Copy
View this email in your browser

Velkommen tilbage efter ferien!

Fik du holdt fri? Kom du ned i gear? Fik du sovet ud? Fik du ny energi? 

Der er mange forventninger til det at holde ferie, så det kan være et helt projekt i sig selv at få planlagt og afviklet ferien, så den fremstår både som familievenlig og med fokus på den enkelte - det rette mix mellem afslapning og fysiske udfordringer - økonomisk ansvarlig, men også bæredygtig ift. det betrængte klima. 

Ferie er for mig at få læst skønlitteratur. Det vil jeg virkelig gerne, men når det ikke til daglig. Denne sommer blev det til 2 krimier af Sofie Sarenbrandt og en hyggelig fordybelse i Peter Plys! Derfor er nyhedsmailen pyntet med de bedste Plys-citater, jeg fandt.
Folk siger, at ingenting er umuligt,
men jeg laver ingenting hver dag

Ny hjemmeside

I løbet af ferien er der kommet ny hjemmeside. Adressen er stadig = fagforeningens navn: kirkekultur.nu, men stoffet er fordelt anderledes og forhåbentligt lettere tilgængeligt. Vores faglige sekretær, Kirsten Vad, er webmaster sammen med Randi Anholm og Dorthe Kock fra bestyrelsen. Kirsten fortæller om hjemmesiden:

I juni fik vi en ny hjemmeside. Det skulle ske, fordi vi er ved at få lavet nyt medlemssystem, og for at medlemssystem og hjemmeside kan køre sammen, var vi nødt til at skifte. Det kommer f.eks. til at betyde, at det bliver langt lettere at vedligeholde oplysninger om, hvem der er ansat hvor, og at medlemmer selv kan opdatere oplysninger om flytning og lignende.
 


Ved opbygningen af selve hjemmesiden har vi forsøgt at tænke enkelhed og at tænke: hvem bruger siden og hvad bruger de den til? Det skal være hurtigt for nye kirke- og kulturmedarbejdere at finde oplysninger, der er relevante for deres ansættelse. Det skal være hurtigt for menighedsrådsmedlemmer at finde oplysninger om, hvad der skal til for at ansætte en kirke- og kulturmedarbejder. Og for alle andre skal det være enkelt og hurtigt at finde det, man har brug for.

Skiftet har betydet, at der har været en sommer, hvor de lukkede sider af hjemmesiden ikke har været tilgængelige. Det har betydet at I har måttet skrive for at få oplysninger om barsel, få tilsendt lønforhandlingsdokumentet og andet. Det får snart en ende. Vi går i gang med at bygge den nye, lukkede del op meget snart, og så er der fri adgang for medlemmer til endnu flere oplysninger.

Skriv meget gerne til os på kontoret, hvis der er noget I ikke finder enkelt eller havde svært ved at finde.
Er du nogensinde stoppet op for at tænke – og glemt at starte igen?

Kirkekultur.nu har indleveret krav til OK21:
  1. Hvis der ikke er planlagt arbejdsopgaver på en søgne/helligdag, har kirkefunktionæren fri
  2. Den tid, der bruges på at være medarbejderrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant, regnes som arbejdstid
  3. Ordet ”kommunikation” tilføjes som en 6. kerneopgave i vores protokollat
  4. Den tid, der bruges på at være tillidsrepræsentant, regnes som arbejdstid. Arbejdsudgifter i forbindelse med arbejdet, betales af stiftet. En tillidsrepræsentant er sikret sin ansættelse og kan ikke fyres
Som jeg forklarede ved årets generalforsamling, er det her første skridt. Nu skal CO10 sammenholde vores krav med de krav, der kommer ind fra de andre fagforeninger i CO10. Så går de videre til SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) og til sidst til CFU(Centralorganisationernes ForhandlingsUdvalg. Det er en ganske lang vej at gå!

Supervision
Har du flere gange overvejet supervision, men droppet det, fordi det var for dyrt eller for langt væk? Kunne man forestille sig, at supervision kunne klares online? 
Samvirkende Menighedsplejer kan forestille sig det og tilbyder et nyt hold at begynde 3/10. Det første møde bliver på Valby Tingsted. De næste tre gange foregår via et internetprogram, der er beregnet til supervision.

Læs mere på hjemmesiden ved at klikke her Vær OBS på tilmeldingsfrist 20/9.
September 2020
Kirken Underviser
Du kan fortsat finde det udmærkede blad på vores forside.



Det nyeste nummer handler om salmesang og konfirmander. I dette nummer af Kirken Underviser bringes inspiration til den svære disciplin at bringe salmesangen ind i konfirmationsforberedelsen. Der er både forslag til, hvad man kan synge, og hvordan man kan få sangen til at lykkes.
 
Nogle mennesker bekymrer sig for meget.
Jeg tror, det er det, man kalder kærlighed



Stillingsopslag

For tiden er der to ledige stillinger på hjemmesiden:
  • Balle Sogn, Silkeborg Provsti, Aarhus Stiftpå 20/23 timer, ansøgningsfrist 10/9
  • Hundige-Kildebrønde Sogn, Greve-Solrød Provsti, Roskilestift på 37 timer, ansøgnings-
    frist 10/9
Læs mere under 
Ledige stillinger

 
Hvis du bliver 100 år, så håber jeg, jeg bliver 100 år minus 1 dag, så jeg aldrig skal leve uden dig!






 










 
KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st. 
7100 Vejle

T: 2365 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp