og rustikke rammer på Spiseloppen på Christiania bliver der budt på velkomstdrinks, festmiddag og underholdning. 

Aftenen sluttes af med DJ og sort vinyl indtil midnat.

Alt det praktiske

Formiddag på Vartov med debat og fremsyn
Dagen starter med kaffe, frugt og croissanter kl. 09.30 på Vartov, Farvergade 27,  København K

Frokost på Den Sorte Diamant
Frokosten serveres kl. 12.30 af Madkartoteket i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K

Generalforsamling på Vartov
Vi vender retur til Vartov kl. 14.00, hvor Kooperationens generalforsamling bliver holdt.

Kaffe, fødselsdagskage og lykønskninger
Vi bliver på Vartov, hvor der bliver budt på kaffe, fødselsdagslagkage og lykønskninger fra kl. 15.00 til kl. 16.30.

Festmiddag og underholdning
Festmiddag og underholdning kl. 18.30 på Spiseloppen på Christiania, Bådmandsstræde 43.
Metro M2, holder ved Christianshavn Metrostation kun 500 m fra Spiseloppen.

Overnatning
Vi har reserveret værelse til dig på Comfort Hotel Vesterbro, Vesterbrogade 23. Husk at sætte X ved tilmeldingen, hvis du vil overnatte der.

Tilmelding og pris
Du kan tilmelde dig her
Sidste frist for tilmelding er den 17. maj 2022.

Pris inklusive festmiddag og underholdning kr. 1.200.
Pris for enkeltværelse inklusive morgenmad kr. 1.300.

Afbud skal meddeles senest den 17. maj 2022, kl. 12.00.

Ved manglende rettidigt afbud opkræves det fulde beløb for deltagelse og eventuel overnatning.


 
Facebook Facebook
Instagram Instagram
LinkedIn LinkedIn
Website Website
Email Email
Copyright © 2022 Kooperationen, All rights reserved.